Varm og aktiv efterårsferie – Club La Santa

Spanien La Sta. Sport, 20, 35560 Tinajo, Las Palmas

Destination - Website: https://www.clublasanta.com/da

Jeg er lige hjemvendt fra en super dejlig tur til Club La Santa!


Engagerede holdtrænere
Dette års efterårsferie blev tilbragt nede i varmen på Lanzarote sammen med teamet fra Fitness-pris.dk. Her fik vi rigtig mulighed for at dyrke en masse sport og fitness og samtidig have det sjovt sammen som et team.

Vi fik prøvet de fleste fitnesshold heriblandt Bodypump, Body Bike og TRX, hvor der skal lyde en stor ros til holdtrænerne, der er meget engageret i deres arbejde og dermed med til at motivere én – selv i 25+ graders varme!

Selvom der er nok at lave på selve resortet, så tog vi os en god cykeltur for at nyde den smukke natur på øen. Det var muligt at låne deres racercykler (inkluderet i prisen), som man skal huske at reservere før rejsen, hvis man skal være sikker på, at der er nok.

 

Hotel og mad

Hotellet er fint og ligeledes er maden, hvor vi valgte en helpension, så vi ikke skulle tænke på det efter en udmattende træning. Der var dog også plads til at udforske andre restauranter, hvis man lystede. Her kan jeg personligt anbefale en god omgang tapas hos Alma Tapas & +, der ligger i selve byen La Santa.

 

Min anbefaling er: Tag til Club La Santa! Det var en super oplevelse og skal helt sikkert gentages hos os. Spørgsmål og kommentarer er velkomne.

Mvh. Irene Larsen

Ratings

1 vote, average: 6 out of 61 vote, average: 6 out of 61 vote, average: 6 out of 61 vote, average: 6 out of 61 vote, average: 6 out of 61 vote, average: 6 out of 6 (1 votes, average: 6 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

20

Kommentér

Opret profil