Myanmar – en usleben diamant

Myanmar Mandalay

Myanmar er nok det mest specielle land, man kan besøge i hele Sydøstasien. Det er et land præget af enestående skønhed og et ekstremt imødekommende folkefærd, men det er også mærket et militærdiktaturs styre. Års isolation gør, at et besøg i Myanmar er som en rejse tilbage til en magisk fortid.

Myanmar har været styret af en militærjunta siden 1962, efter det daværende Burma blev givet sin selvstændighed af den britiske kolonimagt. Militærdiktaturet var dog korrupt og behandlede ikke sit folk særlig godt, og det medførte sanktioner og handelsembargoer fra den vestlige verden. Regeringen kvitterede ved at isolere sig, og Myanmar var derfor i mange år lukket land for udefrakommende.

Den isolationen har resulteret i en slags tidslomme, der – da jeg var der i 2012 – mest af alt vidnede om, hvordan de sydøstasiatiske lande var for 30-40 år siden. Først i begyndelsen af 1990’erne begyndte landet at åbne op for turister. Ret fantastisk, fordi folket er så imødekommende og uspolerede i deres tilgang til turister, men også ret vildt, fordi landet er så underudviklet. Det viste sig i form af en håbløs infrastruktur, hestedrevne tuk-tuk’er og manglen på selvfølger i en moderne verden såsom hæveautomater og Coca-Cola. Alt dette ændrede sig dog hurtigt, da den kvindelige nationalhelt, nobelfredsprismodtager og politiker Aung San Suu Kyi i 2012 blev løsladt efter at have været i husarrest siden 1995. Her havde ’the lady’ været dømt til at forblive, efter hun dengang havde vundet valget, men alligevel ikke blev tildelt posten som landets leder.

Der er sikkert sket meget siden 2012, og landet er i rivende udvikling, så jeg kan kun opfordre til at komme af sted – jo før, jo bedre! Da jeg rejste i Myanmar, besøgte jeg hovedstaden Yangon, Inle-søen, Mandalay og Bagan. Jeg beskriver de forskellige steder her nedenfor. Billederne er i samme rækkefølge.

Yangon
Hovedstadens stolthed er den smukke Shwedagon pagode. Og der er grund til at være stolt over den! Den er afsindig smuk, som den står og lyser op i al sin gyldne herlighed. Rundt om pagoden, der er landets største buddhistiske helligdom, går lokale, turister og munke i samme retning og bringer offergaver og røgelse. Til forskel fra mange andre asiatiske hovedstæder, er der ikke specielt mange høje bygninger. I Yangon fik jeg også den tvivlsomme ære af at opleve den årlige vandfestival, der findes mange steder i Sydøstasien i midten af april, hvor man tre dage i streg kaster med vand – primært for at velsigne hinanden, men også fordi det er den varmeste tid på året. En speciel og anderledes (og meget våd) oplevelse.

Inle-søen
Søen ligger i den nordøstlige del af landet. Her kigger nysgerrige børn og vinker til dig fra deres huse på pinde, mens du glider forbi deres flydende grøntsagshaver. Det er Intha-folket, der bor på søen, og deres fiskere har en helt speciel etbens-teknik til at ro deres åre med, så de kan indsamle deres fiskenet samtidig med hænderne. På Inle-søen oplever man, hvor ekstremt begejstrede burmeserne er for turister. Alle vinker og hilser. Måske har det noget at gøre med, at landet tidligere var næsten lukket land for udefrakommende, og at ankomsten af flere turister også er en varsling om nye og bedre vinde. Uanset hvad, håber jeg aldrig, at burmeserne mister den uskyld, de udviser overfor turister.

Mandalay
Byen i sig selv byder ikke på de helt store oplevelser, men den er et rigtig godt sted at tage ens udgangspunkt, hvis man gerne vil drage lidt på opdagelse. Jeg besøgte en rigtig flot pagode i den tidligere kongeby Sagaing, hvor de lokales overstrømmende venlighed gjorde, at jeg til sidst havde ondt i kinderne af at smile. Alle jeg fik øjenkontakt med, fik jeg et smil af – på deres egen generte facon bag de hvide kinder, som de sminker med et pulver lavet af bark, der både tjener som solbeskyttelse og pynt. Det kan ikke beskrives – det skal opleves. Det gik rent ind i mit ellers noget forbeholdne globetrotterhjerte.

Bagan
Den altoverskyggende oplevelse ved mit besøg i Myanmar var Bagan og områdets 4.000 gyldne templer og pagoder. En lokal kejser blev i 800-tallet grebet af buddhismen og ønskede at sikre sig fremgang i det næste liv, så han fik over en årrække rejst de mange templer og pagoder. Det gør at Bagan i dag emmer af drømmeagtig mystik med de mageløse bygninger spredt ud over et uberørt område på 40 kvadratkilometer. Et vidne om, at den støvede by engang var en blomstrende hovedstad.

Jeg kan ikke opfordre nok til at rejse til Myanmar! Især ikke, hvis du er interesseret i at rejse til et land, der har været afskåret fra omverdenen i over et halvt århundrede. At rejse tilbage i tiden til en uskyld og et glemt land, som desværre – men også glædeligt nok – kommer til at udvikle sig meget over de næste par år. Og nok også mister noget af sin uskyld.

Enjoy!
Kh. Globetrotteren

Scwedagon pagoden Scwedagon pagoden1 Vandfestival i april (1) Inle 2 (1) Inle 2 (2) Inle 2 (3) Inle 2 (4) Inle 2 (5) Bro udenfor Mandalay Mandalay Marked Tempel Bagan Bagan1

Sydøstasien 2012

Laos Cambodja Vietnam Thailand Burma/Myanmar Filippinerne    | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

387

Kommentér

Opret profil