20 hektiske timer i byen der aldrig sover

USA New York

De første timer i New York var en smule op ad bakke. Vi ankommer og Troels’ baggage er væk! Så vi bliver kustet hen til ‘Delta Airlines baggage claim’, hvor de ansatte mildt sagt kan beskrives som sløve i betrækket. En af medarbejderne, som var meget sød, men måske ikke den skapeste kniv i skuffen, betjente os, og systemet drillede. Vi så på hinanden og sukkede, og det gik op for os, at få baggagen tilbage muligvis blev noget af en opgave. Heldigvis kom vi efter et stykke tid til at tale med Frankie, tilsyneladende den eneste kompentente medarbejder i Delta Airline Services i JFK på arbejde den dag. Han formåede at taste ind i systemet, at baggagen skulle sendes direkte til Isla Mujeres, Mexico, som var vores næste stop.

I subwayen på vej ind mod midtown, New York, oplevede vi allerede der, hvordan byen sprudler af liv med flere underholdende indslag i form af breakdance og harmonika koncert midt i togkupeen. Vi banede os vej op ad trappen og ud i det fri og mødte en tæt skov af skyskrapere. Vi bremsede begge op og stod måbende med næsen i sky, som de turister vi nu var. Efter vores moment, fandt vi vej til Rockefeller Center, hvor vi tog elevantoren op på 70. etage! (Top of the Rock). Oh My God, et menneskemylder, men det var det hele værd. Vi fik et forbløffende syn ud over New York Skyline. Mod nord en kæmpe firkant af grønne træer, rammet ind i skyskrabere, Central Park, bagved Harlem og The bronx. Mod syd Epire state building, down town, frihedsgudinden og brooklyn. Vi gik en tur i Central Park. Et tilflugtssted fra New Yorks larm og påstyr. Stemningen var afslappende. Folk løb ture, optrådte, sang, malede, skrev digte, spiste frokost, kørte en romatisk tur i hestevogn eller tog en alvorssnak på en af de mange grønne bænke med en lille ‘note’ på. New York bærer mangfoldighed i egen forstand, en type findes ikke. Et helt nyt nivaeu af udtryk og udfoldelse åbner sig for een, og man føler sig frigjort. Pludselig afbryder et skybrud vores gåtur, og vi søger ly ved indgangen til Museum of Natural History. Tørvejr blev der ikke, og alle havde paraplyer ogregnslag, undtagen os. Vi trodsede regnvejret og tog subwayen downtown til Ground Zero. Et kæmpe geopbygningsarbejde var i gang. Der stod på et skilt: ” Her bygger vi, World Trade Center One”. Vendte man sig om, sås mindestenen for de omkomne brandmænd, hvor lyserøde roser var lagt på jorden.”May We Never Forget” stod der. Ved et tilfælde gik vi ad Wall St., New Yorks Finansjungle. Vi stoppede foran New York Stock Exchange, tog et hurtigt snapshot, og gik videre. I en skummel sidegade fandt vi El Toro, en hyggelig lille Mexikansk diner, hvor vi fik Quesadillas, Burritos og Sangria. Godt mætte tog vi i de mørke aftentimer ind på Times Square, som det sidste vi skulle se. Vi levede dog en del op, da alt blev lyst op af et strømædende neonhav. Vi blev tæppebumbet med reklamer. Ifølge rejseguiden består den 30 tons tunge Coca Cola reklame af 2,7 millioner lysdioder. Det føltes som en kliche, at stå der i New Yorks pulserende forbrugermekka, men vi VAR overvældet, og vi drejede rundt om os selv utallige gange inden vi forlod pladsen.

En meget tidlig morgen kl 4.00 sad vi i JFK og ventede på vores fly til Cancun, helt blæst af storbyen, og vi tænkte på vores heftige dag i ‘byen der aldrig sover’. I de sidste 15-20 timer var vi blevet stokfodret med nye indtryk, og var derfor også klar på 3 dage med absolut chill på Isla Mujeres, Mexico.

 

P1170384 P1170370 P1170373 P1170378 P1170385 P1170389 P1170399.1 P1170399 P1170414 P1170418 P1170420 P1170434 P1170439 P1170455 P1170457 P1170458 P1170467 P1170476 P1170477 P1170485 P1170486 P1170495 P1170497 P1170502 P1170505 P1170507 P1170509 P1170513 P1170516 P1170521 P1170526 P1170531 P1170533

What’s up America? /¿Cómo estás Latina?

Ideen om rejsen til Amerika opstod, da vi ved et mindre tilfælde kom til at… | Læs mere

Visninger

152

Kommentér

Opret profil