Baan Chang elefantpark og Zipline

Thailand Chiang Mai

Så er det vidst tid til en lille update herfra 🙂

I Chiang Mai blev vi kørt ud til en elefant park, hvor de tager sig godt af elefanterne og redder dem fra dyremishandling. Det var en rigtig god og sjov oplevelse. Vi var sammen med elefanterne hele dagen og startede med at fodre dem, så vi kunne blive trygge ved dem. Derefter lærte vi, hvordan vi skulle styre elefanten samtidigt med, hvordan vi skulle komme op og ned. Det var sjovt og nogle gange skulle der råbes et par gange før den kunne høre, hvad vi sagde 😉 Det var med at holde fast, når vi skulle op på den, fordi når vi først var kommet nogenlunde op, så rejste den sig ellers ret hurtigt! Så op og holde godt fast i ørerene. Efter en gåtur i junglen, skulle vi vaske dem i en stor mudderpøl og som I kan se på billederne, så blev vi altså også vasket!! Det tog pludselig overhånd, da jeg (Heidi) skulle til at skrubbe elefanten begyndte den selv at sprøjte vand + elefantens Machout smed spande vand på mig og til sidst stod der en kæmpe elefant bag mig som også sprøjtede vand!! 🙂 Selvom vandet var både koldt og klamt, var det vildt sjovt. Vi kunne heldigvis komme i bad bagefter. Virkelig en god oplevelse og rart at se de tager sig godt af elefanterne,

 

Et par dage senere tog vi afsted til Zipline adventure (28 svævebaner + 48 platforme ud i junglen). Vi fik udstyret på ret hurtigt efter vi ankom og kørte endnu højere op af bjerget. Derefter svævede vi ellers fra den ene line til den anden. Vi blev spændt af og på en ny, hver gang vi endte på en platform. Det var nu ret grænseoverskridende at kaste sig ud fra en platform i en sele og håbe på det hele holder, for der var MEGET langt ned!! Vi kunne ikke se skovbunden under os, der var kun trætoppe, så vi vidste egentlig ikke hvor langt der var under os. De var forskellige længder, men de fedeste var de længste på 400-450-900 m. Det var både det vildeste og flotteste. En vild oplevelse at svæve så højt oppe ud over junglen. Det kunne vi begge godt tænke os at prøve igen 🙂

Derudover har vi også været vildt kulturelle og set en masse templer, snakket med en munk og været på markeder (2*natmarked + lørdags- og søndagmarked). Dem kan man aldrig få for mange af 🙂

Efter Chiang Mai er vi nu fløjet til Vietnam i hovedstaden Hanoi og skal til Halong bay i morgen og sove en nat på en båd i luksuskahyt, hvor vi både skal sejle i kajak, bade og meget mere. Håber på vejret bliver bedre for her er der kun 18-23  grader og så regner det !! Så vi tager snart mere syd på. 

Håber alt vel i DK.

Her nyder vi livet og møder en masse andre backpackere.

Kram fra Jakob og Heidi

IMG_0357 1975276_856963387652621_1669099356_n H1 IMG_0371 IMG_0392 IMG_0387 IMG_0403 IMG_0412 IMG_0483 IMG_0482 1901134_856964544319172_1448539086_n Zipline (2) Zipline i Chiang Mai (7) Zipline i Chiang Mai (12) Zipline i Chiang Mai (20) Zipline i Chiang Mai (22) Zipline i Chiang Mai (33) Zipline i Chiang Mai (40) Zipline i Chiang Mai (46) Zipline i Chiang Mai (28)

Jordomrejse 2014

Vores jordomrejse starter med 8 uger i Asien (Thailand, Vietnam, Filippinerne). Vi starter i Bangkok… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

67

Kommentér

Opret profil