Dag 24 – If you’re going…

San Francisco, Californien, USA

Tirsdagen stod i storbyens tegn igen. Ruten var nemlig sat mod San Francisco. Vi rullede fra Sacramento med rygsækken genopfyldt af solskind. Det viste sig at være ret klogt da det første vi bed mærke i i San Francisco var at det var noget køligere. Dette er formentlig pga. placeringen helt ud til Stillehavet.

Nå efter nogle mere eller mindre udfordrende befalinger fra vores GPS fandt vi frem til vores Hostel.

Ligesom i San Diego og Los Angeles overnatter vi på USA Hostels et hostel hvor unge mennesker er rimelig dominante i kundeskaren. Dette betyder naturligvis også at alkohol og arrangementer hvor disse har noget at skulle sige er til stede. Tirsdag aften var ingen undtagelse da der var arrangeret “Beer Olympics,” på en pub i downtown San Francisco, mere om det om lidt.

Vi ankom omkring kl. 12 og da der først var check-in fra kl. 14 skulle vi først lige dræbe et par timer. Det første der skulle ordnes var at få afleveret vores bil. Den røde-sauna-kampvogn som den var kommet til at gå under havde klaret opgaven med bravour!

Desværre måtte vi af med den hvilket også betød, at vi for første gang var uden bil i USA – en lidt underlig følelse..

Efter den tårevædede afsked (okay bare afsked) gik vi de 400 meter tilbage til hostellet.

Stadig var der tid i overskud så vi fandt kortene frem og fik taget en omgang 500 – sejr til undertegnet!

Da spillet var forbi og klokken rundede 2 var der check-in og vi fik smidt vores skidt op på værelset. På hostellet i Los Angeles boede vi på 8-mandsværelser mens det i San Diego hed 6 personer pr. stue. I San Francisco er de åbenbart lidt finere på den da der her var 4-mandsværelser. Vores 2 værelseskammerater hed Kate og Paul og var begge fra Melbounre (flere aussies!) Begge super flinke og friske!

 

Ved 7-tiden arrangerede hostellet en $5 middag bestående af pasta og tomatsovs. Hvor interessent  maden var kan man altid diskutere, men til $5 overlevede vi.

Det første stop var hvor der skulle være Beer Olympics. Vi havde forventet en Pub el. noget lignende, men sådan var det ikke helt. Det mindede mest af alt om en natklub hvor der var sat en masse klapborde op. Nå, legene begyndte og vi blev smidt på hold med 4 franske piger, ikke dumt! Dog var det pga. musikken svært at kommunikere og efter legene var færdiggjort (i hvert fald for vores hold) valgte vi at kalde det en aften. Nogle af de andre fra hostellet var forsat på en “rigtig” club. Dog var der ikke mange rosende ord om denne dagen efter så meget gik vi vist ikke glip af…

 

Stay tuned – More to come!

USA ’14 – Martin og Just

Martin og undertegnet snupper lige en måneds tid i Guds eget land… Lækkert! | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

37

Kommentér

Opret profil