Homestay på Ticao Island

Philippines Unnamed Road, Monreal, Masbate

Vi boede hos husmoderen Lily og fiskeren Reden i en lillebitte landsby på den meget lidt turistede ø Ticao. Deres hus var lyseblåt med betongulve, rustikke bambusmøbler, blomstrede gardiner og sengetøj i mange farver. Der hang billeder af Jesusbarnet og Jomfu Maria på væggene. De var dårlige til engelsk – meget dårlige. Så kommunikation var meget svær. De var oven i købet ret generte og turde knap nok spørge os om noget, eller henvende sig til os. Dog var det nærmest et privelegium for dem at have os boende et par dage. Vi var superstjerner – og de var værter for os.

 

Billeder af de forrige “stjerner” hang på en promenænt plads, rammet ind, lige midt i stuen.

 

Vi fik arrangeret en lille ridetur over på den anden side af øen til den lokale skole. Her blev vi hilst velkommen af skolens rektor der viste os rundt til de 6-8 skoleklasser der blev helt euforiske og råbte “Helloooo, whats your naaaame?”, som egentlig betyder “Hello, how are you?” 🙂 En af de højere klasser sang endda en sang for os – på engelsk. For de ældre klasser foregik næsten alt undervisning på engelsk – meget overraskende. Dog var de næsten for generte til at tale med os. Vi tog en masse billeder og både elever og lærer poserede og smilede. Vi lavede en mental notits om at forberede lidt geografiundervisning til næste gang vi skulle på skolebesøg ude i verden. Det ville de have godt af 🙂

 

En af de andre dage tog vi på en motorcykeltur til den nærmeste, og eneste, by der ligger på Ticao Island. Vi fik dog ikke lov til at selv at køre. Her har de både en “elementary school” og en “high school”. Her flokkede børnene også om os og fulgte efter os rundt i gaderne. Vi kom vidst lige midt i feres en time lange frokostpause.

Vi var også på visit i byens hospital og så hvor kummerlige forholdene er for de patienter der ikke har penge til privat behandling. Det var faktisk lidt ubehageligt at være der, så vi smuttede hurtigt igen.

 

På vej retur til landsbyen stoppede vi en times tid ved et lækkert lille vandfald midt ude i skoven. Her hoppede vi fra klippen og blev kølet godt ned inden vi skulle hjem til hytten.

 

Den sidste aften havde Lily forberedt et særligt måltid. Både fordi det var vores sidste aften, men også fordi deres (eneste) søn var hjemme for en dag eller to. Han gik på collage i byen, og talte fint engelsk. Dog var han også meget genert og der var svært at holde en samtale kørende.

Børnene i landsbyen kom på besøg og legede med et lille LEGO skib. Vi tænkte de sikkert havde fået det af familien før os. Vi besluttede at eftersende noget LEGO fra Danmark når vi kom hjem.

Inden vi rejste videre morgenen efter fik vi taget et par fællesbilleder – Lily tog forsigtigt Sigrid i hånden 🙂

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1200239-1 DCIM100GOPRO OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fili 2016

Vintereventyr på Filippinerne | Læs mere

Visninger

119

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg