Nytår på vietnamesisk

Vietnam er i sig selv et virkelig dejligt land at rejse i. Det er eksotisk, det er smukt, har en rig historie og det er sikkert at færdes i. Hvis du tilmed er så heldig at ramme landet, mens nytåret løber af stablen, kan du ikke ønske dig meget mere af besøget.

Det vietnamesiske nytår ligner på ingen måde det danske: Det ligger i februar, varer i flere dage og kaldes Tet efter ’Tet Nguyên Dán’, som betyder den første morgens faste på den første dag. Det vietnamesiske nytår markerer at et nyt måne-år begynder. I år 2015 fejres Tet i dagene mellem den 18. til 24. februar.

Hvorfor?
Omdrejningspunktet for festlighederne er, at vietnameserne ønsker at vise respekt og mindes deres forfædre, men også at byde det nye år velkommen med deres familier.
Derudover har Tet historisk set været den eneste pause i årets løb, hvor der ikke har skullet enten sås eller høstes, hvilket har givet fejringen endnu mere astronomiske dimensioner, der vel bedst kan sammenlignes med hvis man fejrede jul og nytår på samme tid.

Hvordan?
Men vietnamesisk nytår er i høj grad også en religiøs fejring, hvor man i årets sidste dage kan se vietnameserne slide med at få gjort deres huse rene og male dem, så de kan komme af med det forgangne års uheld og dårligdom. Når man fejer anses det for at feje alt uheld væk – så der fejes en hel del. De pynter også husene med bambustræ, grene med ferskenblomsten og andre kulørte blomster. Derudover får husalteret også en tur og pyntes med forskellige frugter og madofringer, mens vietnameserne også prøver at få betalt gammel gæld og løse stridigheder med familie, kolleger og venner, så de er klar til at træde rene og frie ind i det nye år.
Gaderne er fyldt med shoppende mennesker, eftersom alle – og især børnene – skal have nyt tøj og nye sko til at tage på i det nye års første dage. Gaderne vil i de sidste dage af det gamle måne-år og det første af det nye være pyntet i røde og gule farver. Som i andre asiatiske lande, tror de også i Vietnam på, at farverne rød og gul bringer lykke. Derudover spises der under Tet en masse banh chung, der er sticky rice, svinekød, mungbønner og sorte sesamfrø pakket ind i bananblade.

Hvor?
Hvor er det så bedst at fejre nytår? Nu er det jo en personlig smag, men hvis du vælger byer, der er lidt mindre, vil du få en mere intim og lokal stemning – såsom Hoi An og Hanoi eller ved Halong Bay. I Ho Chi Minh City er der sikkert også en fest i disse dage, men byen er større, og der er flere biler og bybilledet er generelt mindre smukt.
Uanset hvor i landet du er, kan du godt forvente dig en helt og aldeles behagelige og dejlig folkefest i løbet af de dage, hvor det vietnamesiske nytår fejres. Folk gør nemlig en ekstra indsats for at være gode mennesker på tærsklen til Tet, da de mener, at tiden lige omkring årskiftet er afgørende for deres skæbne i det nye år. Det er også derfor, at folk smiler så meget – i tilfælde af, at du skulle undre dig.

Andre festivaller og højtider i Vietnam
Der findes et væld af især lokale festivaller og festligheder i Vietnam. Her er et udvalg af de bedste:

Hoi An Full Moon Festival
Afholdes hver gang der er fuldmåne i byen Hoi An, og hører til blandt én af de smukkeste festivaller i Vietnam. Den ligger selvfølgelig på den aften, hvor der er fuldmåne, og den fejres ved at hele byen slukker for strømmen og lader de tusindvis af små kulørte lanterner lyse centrum af den gamle by op. En virkelig smuk og speciel begivenhed.

DaNang International Fireworks Competition
Fra 28. til 29. april kan man lade sig imponere af de dygtigste pyroteknikkere og deres ildsprudlende shows over Han-floden i byen DaNang, hvor professionelle fra hele verden dyster om, hvem der er den bedste til at lave fyrværkeri.

Hue Traditional Crafts Festival
Fra 29. april til 3. maj følges der igen i år op på en årelang tradition, hvor besøgende kan få et indblik i Hues traditionelle håndværksbyer, hvor der er udstillinger og selvfølgelig mulighed for at købe alt fra smykker til lerskåle og også smage på det lokale køkken undervejs.

Røgelsespinde Vietnam $ hoi an3 små butikker hoi an hoi an3 små butikker4 hue – den gamle bydel (fort) National museum Hanoi god mad hos de lokale – homestay DSCF1013

Udlængsel

Styr din udlængsel eller rejs! | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

158

Kommentér

Opret profil