Visayas – Bohol, Negros og Siquijor

Filippinerne El Nido, Palawan

Så, kære familie og venner, er der igen gået en rum tid på vores rejse, igen spækket med nye oplevelser og nye indtryk. Sidste oplæg sluttede jo på skillelinjen mellem Tacloban og Bohol. Den offentlige transport på Filippinerne er imidlertid ikke ligefrem genial, så inden vi kunne komme til Bohol, var vi nødt til at tage et smut forbi landets næststørste by Cebu. På Filippinerne tages der ikke udgangspunkt i ordsproget, at alle veje fører til Rom, men snarere at alle veje fører til Manila eller Cebu og dernæst til den ønskede destination Men ja, vi kom frem til Cebu, som bedst kan beskrives som en mindre skummel mini Manila. Mere er der vist ikke at fortælle om det. Vi tog en overnatning i Cebu og sejlede videre til Bohol. I øvrigt i nogle udmærkede færger med ok Filippiner-standard service, uanset det halvdårlige ry landets færgetrafik har. På Bohol indlogerede vi os i første omgang på hotel i øens “hovedstad” Tagbilaran. Selve byen var ikke noget særligt, men vi var på en udmærket aften-kajaktur, hvor vi sejlede ud og så, hvordan fireflies/ildfluer prydede træerne med deres små lysglimt (det var desværre totalt umuligt at få billeder af). Efter et par dage i Tagbilaran, rejste vi videre ind på Bohol. Her flyttede vi ind i nogle små hytter, der ligger i yderkanten af junglen ved Loboc River. Hytterne var udmærket, men ikke noget at prale af prisen taget i betragtning (ja, vi er blevet nærige), men beliggenheden var kanon lækker. Lige ned til floden, hvor man hver morgen kunne se de lokale sidde og vaske tøj, og så meget inde i junglen at lydene fra dyrene var anderledes end i byerne, men omvendt så meget uden for junglen, at man stadig følte, at man befandt sig på den civiliserede del af verden Under opholdet mødte vi to andre unge danskere, som vi fik noget tid til at gå med. Bl.a. lejede vi nogle scootere og kørte rundt på øen, og så de føromtalte Tarsiers (de små abelignende dyr med store øjne, og som bonusinfo kan dreje deres hoved 360 grader og kan begå selvmord ved at holde vejret i et minut) og chocolate hills samt et flot omend lidt klejn vandfald et godt stykke ude på det vi på godt dansk ville kalde Lars Tyndskids marker. Og svar med hensyn til scooterne til alle jer, der kender os godt: Ja, vi havde hver vores scooter. Ja, Frede var et naturtalent, der nemt hev den op på 100 km i timen. Nej, jeg styrtede ikke. Og måske det mest overraskende: Jeg var oppe at køre omkring 70 km i timen, når jeg var helt vild!! En anden dag i Loboc gik med at tage på grottetrek med en lokal guide. En fin oplevelse, hvor vi så flere hundrede flagermus. Igen på dette trek haltede min manglende motorik og jeg efter, men nok engang klarede vi skærene! Desværre er billederne herfra heller ikke fremragende. Kan efterhånden godt ærgre mig over, at jeg ikke gav det det kostede for et ordentligt kamera, men prioriteringerne var jo bare anderledes. De store hæsblæsende, halsbrækkende stunts er det endnu ikke blevet til på turen (og er heller ikke sikkert det overhovedet kommer til at ske), men lidt adventure og sus i maven fik vi da alligevel, da vi efter endt grottetrek tog en tur på ziplinen, som kørte lige over vores hytter. For en uerfaren ikke ligefrem højdeelsker var der masser af sus i det, omend det blegner lidt over for de tydeligvis ret populære oppe-i-tiden bungee-jumps og faldskærmsudspring. Frede tog et par billeder af mig, mens jeg hang derude. Det er ikke sidste gang vi gør det. Næste gang tør vi måske endda at tage billeder Efterhånden som vi havde fået nok af kakerlakker og edderkopper i megastørrelse i junglen, blev vi enige om at rejse tilbage til byen for snart at rejse videre fra Bohol. Men inden afgang tog vi på en dyrt betalt sejltur tidligt om morgenen ud for at se delfiner. Desværre ikke en ubetinget positiv oplevelse, men en smuk solopgang ude på havet og en god portion delfiner fik vi set, hvilket var vildt fedt. Det her land kan simpelthen blive ved med at producere vildt smukke solop- og nedgange. Det er fantastisk. På sejlturen hjem fra turen igen troede vi imidlertid vi skulle dø, idet vi blev fanget i en alt for lille båd midt ude på havet i kæmpe store bølger. Meget klassisk for havene omkring Filippinerne – total utilregneligt, det ene øjeblik blikstille og det andet øjeblik mandshøje bølger. Billederne fra båden er fra turen derud, da det fortsat var stille. På vej hjem tog vi ikke billeder, da vi var travlt beskæftigede med at skrive testamente
Efter endt delfintur (af død) drog vi mod en anden ø, den større og ifølge Lonely Planet mere ukendte ø Negros. Vi kan imidlertid rapportere hjem, at øen er blevet opdaget, siden Lonely Planet blev skrevet! Dette gjorde dog ikke opholdet dårligere. Vi boede på det blandt backpackere populære Harold’s Pension. Her igennem meldte vi os også på et par ture. Den ene dag oplevede vi bl.a. det fantastiske vandfald, der ses på et af billederne. Efter et par fysiske anstrengelser i form af ca. 380 trappetrin og noget springen fra sten til sten, kom vi hen til dette det største og smukkeste vandfald, vi nogensinde har set. På køreturen hjem mærkede vi i den grad også, hvordan store dele af Filippinerne er dannet af vulkaner. På et af billederne ses det, hvordan der kommer svovldampe op fra jordens indre. På samme tur mødte vi et nyt hold danskere + et par tyskere. Alle var mellem 25 og 35 år, så altså ældre end os, men vi hyggede os ikke desto mindre med dem og endte med at spise aftensmad med dem samme aften. Dagen efter meldte vi os på en billig dykkertur ud til Apo Island, som siges at have noget af den bedste dykning på hele Filippinerne. Disse dyk var de første vi havde haft siden Koh Tao, så vi var lidt spændte på, hvordan vi ville klare det, men der var heldigvis ikke noget problem. Ligesom at lære at køre på en cykel, glemmer man vist ikke lige sådan de helt basale ting inden for dykning. Dagen var god, og vi så op til flere store, grønne søslanger der nede i dybet, men leve op til et verdensklasse dykkersted, synes vi nu ikke det kan. Nu var der gået nogle dage på Negros, og vi trængte til bare at kunne slappe af ved en god strand. Derfor tog vi nu turen videre til den lille nærliggende ø Siquijor (udtales Sikihor), som eftersigende skulle have nogle lækre strande og en dejlig atmosfære. Samtidig besluttede vi os også for at bo lidt bedre der, så vi flyttede ind på et resort, hvor vi betalte det, der svarer til 156 kr pr. nat!! Stranden, hvor vi boede, var kanon flot. Man kunne sidde ved solnedgang og se, hvordan solen bevægede sig ned bag bjergene minut for minut. Samtidig med man lige nød en af deres vanvittigt gode mangoshakes selvfølgelig!! Vi havde ikke de store gøremål på Siquijor, og det nød vi! En enkelt dag lejede vi to scootere for at komme ud og se øens attraktioner, og ellers slappede vi bare af og nød stranden. For et par dage siden blev vi enige om at tage videre for at komme ud på det hårde arbejde igen Og nu er vi så her; El Nido, Palawan. Indtil videre har den populære turistdestination vist sig fra sin bedste side. Her er en fantastisk atmosfære på trods af de mange turister. På et af billeder kan I se, hvordan byen nærmest er indrammet af de meget karakteristiske klippebjerge – her er så flot! Glæder os til at kunne fortælle mere om dette dejlige sted senere. Afrundende kan vi sige, at det går godt her, og vi fortsat har det godt. Som vores mødre siger, kan de jo begynde at tælle ned af nu med knap halvanden måned tilbage på rejsen. Det er selvfølgelig lidt vemodigt, men det bliver også skønt at komme hjem igen til familie, venner og vores lille nye lejlighed. Og vi kan jo trøste os med at sige, at dette ikke bliver vores sidste rejse Meget apropos skal man jo tjene penge for at kunne få råd til at rejse, så hvis nogle af jer derhjemme kender til nogle steder, hvor de kunne bruge mig – Silje – så sig endelig til! Hav det godt. Knus og kram.

