Viva la France

Frankrig Charles de Gaulle Airport (CDG), 95700 Roissy-en-France

Okay, medvind var der vidst ikke meget af (i hvert fald ikke nok til at gøre turen mærkbart kortere) 😉

Bare fordi det var sidste (lange) flytur, syntes vi også, at vi fortjente lidt forkælelse, så da der blev serveret aftensmad på flyveren, fik vi skålet i en sjat rødvin, bare lige for at sige tak for turen 🥂 Desuden var det nok det største fly jeg nogensinde har føjet i, med nogle og 80 rækker (med 10 sæder på hver), fordelt på to etager 😱😱😱

Vi er åbenbart ikke for heldige i forhold til at sidde i nærheden af MANGE babyer på lange flyture, for minsandten, om der ikke var hele 5 styks på rækkerne tættest på os. Selvom der var et par af dem, der ikke fandt flyturen kedelig nok til at sove igennem, og derfor gav koncert det meste af vejen, fik vi da lukket øjnene lidt på skift.

Men vi nåede da til Paris og efter at have børstet tænder og fået lidt vand i ansigtet, begav vi os videre mod den næste gate. Her fandt vi en lille cafe hvor en let morgenmad, bestående af croissant og baguette, blev indtaget (vi er vel i Frankrig) 😁😁🥖🥐

Ventetiden i Paris lufthavn blev også brugt på at få set de sidste par afsnit “Aftentour”, for selvom Touren længe er overstået, er det nu meget rart at have set det hele🚴🏔

Nu er der kun omtrent 2 timer i en SAS flyver, der adskiller os fra Danmark, så evi er så småt begyndt at glæde os til at sætte fødderne på dansk jord.

 

– Hoditten

 

IMG_0101 IMG_0102 IMG_0103 IMG_0104 IMG_0105 IMG_0106 IMG_0107 IMG_0108

Australien tur/retur

Ups I did it again :’) Knap er jeg landet i Danmark (først med krop,… | Læs mere

Visninger

24

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg