Den Gyldne Cirkel i Lille Bilen!

Island Reykjavik

Så blev der endelig tid til, at få smidt billeder op fra weekendens road trip!
Vi var ude at se Den Gyldne Cirkel, og Islands tre største must see: Thingvellir, Geysir og Gulfoss er nu besøgt og fotograferet fra samtlige vinkler!

Okay, det her kan godt gå hen og blive langt, så we are going to kill our darlings, og skærer ind til benet – det går jo allerede strygende med den del…

Når, men nu til weekendens tur! Fredag hentede Maria og Johanne resten af truppen fra skole. Alle stod skarpt; iklædt skiundertøj og med tykke trøjer. Bilen var pakket og madpakkerne smurt med skraldet fladbrød og købt chokolade – Vi var så klar til at tag på udflugt! Kursen blev sat mod, Thingvellir, Altingets (Islands parlament) historiske mødested. Turen derud var utrolig flot. Vejret var med os, og vi kunne se, hvordan landskabet gik fra åbne golde vidder til store bjerge. Råt og barskt, men samtidig smukt. Og da vi ankom til Thingvellir – Wow! De gamle islændingene har virkelig forstået beliggenhedskonceptet.

Efter Thingvellir (og en parkeringsbøde rigere. Note: Husk P-billet, P-vagter arbejder også uden for sæson, også selvom der kun en flok asiater foruden os!) kørte vi mod Geysir. Vi nåede det lige præcis inden det blev mørkt. Det er vildt at se, hvordan jorden får vandet til at koge, mens sneen daler ned, og det hele lige pludselig eksploderer i et geysir udbrud.

Til at fragte os rundt havde vi via www.sadcars.is lejet ‘Lille bilen.’ Den fineste lille bil, som susede op og ned af bjergene, rundt i sving, i med- og modvind og i snestorm. Til tider hurtigere end andre, men 2. gear og speederen i bund, og så kom vi også frem. Efter vi havde set (og ikke mindst lugtet; der er en skøn konstant duft af prut heroppe) Geysir, fyldte vi maverne med fladbrød med rejeost og vendte Lille Bilen hjem mod Reykjavik igen.

Når man endelig har en bil, skal det udnyttes fyldt ud, så lørdag morgen stod vi klar igen! Johanne var desværre blevet syg, og kom derfor ikke med på tur, men vi andre lagde store planer: Gullfoss, udsigtspost, hiking, og afslapning i en varm kilde, som afslutning på turen! Intentionerne var der, meeeen vi havde måske overvurderet vores egne (og Lille Bilens) evner. Lad os bare konstatere, at der måske er en grund til at islændingene kører rundt i biler, som får Monster Trucks til at ligne Toyota Aygo’er… Men vi kom også frem. Godt nok ikke så hurtigt som planlagt, men hey vi fik set Gullfoss, og hikede halvvejs op til den varme kilde – og nej, det var ikke fordi vores bjergbestigerevner svigtede, men mørke, isglatteveje og smalle bjergstier er lidt en riski kombination!

Vi havde en kanon tur og en skøn weekend! Og én ting er sikker inden længde pakker vi skraldemaden igen, spænder sikkerhedsbælterne og starter lille bilen op, og næste gang bliver kursen sat mod Sydlandet. Men denne her weekend, vil vi ud og se over på Reykjaviks natteliv og have nogle ø – Det har vi nemlig ikke rigtig nået endnu! 😉

16143992_10211299745390265_477152226_n IMG_3763 IMG_3765 IMG_3766 IMG_3767 IMG_3768 IMG_3769 IMG_3770 IMG_3772 IMG_3773 IMG_3774 IMG_3775 IMG_3776 IMG_3778 IMG_3780 IMG_3782 IMG_3784 IMG_3785 16122200_10154309180743177_605375755_o 16129782_10154309181108177_90195557_o 16129792_10154309180268177_1217051893_o 16130004_10154309180088177_676135196_o 16129596_10154287990538004_845307574_o IMG_3796 16122303_10154287990553004_812145144_o IMG_3800 IMG_3802 IMG_3806 IMG_3807 IMG_3808 IMG_3810 IMG_3814 IMG_3815 IMG_3824 IMG_3828 IMG_3832 16107877_10154287987048004_1337179703_o 16118487_10154309123183177_267011931_n 16121439_10154309122303177_1570377003_o 16121759_10154309122563177_678483955_o 16122097_10154309121563177_1546379931_o 16122350_10154287987788004_683219903_o 16129696_10154309121473177_220681736_o 16145779_10154309123938177_89737793_o

Visninger

25

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg