Jerusalem rocks!

Israel Jerusalem

Et besøg i verdens – måske – mest historiske by kan i den grad anbefales! Jeg var der sidste år, og der var vildt fedt at opleve en by, ja et helt land, hvor de store fortællinger hører til.

Uanset hvad du tror eller ikke tror på, så er det alligevel lidt specielt at gå ad Via Dolorosa, vejen som eftersigende gik på vej til sin korsfæstelse efter beskyldninger om landsforræderi og gudsbespottelse. Den ligger i Jerusalems gamle bydel, der er omkranset af en solide bymur. Her finder man også et andet møde med historien: Church of the Holy Sepulchre i den gamle bydel, hvor Jesus’ grav er at finde. Det er et af de mest besøgte steder i Jerusalem for kristne, der er på pilgrimsfærd til den hellige by. Samtidig er kirken også centrum for flere forskellige retninger af ortodokse kristne og romerske katolikker.

Religion som varemærke
Religion er Jerusalems varemærke, eftersom muslimer, jøder og kristne lever side om side. Navnet Jerusalem betyder “Den hellige stad” og har været jødernes hellige by i 3.000 år, de kristnes hellige by i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by i mere end 1.300 år. Jerusalem ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 m.o.h. De tre religiøse retninger og deres mange undergrupperinger holder til i hvert sit kvarter af byen og har både egne og fælles religiøse steder, de valfarter til: Muslimerne tager til Tempelpladsen overfor Grædemuren til fredagsbøn, jøderne tager til selve Grædemuren i deres shabat fra fredag aften til lørdag aften, og de kristne tager i kirke om søndagen og til Jesus’ vej, Via Dolorosa. Grædemuren er i øvrigt et af jødedommens helligste steder. Den kaldes også for Vestmuren og er det eneste tilbagestående levn fra Det andet tempel, der i 70 e.Kr. blev ødelagt af romerne sammen med resten af Jerusalem.

Israelske specialiteter
Der bor 800.000 indbyggere i Jerusalem, der som bekendt har været centrum for en del kampe og ødelæggelser i dens mere end 5.000 år gamle historie. Derfor var det også lidt overraskende at se, hvor smuk og helstøbt byens udtryk egentlig er. Der er antikke bygninger, borgfæstninger, broer, kirker, moskeer og synagoger med guldkupler – alt sammen bygget i samme type sandfarvede kalksten.

Man får rigtig en fornemmelse for byen ved udsigtspunktet Mount Scopus, så skal du til Jerusalem vil jeg anbefale dig at begynde der – og så ellers trække i de gode sko og gå på opdagelse i de kringlede gader af den gamle bydel. Når det bliver tid til at fylde energidepoterne op, kan du mæske dig i noget af alt det skønne mad, som Israel byder på: humus, bagte auberginer, falafel og sød, kardemommefyldt kaffe.
Jerusalem har årligt 3,5 millioner turister, og det forstår man godt. Der er virkelig meget at se der, og man skal være ualmindelig uinteresseret i historie, arkæologi eller teologi for ikke være godt underholdt der.

Enjoy!

Kh. Globetrotteren


1. Jerusalem (3) 1. Jerusalem (2) 1. Jerusalem (1) 1. Jerusalem (7) 1. Jerusalem (10) 1. Jerusalem (11) 1. Jerusalem (12) 1. Jerusalem (5) 1. Jerusalem (9)

Israel 2013

Jerusalem Det Døde Hav Negev-ørkenen | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

114

Kommentér

Opret profil