Soren kommer til Filippinerne – Guiuan og Tacloban

Filippinerne Guiuan og Tacloban

Hej alle! Så kom tiden, hvor vi måtte vinke farvel til Guiuan. Umiddelbart lidt tidligere, end vores oprindelige plan var, men vi blev enige med hinanden om, at vores dage i Guiuan var talte, omend det har været en i særdeleshed interessant og original oplevelse. Den tror jeg sgu ikke, der er mange andre, der kan komme hjem og fortælle om! Anyway, lad os starte ved begyndelsen. Som vi skrev i vores sidste indlæg, gik turen fra Tacloban til Guiuan. Det var, hvis vi selv skal sige det (og det skal vi jo), fandeme nogle lange 4 timer i minibus hen ad den ene mere støvede, bulede og misvedligeholdte “dirtroad” efter den anden. Turen bød på både ondt i røven, kvalme og frustrationer. Men vi kom dog mod alle odds frem i live og kom hen til det lokale universitets hostel (ESSU), som vi som planlagt skulle bo på. Kontakten til Guiuan og ESSU fik vi ligesom kontakten med Tacloban og fødeklinikken også igennem min far Søren. Planen var, at vi efter ankomsten skulle tale med universitetets rektor mr. Pagatpatan for at planlægge vores kommende arbejdsperiode. Universitetet og selve byen Guiuan havde været meget hårdt ramt af tyfonen Hayian, og derfor var vores ønske at komme og hjælpe til frivilligt på universitetet, evt. med noget rengøring, arbejde i reception, køkken, undervisning eller lignende. Da vi havde snakket med Pagatpatan var vi ærligt talt en smule skuffede. De mange lange mails jeg havde brugt tid på at skrive til Pagatpatan vedrørende vores ønsker om arbejde, vores generelle evner og forslag til eventuelle jobs osv. havde tydeligvis ikke båret frugt. I hvert fald tydede alt på, at han havde forventet, at vi kunne undervise eleverne på skolen i nogle ting, vi ikke evnede, og aldrig havde antydet, at vi gjorde. Da vi fortalte ham det, blev vi enige om, at snakkes sammen senere, hvor han forhåbentligt havde fundet noget andet til os. På sand “filippino-vis” hørte vi så ikke lige fra ham, som vi havde aftalt I mellemtiden havde vi dog snakket med nogle unge filippinoer, som arbejder på hostellet, og vi havde aftalt at tage på en tur rundt at se Guiuan med dem dagen efter. Det blev en sjov tur, hvor vi efter en større vandring, klatring og svømning kom helt ind i en virkelig smuk grotte. Desuden så vi nogle af Guiuans strande, som havde stort potentiale, men som desværre var blevet totalt ødelagt af Hayian. Kontrasten mellem det skræmmende blå vand samt de lange strande med smukt hvid sand og de ødelagte kokospalmer foruden den kæmpe mængde affald, der lå på stranden, var slående. Guiuan er i sandhed blevet hårdt ramt på deres natur, deres boliger og deres veje. Alligevel synes kampen for at få rettet op på de mange skader dog heller ikke væsentligt stor. Småting som at få samlet affald op på de forskellige veje og strande ville gøre underværker, men alligevel bliver det ikke gjort. Dette (og den ikke-færdiggjorte lufthavn, som de startede med at bygge under 2. verdenskrig!) er desværre nok nogle af de primære årsager til, at Guiuan på trods af dens potentiale aldrig bliver til noget stort på det turistmæssige plan. Tilbage til drengene fra hostellet. Vi endte med at få nogle sjove dage med dem, hvor vi også tog på et af deres velanvendte videoke-barer (karaoke). Men dagene gik, og da vi stadig ikke havde fået noget arbejde, begyndte vi efterhånden at glæde os til Sørens ankomst til Guiuan. Da han kom fik vi nogle hyggelige dage, hvor vi spiste på Guiuans gode restauranter, slappede af ved stranden og gik lidt rundt og så byen. Søren ser jo byen på en anden måde end de lokale, fordi han har været der som arbejder. Og nå ja! Så overværede vi da også lige Frankrigs præsident Hollande holde tale omhandlende Guiuans genopbygning. Da Søren efter planen skulle tilbage mod Tacloban blev vi enige om at tage med ham. Og nu er vi altså her. Vi ankom i lørdags efter endnu en lang og opslidende køretur. Ligesom i Guiuan viste Søren os også rundt her i Tacloban. Vi var bl.a. omme at se to kæmpe skibe, der var blevet skyllet op på land under Hayian, og som stadig ligger på jorden. Den ene var blevet skåret midt over, og den anden var de netop i gang med at få ud på vandet igen. Selvfølgelig besøgte vi også fødeklinikken og i dag skal vi også besøge lille Soren igen. Det er nu dejligt at være tilbage i Tacloban. I aften, som er vores sidste aften med Søren, har vi inviteret tre af kvinderne fra fødeklinikken med ud at spise på en fisk – og skaldyrsrestaurant, som vi selv har besøgt før. I morgen tager Søren flyet tilbage til Manila og igen et par dage senere flyet mod DK. Frede og jeg bliver her jo lidt endnu (små to måneder), så vores veje går nu mod Bohol med forhåbningen om en masse adventure, gode strande og de berømte tarsiers og chocolate hills. Alt sammen noget vi vil rapportere tilbage om inden for den nærmeste fremtid! Kærlige tanker til alle jer derhjemme. Vi ses! Frede og Sild.

11042242_10206235443994562_873075785_n 11042251_10206521939793655_1072946600_n 11039746_10206521939553649_1262517311_n 11047160_10206521939833656_818464043_n 11026562_10206521939873657_148335903_n 11014796_10206521940033661_107517533_n 11026416_10206521940793680_2070923206_n 11040719_10206521940433671_1984902179_n 10956474_10206521940673677_1572525270_n 11040125_10206521940633676_1611020406_n 11039427_10206521940753679_624195001_n 11042027_10206521941393695_811067906_n 11042231_10206521941193690_1737692756_n 11040063_10206521941073687_142083516_n 11005696_10206521941153689_183053715_n 11022832_10206521941113688_2142216392_n 10937585_10206521941913708_1020641194_n 11016465_10206521941713703_1069449458_n 11040733_10206521941553699_1266390188_n 11039445_10206521941673702_242270552_n 11026524_10206521941353694_831520826_n 11007491_10206521942073712_1764045221_n 11004221_10206521942113713_1482235955_n 11040130_10206521942473722_1007949845_n 10997104_10206521941993710_1787039479_n 11041371_10206521941793705_1550020444_n 11016590_10206521942593725_831180202_n 11039708_10206521942673727_1176420974_n 11026338_10206521942513723_1145455871_n 11039977_10206521942273717_779834130_n 11040308_10206521942353719_1970994742_n 11016713_10206521971714453_614368535_n 11008965_10206521969074387_504719059_n (1) 11008965_10206521969074387_504719059_n

Thailand og Fillipinerne 2015

Vi har her oprettet en blog, hvor du kan følge Frede og mig (Silje) på… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

119

Kommentér

Opret profil