Toppen af Central Amerika

Guatemala Volcán Tajumulco

Trekket over alle trek startede i Xela i det vestlige højland. Byen lå i 2500 m højde og vi skulle op på vulkanen Tajumulco, der målte 4220 m. For at komme til toppen af Central Amerikas højeste punkt skulle vi gå 6 km i fugleflugt og stige 1420 m over 2 dage. Det lyder ikke af meget, men med 15-20 kg oppakning og ultra tynd luft, kunne det få pulsen op hos selv den erfarne bjergbestiger. Med chickenbusses blev vores gruppe på 20 mand, inklusive 3 guider, transporteres til foden af Tajumulco. På vejen derhen kunne vi glænse toppen i skyerne ud af vinduet. Turen var arrangeret af Quetzaltrekkers, en frivillig organisation, hvor al profit gik til skolebørn. Sammentidig med at vi kom på et eventyr uden lige, støttede vi også et godt formål, hvilket gjorde det hele endnu federe. Ved foden fik vi tilbudt at en hest kunne bære vores tasker til toppen, men alle var stædige og ville selv løfte vægten. Det kom man måske til at fortryde at man ikke havde sagt ja til senere, men var også med til at gøre afslutningen på trekket til en unik oplevelse. Turen derop var hård. Vores hjerter hamrede, og vores vejrtrækning var hævet til det dobbelte. I 4 timer gik det bare op, op og op (eller som franskmanden vi fik trekket anbefalet af sagde, “øp, øp and øp” :)). På et tidspunkt så det ud til ikke at have nogen ende, og vi måtte presse vores kroppe lidt mere. Vi satte lejr 200 meter fra toppen og spiste velfortjent frokost. Om natten var der tæt på frostgrader, og vi måtte pakke os rigtig godt ind for ikke at dø af kulde. Vi overlevede natten, næste morgen gik vi til toppen.

De 200 meter var næste ligeså hårde som gårdsdagens 1320 pga den tynde luft. Udsigten fra toppen tog pusten helt fra os. Et hav af skyer lå så langt som øjet rakte og solen, der skinnede på os. En gang imellem kunne man se igennem skyerne og ned på landet, og hvilken fantasisk udsigt. Herefter gik turen ned. Det tog kun 2,5 t sammenlignet med de 4 timer op. Ved bunden spiste vi frokost sammen. Selvom det var hårdt, var det det hele værd. Da vi skulle hjem var der fyldt op i kyllingebussen. Men i Guatemala er det intet problem, så sidder man bare på taget sammen med bagagen! Jep vi sad på taget i godt en time. En nervepirrende afslutning gennem nålesving med hundredemeter dybe grøfter – it was crazy 🙂

P1190506 P1190511 P1190512 P1190515 P1190518 P1190519 P1190522 P1190525 P1190528 P1190534 P1190535 P1190536 P1190540 P1190546 P1190553 P1190556 P1190557 P1190558 P1190565 P1190567 P1190568 P1190572 P1190573 P1190577 P1190581 P1190584 P1190586 P1190588 P1190590 P1190598 P1190604 P1190605 P1190607 P1190608 P1190613 P1190621 P1190622 P1190624 P1190630 P1190632 P1190639 P1190644 P1190652 P1190657 P1190659 P1190667 P1190670 P1190676 P1190677 P1190679~02 P1190688 P1190693 P1190700 P1190702 P1190703 P1190707 P1190709 P1190712 P1190717 P1190721 P1190724 P1190729 P1190730 P1190733 P1190736 P1190738 P1190742 P1190749 P1190759

What’s up America? /¿Cómo estás Latina?

Ideen om rejsen til Amerika opstod, da vi ved et mindre tilfælde kom til at… | Læs mere

Visninger

68

Kommentér

Opret profil