SES I DK!

Filippinerne Manila

Hermed en sidste opdatering, inden vi i morgen drager hjem mod det velkendte. Vi ser frem til at komme hjem til alle dem, vi holder af, men har også nydt de sidste dage af rejsen med solbadning på ferieøen Boracay. Dagen efter sidste opdatering tog vi som nævnt ud for at snorkle med de famøse hvalhajer. Det blev til en virkelig fed oplevelse, hvortil vores eneste fortrydelse var, at vi ikke havde sat to dage af til at gøre det. Fremgangsmåden var således, at et begrænset antal både (de har været nødt til at sætte grænser af hensyn til dyrene på grund af den bugnende turisme) sejlede et kort stykke ud på vandet ud fra byen Donsols kyst, hvortil hver enkelt båd havde en, der holdt udkig efter det monstrøse dyr. Så snart de fik øje på en, satte de fuld fart i dens retning, og så snart båden stoppede med at bevæge sig, kiggede vores guide på os og nåede lige at sige “Lets go”, før han hoppede i vandet kort efterfulgt af os andre, som blev trukket hurtigt med strømmen fra båden i retning mod dyret. Derefter var det bare at stikke snorkel og hoved i vandet, indtil guiden gav tegn og den kæmpe hval kom svømmende lige under en. Følelsen af at have den lige under en var på samme tid overvældende og skræmmende, men alt i alt en vildt fed oplevelse. I løbet af de timer, vi var på vandet, så vi ca. 8 hvalhajer, og vi følte os meget heldige og priviligerede, om dog guiden fortalte, at de sagtens kunne se 10-12 hvalhajer på en dag. Samme aften tog vi natbussen tilbage til Manila for derfra at drage mod vores anden sidste destination på vores rejse, nemlig Mindoro. Efter en MEGET lang rejse først i natbus, dernæst i en ny bus og slutteligt i en færge, ankom vi til den mest populære del af Mindoro, hvor især mange filippinere bosat i Manila tager på ferie. Vi trængte til at slappe af og tog derfor en dag på den strand, som de så kreativt, som kun Filippinerne kan være, har navngivet White Beach, akkurat som den blandt vestlige noget mere populære strand her på Boracay hedder. I øvrigt boede vi godt og billigt på et hotel styret med ‘hård hånd’ af en gammel tysker, som fik sin dagligdag til at gå med at sidde på sin terrasse og blive opvartet af sin søde filippinske kone. Efter en dag på stranden besluttede vi os for at tjekke et af Mindoros dagsture ud. Turen lød interessant med besøg ved et vandfald og en Mangyan Village (landsby for det oprindelige folk på Mindoro). Udfaldet var måske knap så flatterende, da det hele virkede lidt opreklameret og overturistet. Alligevel fik vi en fin dag ud af det, hvor vi morede os over det faktum, at vi var de ultimative ‘afvigere’ i blandt den flok vi var på tur med – alle på turen var kærestepar bestående af en hvid mand og en en anelse yngre filippinsk kvinde! På trods af de mindre interessante attraktioner, havde vi dog stadig en god dag. Billederne med bøflerne, det bader og bliver brugt som trækdyr, er fra Mangyan Village, hvor de syntes at bruge bøflerne til en stor del af deres arbejde. Efter de få dage ved White Beach, hvor vi også havde nydt at have eget køkken, så vi kunne lave både morgen – og aftensmad selv, drog vi videre ind på øen med det formål at komme til Sablayan for at dykke ved Apo Reef – vores sidste dyk på turen. Rejsen endte imidlertid med at blive betydeligt længere end først estimeret grundet Filippinernes fremragende offentlige transport!! En tur, der på lige strækning og bare nogenlunde ordentlig vej for ikke at tale om køretøj ville have taget ca. 3-4 timer, endte med at tage næsten to dage!! Dermed var vi også nødsagede til at tage en overnatning i en by på vejen derhen. Da vi både ankom sent og havde til intention at tage tidligt afsted næste dag, fandt vi et billige hotel at overnatte på. Det viste sig senere at være et dumt valg. Da vi om aftenen lå i sengen, så Frede noget løbe fra den ene ende af værelset til den anden. Han konstaterede over for mig, at vi enten havde en mus eller en gekko på værelset. Vi håbede begge på det sidste – dem er vi trods alt vant til. Men kort efter dukkede den op igen, og der var ingen tvivl – vi delte værelse med en mus! Vi gik ud i receptionen og anmodede om at få et nyt værelse. Deres respons kom en anelse bag på os. Først grinte de og troede det var en joke. Da det gik op for dem, at vi mente det, at vi rent faktisk krævede et nyt værelse, blev de stramme i betrækket og sagde, at det kunne vi altså ikke få. Hvorfor? Fordi de havde mus på alle værelser Fremragende. Vi fik dog i sidste ende et nyt værelse og undgik såvidt vides at dele seng med flere mus den nat. Næste dag kom vi omsider til Sablayan og boede først på et hotel beliggende på en ø for sig selv, men da vi syntes prisen var høj sammenlignet med, hvad man fik for det, flyttede vi dagen efter over på et hotel på Mindoros fastland eget af en østriger. Stedet var skønt, godt til pengene og lå lige ud til en strand med helt mørkt sand. Næste dag gik turen til Apo Reef, desværre uden mig. Jeg havde pådraget mig en forkølelse på hotellet ved White Beach i den rene iver over endelig at have en aircondition. Derfor havde jeg problemer med ørerne og ville ikke begynde at udfordre dem ved at dykke 20 meter under vandet. Ærgerligt var det dog stadig, men jeg ved, at Frede havde den fedeste dag, hvor han mængede sig med utallige mindre hajer, skildpadder og fisk så store som ham selv! Efter Apo Reef blev vi enige om, at vi næsten havde set, hvad der var at se, så næste dag ville vi drage mod byen Roxas for derfra at tage til Boracay. Inden da ville vi dog lige tjekke Mindoros Prison Farm ud, som er nævnt i vores bog Lonely Planet som værende et interessant sted at besøge, hvor man har mulighed for at snakke med de indsatte. Derfor tog vi turen ud forbi stedet, men erfarede hurtigt, at forfatteren i Lonely Planet måtte have været heldig.. Da vi kom derhen blev vi modtaget af nogle dovne vagter, som sagde vi skulle tage et tricycle 6 km væk for at komme ind til hovedkontoret. Det gjorde vi og erfarede hurtigt, at de heller ikke var til megen hjælp. Frustrerede fandt vi ud af, at der siden Lonely Planets besøg var blevet lukket ind til fangerne, og derfor var vores besøg ud til fængelsfarmen og de penge vi havde betalt for transport og entré altså forspildte!! Ak ja, fantastiske filippinere – jeres ‘koordinering og system’ (ord som I gladeligt bruger i flæng) halter altså i stor stil. Lidt lærte vi dog på besøget: Nogle enkelte fanger gik rundt mere eller mindre frit i det åbne område, som vi var ankommet til. Her så vi vores snit til at spørge ind til en af dem. Han bar en t-shirt med påskriften ‘minimum’, som indikerede det stykke tid, han havde tilbage i fængslet, før han blev en fri mand. På trods af den umiddelbare fredelige mand og den megen frihed, han blev tildelt, sad manden altså inde for mord på 10. år efter at være blevet fængslet som 19-årig. Nå men, lettere skuffede tog vi derfra og mod den by, hvorfra vi næste dag ville tage færgen til rejsens sidste destination; Boracay. Efter megen ventetid (filippiner-style!) kom vi med færgen og efter ca. 5 timer stod vi med Boracays berømte strand White Beachs sand mellem tæerne. Vi fandt et vildt lækkert hotel til pengene og nød bare dagene med solbadning, mangoshakes, god mad og flere mangoshakes! Hvor kommer vi dog til at savne deres mangoer.. Alt i alt var Boracay virkelig skøn på trods af dens lakkende ry grundet den voksende turisme. Vi nød bare at slappe af uden at lave noget som helst Nu er det tirsdag og vores veje går i morgen onsdag mod dansk grund. Det er klart nok med noget ambivalente følelser, men vi der meget frem til at se jer alle igen. Samtidig som en konklusion på rejsen vil vi sige, at det har været en fantastisk oplevelse, som vi ikke ville have været foruden. Det at lære to nye lande – og især Filippinerne – at kende på så tæt hold har været sundt for os. Både for vores syn på andre kulturer og i forhold til os selv. Måske er der nok mange ting ved Filippinerne, vi ikke forstår, men jeg tror stadig de har formået at lære os nogle ting, og rejsen har i hvert fald lært os at sætte pris på vores danske skattebetalte goder! Dette bliver uden tvivl ikke vores sidste rejse, men nu har vi meget vi skal hjem til og have styr på – jobs, der skal passes og en ny lejlighed. Farvel Filippinerne og på gensyn. Engang om en række år, tror jeg vi ses igen.

