Fuldtallig, Fødselsdag og Første weekend

Island Reykjavik

Destination - Website: http://Reykjavik%20

Tjekliste:

  • Første møde på praktikskolen – Tjek ⇃
  • Buskort – Tjek ⇃
  • Busrute – Tjek ⇃
  • Nærmeste (og billigste indkøbscenter) – Tjek ⇃
  • Nærmeste vin- og ølforhandler – Tjek ⇃

Der er efterhånden ved at være styr på logistikken; de vigtigste pejlemærker er fundet (vi bor nabo til Hallgrímskirkjaen, som kan ses overalt i byen, hvis bare man husker at kigge i den rigtige retning), busafgangene er noteret og den nærmeste vin- og ølforhandler er fundet. Maria og Johanne er ankommet, så hele The Danish delegation er nu samlet.

Danielas, Mads’ og Cecilies første møde med Vættaskolí

Første møde med Vættaskolí gik over alt forventning. Vi blev taget rigtig godt imod; alle vidste vi kom, og enten er islændinge mere forberedte, end de umiddelbart giver til kende, eller også er de enormt gode til at improvisere. Under alle omstændigheder fik vi i det store hele afklaret: hvem, hvad, hvor og hvornår, og mon ikke at de sidste detaljer kommer på plads i løbet af de næste par dage –Ting ordner sig!

Vi ved dog med sikkerhed, at vi skal undervise i dansk (I Island har man dansk, som vi har tysk, og taler rygtet sandt er engagementet på ca. samme niveau… Vi takker VIA for samtlige motivationsteorier, og krydser fingre for, at de også virker i praksis!)  Som det ser ud lige nu, skal vi køre et undervisningsforløb om Danmark og dansk kultur med 9. årgang – Halleluja for Bertel Haarders kulturkanon, den kan jo rent faktisk bruges til noget!

Som en ekstra bonus lyder det til, at vi får lov at undervise i samfundsfag og geografi, som er slået sammen til ét fag heroppe – ret heldigt at det netop er vores gruppes fag! Plus vi skal med eleverne på tur til Altinget – ren win win for os!

Og vigtigst af alt: De har kaffekopper så store som murerbaljer, og en kantine med billig mad, som indtil videre har budt os på risengrød og leverpølse – ingen hemmelighed, at nogle var en anelse mere fan end andre 😉

Fødselsdag i Paradis Island

Maria og Johanne ankom (efter en gnidningsfri rejse) fredag eftermiddag, og ses der bort fra en mindre tsunami forårsaget af vaskemaskinen og Mads’ gode intention om rene underbukser, bestod aftenen af ren hygge, guf og Grease inden det gik løs lørdag.

Okay løs er måske så meget sagt. Skal vi være helt ærlige, så har vi nok sjældent kørt i så lavt et gear. Men hey det bliver først lyst kl. 11 (helt ærligt kl. 10 føles som kl. 7), det var lørdag og sidst men ikke mindst; det var Johannes fødselsdag! Ergo alle undskyldninger for en doven morgen og hygge var til stede – og de blev udnyttet!

Efter morgenmaden smed vi badebukser og bikinis i taskerne, iklædte os vinterjakker, huer og halstørklæder og satte kursen mod Nauthóltsvik – en udendørs pool, opvarmet af undergrunden med udsigt til havet. Hvad skal man overhovedet med Tanzania, 30 grader og sol, når man har Island, varme kilder og en stiv vestenvind? Det var SÅ lækkert at ligge i det 40 grader varme vand, mens kulden bed i kinderne (og Mads’ isse! Note: husk tophue næste gang). Blev det for varmt var der rig muligheder for at blive kølet af. Den mest effektive: 50 meters løb og en dukkert i havet – tro os, man fik hvepsetalje!

Til aftenen forsatte fejringen af Johannes fødselsdag med rester (#livetsomudlandspraktikant #stopmadspil #viledereftergodeskraldesteder), is og for dyr vin og øl. Vi må nok konstatere, at når islændingene siger: Køb alkohol i lufthavnen, så er det en god ide – den er hvert falde noteret til næste gang!

Sightseeing og tørfisk

Søndagens program er en roman for sig, men vi skal gøre det kort: Rundtur i Reykjavik, tørret fisk på Thufa, pommes til aftensmad og forberedelse til praktikstart i morgen. Vi øver os på tanken om, at det faktisk er grunden til, at vi er her, og at vi ikke er på ferie – på et tidspunkt lykkes det nok! Vækkeuret ringer hvert falde kl. 6 i morgen tidlig, og så er der ingen vej tilbage!

The Danish delegation er SÅ klar til at erobrere Island – i hvert falde deres hotspots og forhåbentligt deres dansktimer!

1 8 9 2 3 4 5 33 34 IMG_3676 IMG_3680 IMG_3688 IMG_3698 15935402_10154262702493004_1162740547_o 15934114_10154262702428004_1109119647_o IMG_3704 IMG_3701 15902834_10154262702813004_2062182633_o 15934140_10154262703338004_1934800703_o 15935184_10154262702913004_1596867059_o 15943485_10154262702658004_145347256_o 15967280_10154262702568004_1143404778_o IMG_3716 IMG_3708 IMG_3707 IMG_3713 IMG_3714 IMG_3715 IMG_3718 IMG_3720 IMG_3725 IMG_3728 IMG_3729 IMG_3756 IMG_3757 IMG_3731 IMG_3732 IMG_3734 IMG_3736 IMG_3737 IMG_3738 IMG_3739 IMG_3742 IMG_3744 IMG_3747 IMG_3746 IMG_3748 IMG_3751 IMG_3753

Visninger

138

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg