Q & A med Thomas Lyhne, USA-ekspert og rejsekonsulent

USA-ekspert og rejsekonsulent Thomas Lyhne har rejst i alle stater i USA. Og han har tabt sit hjerte til landet, som mange danskere drømmer om at rejse til.
Vi har spurgt Thomas hvorfor han bliver ved med at vende tilbage til USA igen og igen, og hvad det er der gør, at USA for ham er så fedt et rejseland.

Q: Hvordan vil du beskrive dit forhold til USA, og hvordan startede det?

A: Min interesse for USA startede i 70´erne og 80´erne, da jeg som knægt så sjældne tv-programmer derfra. Dengang så man jo kun af og til en smule til alle de fantastiske ting, som kom fra Over There, såsom musik, dans, tøj og livsstil. Jeg havde det sådan, at det kun kunne gå for langsomt med at komme derover, og da muligheden for skolegang tilbød sig, var jeg afsted. Jeg har også familie i staterne fordelt over flere stater. Siden da har jeg vel opholdt mig i alt omkring 4 år i USA, og jeg har besøgt alle stater.

Q: Hvad er dine favorit stater eller områder og hvorfor?

A: Jeg er rigtig meget til natur og bjergrige egne, og især stater som Montana, Wyoming og Colorado har en stor plads i mit hjerte. Californien tilbyder fantastisk variation, og opfylder jo alle krav om natur, kultur og fantastisk livsstil.
Bymæssigt ligger San Francisco, New Orleans og Los Angeles øverst på min personlige hitliste. Jeg elsker den åbenhed disse byer har, og så lige den fantastiske stemning du finder i New Orleans især set med musikalske briller.

Q: Hvorfor er USA blevet så hot for danskere i løber af de seneste år?

A: Film og TV har givet os lyst til at opleve USA og også medierne har en stor andel i det. Alle de fantastiske artikler du kan finde om de mest kendte områder af USA, har gjort at folk har fået øjnene op for rundrejser i landet. Rejsemesser spiller også en rolle. USA har desuden været et billigt land at rejse i, da dollarkursen har været langt nede, og så er det nemt at rejse i USA, bl.a. på grund af sproget.
Folk efterspørger forskellige rejselængder og områder, men interessen for førstegangsrejsende i USA er stadig på de områder, man har hørt mest om, mens de mange gengangere heldigvis også har fået øjnene op for andre stater end de vestlige, og ”tør” drage ud på eventyr i mere ukendte stater.

Q: Hvis man drømmer om et roadtrip i USA, men gerne vil lidt off the beaten track, hvad vil du så anbefale?

A: Jeg vil afgjort anbefale en tur med start i nord i Montana via Wyoming, Colorado og ind i Utah med slut i Arizona, primært pga. den storslåede natur. Selvom du opholder dig i kendte områder, er det så dejlig nemt at komme væk fra alfarvej og gøre området til dit eget. Også nordøst skal have mine varme anbefalinger med. Ikke lige så bjergrigt set med alpine øjne, men udfordrende og varieret. Stater og områder som Upstate New York, Vermont, New Hampshire og Maine er ganske fantastiske og med uberørte områder. Her har jeg virkelig fundet det amerikanske hjerte som udstråler fantastisk positivitet og åbenhed.

Q: Hvad er der størst efterspørgsel på af rejser til USA lige nu?

A: Der er fortsat størst efterspørgsel på rejser til vestkysten den kommende sommer, men også byer som New York og vinteren i Florida/Miami.

Q: Hvad mener du bliver trenden i de kommende år?

A: Med flere gengangere blandt de rejsende i USA, bliver også flere stater besøgt og udforsket. Men ellers holder trenden og populariteten med vestkysten, New York og Florida også i årene fremover.

Q: Hvordan har du oplevet at rejse med børn i USA?

A: Ganske kort: meget inspirerende og udviklende.
Jeg har haft min søn med en del gange efterhånden, og kan mærke på ham hvor velbevandret han efterhånden er blevet i både den amerikanske livsstil, men også i den ro der falder over ham når han er med. Det er jo altid fantastisk at vise det frem, man selv elsker så højt, men de oplevelser han har givet mig ved at få lov til at opleve USA i hans højde og igennem hans øjne, har beriget mig meget. 
Du kan virkelig mærke, at børn er meget velkomne i landet og de prioriteres højt.  Rejser du med børn, er der mange fordele og du får oftest lov til ting, som du ikke ville få lov til som voksen rejsende. F.eks. besøg på skoler, komme bag om fodboldholdet osv. 
Med andre ord – det er en gave at rejse med børn i USA.

Q: Hvad husker du som den sjoveste/vildeste/mest specielle oplevelse i USA?

A: Det at være en del af hverdagen og flette ind i denne. Bryllup i New Orleans. Plukke græskar i New England og opleve Halloween helt tæt på. Plukke tobak i Kentucky. Familie festen 4. juli i en af de mindre byer. Nytår i Chicago. Skiløb i Californien og Utah og Colorado. Alle sportskampe, også gerne på highschool og collegeplan.
Jeg har haft så mange fantastiske, vilde og sjove oplevelser på mine rejser i USA – bjergbestigning i Alaska og bodysurfing på Hawaii. Klatring i Yosemite. Flyspotning i LA på in and out burger. Dyreliv i Yellowstone og Smokey Mountains. Hvalsafari I Maine, bjergvandring og trekking i nationalparker. Chilifestival i New Mexico og Kentucky. Musikken I Nashville og Memphis. Skolegang!!! Rulleskøjteløb i LA……hvem stopper mig lige? 🙂

Q: Hvis du skulle rejse til USA igen om en måned, og helt selv kunne bestemme, hvorhen, med hvem og hvordan – hvad ville du så?

A: Ud at opleve efterårsfarver langs Appalacian bjergkæden. Starte i Boston og nappe de smukke stater mod nordøst som Vermont, New Hampshire, og så fortsætte ned gennem Pennsylvania, Virginia, ramme Blue Ridge Parkway og slutte turen med Smokey Mountains og Atlanta eller Memphis.

Har USA også vakt din interesse, så læs mere om USA her eller kontakt Thomas Lyhne og få en rejsesnak om din USA-rejse.

Thomas Lyhne_web

Mærk Verden

Mærk Verden | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

65

Kommentér

Opret profil