11173483_10206698730496435_455279720_n 11198986_10206698730096425_578960308_n 11195377_10206698730536436_1379641788_n 11208739_10206698730616438_1722505456_n 11185924_10207003967004034_2041919231_n 11208721_10207003966804029_419618075_n 11124880_10207003966924032_22172272_n 11198714_10207003966764028_755524325_n 11095472_10207003966564023_208971185_n 11173586_10207003967284041_701498802_n 11178514_10207003967764053_1789377045_n 11178514_10207003967444045_1308783453_n 11195336_10207003967124037_46545295_n 11125497_10207003966964033_980149268_n 11160412_10207003967524047_2094140471_n 11185716_10207003967684051_171540780_n 11195480_10207003967644050_1130049014_n 11208748_10207003967924057_1432049876_n 11124453_10207003968164063_1214101997_n 11160412_10207003971324142_1224263505_n 11198710_10207003971124137_213382054_n 11180213_10207003971284141_275590931_n 11173609_10207003971244140_1434679921_n 11185806_10207003971204139_687349250_n 11185640_10207003971804154_443436928_n 11198870_10207003971644150_796826163_n 11185862_10207003972004159_90084420_n 11185640_10207003971764153_1913286470_n 11178608_10207003971564148_1826416667_n 11186481_10207003972524172_465080961_n 11104323_10207003972404169_500355005_n 11185878_10207003972444170_1863476254_n 11118986_10207003972204164_1142885301_n 11198857_10207003972324167_384694818_n (1) 11198879_10207003975724252_85826635_n 11208987_10207003975764253_34558369_n 11199026_10207003976724277_2114207656_n 11195339_10207003975684251_1153681442_n 11121593_10207003976444270_486794196_n 11121883_10207003976284266_805300525_n 11195485_10207003977244290_146535723_n 11185638_10207003976884281_751679414_n 11198867_10207003976804279_1915580879_n 11173570_10207003976644275_425630394_n 11119384_10207003976524272_1827014373_n 11208872_10207003976484271_1899155792_n 11185739_10207003977404294_146579205_n 11119551_10207003977444295_917044037_n 11185648_10207003977084286_1222310228_n

Thailand og Fillipinerne 2015

Vi har her oprettet en blog, hvor du kan følge Frede og mig (Silje) på… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

119

Kommentér

Opret profil