11082962_10206678493547401_674266390_n 11072718_10206678486827233_1432146222_n 11076214_10206678491187342_983214615_n 11051245_10206678485907210_200215498_n 11073991_10206678495227443_946382931_n 11075320_10206678493347396_63935612_n 11084528_10206678493227393_1059452702_n 10660902_10206678493707405_2056946735_n 11015271_10206678496187467_1340896607_n (1) 11082916_10206678497187492_376354592_n 11015814_10206678497107490_171343214_n 11015271_10206678496187467_1340896607_n 11074685_10206678497227493_956806677_n 11073219_10206678498067514_83485343_n 11078087_10206678501227593_2054673665_n 11084317_10206678501987612_512233590_n 11077940_10206678502467624_1035078109_n 11075325_10206678502227618_1736931575_n 11073522_10206678501427598_1018528640_n 11079745_10206678502347621_1285020378_n 11007557_10206678526428223_767887306_n 11075257_10206678525828208_510999544_n 11072916_10206678526348221_1386267821_n 11084564_10206678525908210_1007279598_n 11063123_10206679815340445_331324905_n 11080070_10206679815980461_397446751_n 11007599_10206679817340495_1470996806_n 1903353_10206679817380496_1823039359_n 11081678_10206679818580526_98611048_n

Thailand og Fillipinerne 2015

Vi har her oprettet en blog, hvor du kan følge Frede og mig (Silje) på… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

408

Kommentér

Opret profil