Afslapning med kæresten i Harzen

Tyskland Harzen

I forgårs vendte kæresten og jeg retur efter at have været et smut i Harzen. Inden du forestiller dig to rynkede rosiner, der snart rammes af demens, vil jeg lige understrege, at vi befinder os i slutningen af tyverne. Harzen har dog et ry for at være for gamle mennesker, og på mange måder er det også de ældres Sunny Beach, så hvis man har lyst til lidt senior dating, er Harzen en oplagt feriedestination.

Det er Harzen dog også, hvis man, som os, ønskede afslapning og smuk natur. Landskabet er ekstremt flot med de mange grønne bakker. Området er hyggeligt, og spisestederne gode.

Vi er et par, der holder af lange gåture, hvor man får rørt sig uden at tænke over, at man rører sig. Dette lykkedes i Harzen, hvor vi gik adskillige kilometer uden at tænke over det, fordi vi hele tiden var så betaget af den natur vi mødte.

Hotellet kan anbefales ligesom disse spisesteder

Vi boede på et hotel, der bar Theophano, og her var ikke en finger at sætte på noget som helst. Værelset var lækkert, og servicen var upåklagelig hele ugen.

De fleste dage spiste vi på restaurant, og vi havde faktisk ikke nogen dårlige oplevelser. Til gengæld havde vi et par ekstraordinært gode oplevelser, og derfor vil jeg gerne fremhæve en række restauranter, hvor maden var ekstra god. De restauranter, der særligt tilfredsstillede os var:

          – Zeitwerk

          – Mom’s Burger

          – Schiller’s

         –  Restaurant Orchidea Huong

Ovenstående restauranter var yderst forskellige, men havde alle det til fælles, at servicen og mad var rigtig god. Hvis du skal til Harzen, bør du klart besøge en af disse restauranter.

Og så er spørgsmålet – skal du til Harzen? Det synes jeg klart, du skal. Også selvom du ikke er på efterløn endnu. Ja, der er mange ældre mennesker i Harzen, men der er også meget andet. Stedet er smukt, og området er fyldt med sjæl.

Visninger

15

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg