Nationalpark rundfart part 2 :)

Australien Darwin Internationale Lufthavn (DRW), 1 Henry Wrigley Dr, Darwin International Airport NT 0820

Godmorgen derude!

Her i Darwin er kl. lige knap 06 om morgenen, og vi sidder i lufthavnen klar til at rejse videre til Alice Springs om en lille times tid.

De sidste par dage har blandt budt på endnu en national park,  Litchfield, som var vores Topdeck turs næste stop. Vi kørte fra Katherine kl. 08 torsdag,  men inden vi forlod området helt tog vi på endnu et cruise, denne gang op ad Katherine Gorge.  Det var en noget anderledes tur af flere årsager. For det første var naturen omkring floden helt anderledes (den var omgivet af stejle klippesider fremfor skov eller marsk), for det andet så vi ingen (menneskeædende) saltvandskrokodiller, kun nogle små ferskvandskrokodiller, og for det tredje var vi på en større båd, som vi delte med en helt masse pensionister 😅😅

Lille bonus info, guiden på vores tur fortalte at der for en lille uges tid siden var blevet fanget en saltvandskrokodille på ca 3,4 meter ved Edith falls, altså kun et par dage inden vi var der at bade 🐊

Efter cruiset kørte vi tilbage til Katherine by og spiste en hurtig frokost inden bussen rullede videre mod vores næste mål, Litchfield. Efter en del timer på farten ankom vi til hostlet, hvor nogle (heriblandt Victor) hoppede en tur i poolen inden det var tid til aftensmad. Vi har endnu ikke rigtig selv skulle lave vores aftensmad, da de hostels vi har boet på med Topdeck, ikke har haft et køkken til rådighed.  Maden på stedet var lidt en blandet fornøjelse, jeg fik en ret lækker Seafood basket til 17$, mens Victor blev snydt af køkkenet og fik en burger (uden dressing og ost) kun med en bøf, lidt salat og to skiver tomat til 15$, og så var der ikke engang pommes til 😶😶 Aftenen på hostlet brugte vi på et af værelserne, hvilket var ret hyggeligt. Desuden fik vi en del input fra vores rejsekammerater om hvilke muligheder vi har op af  østkysten, når vi når dertil.

MEN! Dagens begivenheder var (desværre) ikke slut endnu, for da mit værelse var på vej i seng, opdagede vi at badeværelse, gulv, håndklæder og senge var fyldt med små sorte insekter 😳😫 Vi fik heldigvis fat i en medarbejder, der sørgede for at vi fik et nyt værelse (der var insektfrit!!!). Dagen efter (turens sidste), var vi rundt og se nogle af Litchfields fantastiske vandfald. Først kørte vi til Wangi falls, hvor vi gik en kort tur og fik taget lidt billeder. Næste stop var Florence falls, og her var der mulighed for at bade (hvis altså man var klar på at tage 135 trin ned af en trappe). Selvom poolen var noget mindre end den vi badede i ved Edith falls var det super lækkert og vi brugte et par timer på at svømme. Sidste stop på vandfaldsturen var Buley Rockhole, der er en masse serieforbundede pools. Igen et super lækkert område, med masser af mulighed for at at bade. Vi fik også frokost her inden vi desværre blev nødt til at vende snuden tilbage mod Darwin…

I Darwin var vi en del fra gruppen der tjekkede ind på Melaleuca YHA hostel , men ikke  på samme værelse. Efter alle havde fundet der hvor de skulle bo, mødtes vi alle endnu en gang for at spise en sidste aftensmad sammen. Det udviklede sig til en minde bytur (da der var en del fra gruppen der hen mod midnat skulle med en taxi til lufthavnen og derfor ikke havde et hostel at tage hen til. 😜)

Lørdag stod vi “tidligt” op, for at se Darwins olie tunneler, der stammer tilbage fra anden verdenskrig. Selvom temperaturen og luftfugtigheden var ALT for høj, var det spændende, og på vejen hjem fik vi også lige tjekket Darwins havnefront ud. Senere på eftermiddagen smuttede vi en tur i biografen for at se den nye Alien film 👾👽

For første gang på denne tur lavede vi selv vores aftensmad,  hvilket resulterede i at brandvæsnet dukkede op og evakuerede alle gæsterne 😶Ej pjat, vi ved ikke hvorfor de pludselig dukkede op,  men brandfolkene tog det helt roligt og efter kort tid var alt normalt igen. Desuden var vi ude at købe ind da det skete, såeh… vi er fritaget. Det var faktisk ikke helt sandt at vi lavede maden, det var nemlig en af dem vi rejste med hos Topdeck der lavede maden og vi vaskede op. (Men til vores forsvar så er han uddannet kok og har tidligere arbejdet for Gordon Ramsay,  så det ville næsten være synd ikke at lade ham stå for madlavning 😉). 

Søndag lavede vi absolut så lidt som muligt, stod sent op, købte internet og chillede på vores dormroom. Om eftermiddagen tog vi hen på et Sunset market, og kiggede på boderne og så selvfølgelig solnedgangen ud over vandet 🌅

Så er vi vidst up to date igen, nu glæder vi os bare til at finde ud af hvad den australske outback har at byde på.

-Hoditten

DSC_0004_18 DSC_0037_9 DSC_0036_9 DSC_0035_9 DSC_0034_9 DSC_0033_8 DSC_0031_9 DSC_0029_9 DSC_0027_9 DSC_0019_10 DSC_0015_10 DSC_0012_9 DSC_0009_13 DSC_0007_13 DSC_0004_17 DSC_0002_17 DSC_0002_16 DSC_0009_12 received_10211296688324504 received_10211296688044497

Australien tur/retur

Ups I did it again :’) Knap er jeg landet i Danmark (først med krop,… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

103

Kommentér

Opret profil