Dag 29 – Slotte, danske kolonier og Carlsberg på fad!

Solvang, Californien, USA

Onsdagen blev startet med lidt af et skråplan. Mange af de moteller vi hidtil havde boet på havde morgenmad inkluderet. Denne bestod typisk af noget morgenmadsprodukter, lidt brød, marmelade, måske noget yoghurt og muligheden for at lave sin egen vaffel i en vaffel-maskine.

På vores motel i Monterey var der nogle muffin/kage-agtige ting og det var sådan set det…. De smagte egentlig meget godt, men mæthedsfornemmelsen udeblev ligesom lidt. Vi kørte derfor over på den anden side af den store vej, som deler Monterey og fandt en Whole Foods store. Det er en ret så californisk forretning. Det er ligesom et normalt supermarked bare mere rettet mod veganere og med masser af frugt, grøntsager og økologi. Her fandt vi en “Breakfast Burrito” og blev enige om, at det skulle prøves! Det var et hit!

Nå vi fik pakket vores fælles kærlighed den 323 hestes Chervolet Camaro V6 og rullede mod Hearst Castle. Slottet som blev bygget af, eller i hvert fald finansieret af, William Randolph Hearst, en stenrig amerikansk nyhedsmongul i 1919. Byggeriet var først færdiggjort i 1957. Det er noget af et palæ, som på sit højeste havde sin egen zoologiske have, hvoraf nogle af arterne stadig er til stede i området.

Nå efter slotsturen var det imod endnu et af højdepunkterne på turen – Solvang. Det skal siges, at USA er mega fedt. Ingen tvivl om det! Meeeen man begynder efterhånden at savne en ting eller to ved gode gamle Danmark. Rigtig øl, rigtig kaffe, rugbrød bare for at nævne nogle ting i flæng. Dette kan alt samen fås, i større eller mindre grad, i Solvang.
Solvang er en lille by på ca. 5000 indbyggere, som blev grundlagt af en lille flok danskere tilbage i 1919. Her næsten 100 år efter er byen der stadig, men man kan tydeligt mærke den overrumplende effekt amerikansk kultur “Americanization” har haft på stedet. Dette lod vi os dog ikke kimse af og vi fik booket et værelse på Kronborg Inn, et fint sted med gode senge.

Efter lidt googling fandt undertegnet frem til, at man muligvis kunne opspore noget smørrebrød i Solvang… Rigtig smørrebrød!! Det blev et kæmpe ja tak og vi begav os ind imod byen. Rigtigt nok! På restaurant “The Red Viking,” kunne man få en slags smørrebrødsbuffet – eller pålægsbuffet rettere. Det lød som noget for os! Der var en del danske og dansklignende tilbud i buffetten. Karrysild, grisepaté (som gik for leverpostej) rødbeder, diverse kødpålæg, medister (!) rødkål (!) og meget mere! Der blev spist og det blev selvfølgelig nydt med en kold Carlsberg!

Herefter stak vi snuden op forbi et vinhus (dem er der mange af i Solvang, da det ligger midt i Californiens vindistrikt.) Her havde vi nemlig forhørt os om Carlsberg og ganske rigtigt, de havde den sgu på fad! Nu skal det siges, at Martin er en Tuborg mand og undertegnet er til rigtig øl (Carlsberg,) men han sagde nu ikke nej til dansk øl.

Efter lidt tv var vi på hovedet i seng.

 

Stay tuned – More to come!

 

Dagens vise ord: “Ooh look. Pelicans!” – Amerikansk kvinde mens hun pegede på et af tagene i solvang udsmykket med 2 storke……

IMG_3511 IMG_3527 IMG_3529 IMG_3539 IMG_3540 IMG_3546 IMG_3547 IMG_3464 IMG_3480 IMG_3490 IMG_3502

USA ’14 – Martin og Just

Martin og undertegnet snupper lige en måneds tid i Guds eget land… Lækkert! | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

149

Kommentér

Opret profil