Palenque: facinerende jungletempler

Mexico Palenque, Chiapas

Vi ankom til Palenque med natbus, og efter at have kørt i over 12 timer følte vi os tæskede af dårlig infrastruktur. Vi havde hørt om El Panchan fra svenske Anita i Playa del Carmen, og vi ville flygte fra turisthorderne og ud i junglen. Jungle fik vi. El Panchan var et lille fællesskab af primitive hoteller, to barer og en enkelt restaurant midt ude i junglen og lige på grænsen til Palenque nationalpark. Vi boede hos Margarita, som lejede os en lille Cabana. Hun var en bestemt kvinde, man kunne regne med hende, og det var det vigtigste. I nationalparken finder man Palenque Ruinerne. Ruinerne er placeret idyllisk på en forhøjning i det bakkede landskab begroet af jungle. King Pakal herskede i sin tid over den imponerende mayaby, og var begravet under ‘Temple of Inscriptions’. Et af spørgsmålende, der rejste sig, da man opdagede ruinerne, var hvordan hans KÆMPE stenkiste var havnet under templet. Indgangene til kamret var mindre end kisten. Det viste sig efterfølgende at templet var opført udenom kisten, og fungerede som Pakal’s gravsted, og var et af de højeste templer i byen. Et andet interresant fund vi gjorde os, var ‘Temple of Sun’, som havde indgang mod øst. Sollysets fald på templet fordelte strålerne sådan, at Mayaerne præcist kunne forudse, hvornår de skulle plante deres afgrøder. ‘Temple og the Gods’ lå højest af alle, og her var en fantastisk udsigt over det store hovedtempel og junglen i baggrunden. Ved indengangen til ruinerne klatrede spidermonkeys rundt i trætoppene.

El Panchan var en oplevelse for sig. Hver aften var der optræden af varierende karakter i restauranten Don Muchos, som oven i købet særverede de mest fantastiske pizzaer. I El Panchan boede en lille skare af lokale. Bl.a. Roberto, som alle dage vi var der, sad på den samme stol i den samme bar og drak. Han havde nyligt mistet sin kære far, og det var formentlig grunden til han sad der. I udkanten af den lille by boede Sanya, som lavede ‘ancient mayan tattoos and body modification’. Hun var selv udsmykket i høj grad, og hun fortalte at hendes arbejde gik ud på at bevare den mayanske kultur. Tattoveringerne var simple af udseende, men havde alle en større betydning. Alle blev lavet med bambus. I El Panchan blev vi gode venner med Sophia, som rejste alene. Hun var sweizisk skolelære. Venskabet blev indledt med et fælles problem, som er normalt blandt de fleste backpackere i Central America – dårlig mave! Vi hyggede os flere af dagende, og tog sammen på ‘Silent Jungletrek’ med den tavse Don Pedro. I skoven så vi (og hørte) brøleaberne, og vi så 2 kolibrier flakse rundt som tossede. Vi spottede en tucan i trætoppene og opdagede et af de forladte templer. Don Pedro talte ikke et ord engelsk, og vi ikke et ord spansk så kommunikationen var en udfordring. Han gjorde sig dog forståelig ved at sige de samme sætninger langsomt og flere gange, og dertil lave store armbevægelser, “In Espagnol – mosquito” sagde han, og klappede en af de mange. OK, got it…. altså, helt som på engelsk!? 🙂

P1170830 P1170843 P1170844 P1170850 P1170861 P1170863 P1170864 P1170871 P1170873 P1170875 P1170881 P1170884 P1170889 P1170901 P1170907 P1170909 P1170910 P1170913 P1170927 P1170933 P1170935 P1170938 P1170950 P1170953 P1170957 P1170961 P1170963 P1170973 P1170975 P1170977 P1170979 P1170984 P1170987 P1180007 P1180013 P1180021 P1180022 P1180033 P1180038 P1180039 P1180042 P1180046 P1180050 P1180053 P1180055 P1180058 P1180062 P1180071

What’s up America? /¿Cómo estás Latina?

Ideen om rejsen til Amerika opstod, da vi ved et mindre tilfælde kom til at… | Læs mere

Visninger

53

Kommentér

Opret profil