Et land tilbage (Rejs mens du goer det, dans mens du toer det!)

Bolivia, Peru

Paa shopping i La Paz

Da vi skrev sidste blogindlaeg, var vi lige ankommet til Bolivias stoerste by: La Paz. Vi brugte de foerste to dage paa at udforske byen, som isaer er beroemt for sine endeloese markedsgader. Vi havde i foerste omgang ikke stoerre planer med vores byvandring, men de mange fristende butikker fik en ny side frem i os, og vi maatte til vores store overraskelse se os selv bruge to hele dage paa at shoppe!

En af La Pazs stoerste attraktioner er “The worlds most dangerous road” (Verdens farligste vej) ogsaa bare forkortet “Death road”. Vejen gaar over et bjerg, og navnet stammer fra dengang den var i brug til biler. I dag er der bygget en langt sikrere ny vej til den slags transport, og den gamle er nu omdannet til en lang nedkoersel for mountainbikes. Vi havde planlagt at tage den med et turbureau paa tredje dag, men af en eller anden aarsag blev vi aldrig samlet op paa vores hostel. Da det gik op for os hvad der var sket, ville vi naturligvis have vores penge tilbage plus erstatning for vores overnatning. Hvad der virker rimeligt og logisk for os europaere, ser dog ikke ud til at fungere helt ligesaadan i Bolivia. Vi endte derfor med at sidde i en 4 timer lang forhandling, hvor de i sidste ende maatte tilkalde chefen. Loesningen blev et kompromis, og meget skuffede men med lidt flere penge paa lommen endte vi med ogsaa at shoppe tredje dag.

Madidi nationalpark

Vi havde bestilt et fire dages ophold i nogle oeko-hytter i Madidiregnskoven nord for La Paz, som vi skulle flyve til paa fjerdedagen. Hele stedet bliver drevet af et 300 mand stort samfund i junglen, og al profit gaar til at finansiere skolegang og laegehjaelp. Efter at vaere ankommet med det 19 personer store propelfly havde vi en overnatning i den soevnige by Rurrenabaque. Dagen efter om morgenen sejlede vi 5 timer med motorbaad op af en tilloebsflod til Amazonas og endte midt i Madidi regnskov. Stedet var helt fantastisk, og allerede foerste dag fik vi fornoejelsen af at opleve den vilde natur. Vores guide var ekspert i at spotte de forskellige dyr, og vi saa blandt andet 3 forskellige slags aber, kaimaner, papegoejer, kaempe sommerfugle og edderkopper (herunder en tarantel i haandstoerrelse). Foerste dag gik med at sejle i soen og gaa paa nattevandring. Anden dag boed paa endnu et par vandreture, hvor vi bl.a. opsporede vildsvin, samt en fisketur i junglestil (krog, boef og snoerre. Nada mas). Tredje dag maatte Andre erfare, at en cocktail af malaria-piller, stor forskel i hoejder og junglebakterier kan knaekke selv den staerkese backpackermave, og han brugte hele dagen paa at vaere syg. Esben brugte tiden i haengekoejen, da vores guide paa mystisk vis var forsvundet. Sent hen paa eftermiddagen tog Esben med paa en af de andre gruppers ture men maatte efterfoelgende ogsaa overgive sig til malaria-pillen og slutte sig til Andre. Sidst paa dagen dukkede vores guide op igen og forklarede, at aarsagen til hans fravaer var, at en baad med 5 personer fra landsbyen var kaentret, og at han var noedt til at hjaelpe til. Det satte sit praeg paa resten af turen, og vi endte med at tage tidligere tilbage for ikke at vaere i vejen for samfundet i den svaere situation. Overordnet startede turen rigtig godt men endte desvaerre anderledes, end vi havde haabet.

Videre til Peru

Fra junglen tog vi et fly til La Paz. Efter en kort overnatning saa vi virkelig frem til morgendagens forudbestilte massage. Den blev desvaerre lidt mere Boliviansk, end vi havde haabet paa, da massoeren viste sig ikke at dukke op. For f*&%en da… Tidligt pa eftermiddagen tog vi bussen videre til turistparadiset Copacabana. Copacabana er Bolivias eneste strand, men med de danske strande for oeje kunne vi ikke lade vaere med at blive en smule skuffede. Hvor er sandet? Opholdet blev en kort fornoejelse, og efter halvandet doegn var vi paa vej mod Peru. Turen gik via Puno, og efter 13 timer stod vi i inkaernes gamle hovedstad, Cusco. Cusco var en velholdt og flot gammel by, der paa trods af turisterne overgik vores forventninger med laengder. Vi fik tre dage til at gaa med at se arkaeologiske steder, herunder “Saqsuay huaman” (udtales “Sexy woman”). Paa quechua betyder det “Tilfredsstillet falk”, og stedet er en gammel inkafaestning som spanierne overtog. Udover at vaere en faestning er Saqsuay huaman ogsaa en arkaeologisk park, hvor vi en dag tilbragte 3 timer til fods. Vi fik ogsaa fornoejelsen af at se det foerste gode museum i Sydamerika. Oven paa det gamle soltempel byggede spanierne en katolsk kirke. Der er i dag et museum med en spaendende og velforklaret samling af religioes kunst, som vi endte med at bruge halvanden time paa.

For at goere opholdet i Cusco perfekt moedte vi fjerde dag Malte og Eva fra Koebenhavn. Vi havde ikke set dem, siden vi tog afsked i Sucre. Det blev fejret med restuarantbesoeg, og dagen efter tog vi ud at ride sammen. Det var som altid en fornoejelse.

Inka-trail

Efter fem dage i Cusco var vi naaet til rejsens store hoejdepunkt. Foran os havde vi fire dage og tre naetter i inkaernes fodspor. Vi rejste med en gruppe paa ni glade tyskere (30+) og deres tysktalende guide, Marco. Vores egen guide hed Enrique. Han havde en enorm viden om de arkaeologiske steder og var en rigtig fin fyr. Turen boed paa mange fysiske udfordringer, arkaeologiske steder og enestaende natur. Vores vandretempo var dog noget anderledes end tyskernes, og vi fik af samme aarsag tilnavnet “Danish dynamite”. Undervejs fik vi den bedste mad, vi har faaet i Sydamerika, og oplevelsen af at vandre i inkaernes land med Machu Picchu som hoejdepunkt var helt unik. Sidste dag havde vi betalt entre til Wayna Picchu, som er et meget stejlt bjerg, med 250 meters stigning, ved siden af Machu Picchu. Opildnede af vores tyskere og med en foelelse af, at vi burde forsvare vores nyvundne titel, gik vi i krig med udfordringen. Vejledene tid: 45 minutter. Aktuel tid: 20 minutter. Efter sigende rekord!

Traette og tilfredse tilbragte vi eftermiddagen i nogle varme kilder, hvorefter vi tog tilbage til Cusco og sov.

Efter en dags soevn og en morgentur med flyveren sidder vi nu i Lima, Perus hovedstad, paa byens stoerste hotel og goer os klar til en nat i luften og 2 uger paa danseskole i Cuba.

image image image image image image image image image image image image image image image

Latinamerika Grand Tour 2014

Dette er bloggen for André Nis Klenø og Esben Lindhardt Tofts rejse til Argentina, Bolivia,… | Læs mere

Visninger

66

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg