Palawan og Luzon

Filippinerne Legazpi - Eastern Luzon

Kære, familie og venner. Som tiden dog går! Nu med kun 3 uger tilbage af vores 3,5 måneders rejse. Vi glæder os til at komme hjem og se hvordan tingene står til i lille Herning og ikke mindst til at se alle dem, vi holder af igen. Ikke desto mindre nyder vi stadig dette forvirrende, kaotiske, uforudsigelige, besværlige og ikke mindst skønne land
Men lad os starte fra, hvor vi slap sidst. Det var vist noget med, at vi lige var kommet til El Nido, Palawan.. Lidt er der da sket siden! (Ironi kan forresten forekomme, særligt i beskrivelsen af de mindre positive episoder). Som sagt var vi netop kommet til det smukke område indkapslet af bjerge.
Den første aften nød vi en grillet fisk på stranden sammen med et andet dansk par, som vi havde mødt på Siquijor og fulgtes med til El Nido. Nok især den første aften og morgen satte vi stor pris på El Nidos fantastisk smukke omgivelser og hyggelige atmosfære på stranden om aftenen, hvor alle restauranter satte stole ud på sandet helt ned til vandkanten. Dagen efter ankomsten til El Nido besluttede vi os for at tage på et af El Nidos såkaldte Island hoppings; en sejltur rundt til de omkringliggende øer, hvor man snorkler og nyder strande en hel dag. En dejlig og afslappende dag blev det til med fantastisk god snorkling. Næste dag var vi alle enige om, at vi trængte til en dag med fuld afslapning, inden vi ville tage på en 3-dages island hopping dagen efter. Derfor valgte vi at tage på stranden. Ganske vist i gråvejr med periodevis regn, men hvad gør det! Til middag købte vi alle en sandwich – den bedste sandwich på turen hidtil, blev Frede og jeg enige om! Så klart nok skulle det da også være lige præcis den sandwich – blandt al den mere eller mindre udfordrende mad vi har spist gennem vores rejse (læs: gadekøkkenmad, MEGET lokale kødgryder og mad kokkereret af lokale elefantpassere oppe i bjergene i Thailand) – der skulle gøre os syge. Uden at gå i nærmere detaljer var vi meget syge hele natten, havde feber dagen efter og var stadig halt på tredje dagen. Dette satte dermed en naturlig stopper for vores flerdages Island hopping, og vi måtte med stor frustration melde afbud over for vores to kompagnoner. Disse tog selv efter en dags forsinkelse på turen og meldte tilbage, at de havde nydt turen. Vi var ærgerlige, men der var jo ikke så meget at gøre ved det. Efter nogle dage i sygesengen, blev vi enige om, at vi trængte til luftforandring, så Frede og jeg besluttede os for at tage den 7 timers sejltur til øen Coron. Denne sejltur viste sig at være den mest rædselsvækkende og søsygeskabende ‘er det nu vi skal bede en stille bøn til Gud’ oplevelse, vi (forhåbentligt) vil opleve på hele turen. Allerede da vi trådte ind i den lille traditionelle banka/filippiner-båd begyndte alarmklokkerne at ringe. Båden var ganske lille i forhold til de bølger, vi vidste, lå forude. Alligevel trøstede vi os selv ved tanken om, at denne miniputbåd var den eneste transport mellem El Nido og Coron, “så det må sgu fungere fint nok”. Ja, det gjorde det så ikke! For nu at skåne jer for de mere saftige detaljer, der måske måske ikke vil forårsage, at den fornyligt indtagede rugbrødsmad ryger retur, gøres historien ganske kort. Der var mange bølger, der var mange søsyge, det var en meget indelukket kahyt, vi sad meget tæt. Vi har lært vores lektie – aldrig i livet udsætter vi os selv for det igen. Da vi omsider ankom til Coron, følte vi os tæsket for kræfter. Jeg havde sågar ikke overskud til at skælde ud på de tonsvis af tricycle-mænd, der stod linet op og desperat prøvede at fange vores opmærksomhed “Sir, Mam! Tricycle! Sir, Mam!”. Samme aften gik vi tidligt i seng og var næste morgen friske igen og klar på nye eventyr. Vores dage på Coron gik med flere fede oplevelser i form af Island hopping til flere flotte strande, laguner og snorkelsteder. Vi skulle selvfølgelig heller ikke gå glip af Corons store turistdrag; at dykke ved nogle af de japanske krigsvrag fra 2. verdenskrig. En virkelig fed oplevelse og samtidig meget svært at begribe, at de kæmpe store, tilvoksede områder, vi dykkede ved, i virkeligheden var kæmpe store skibe, som der for ikke så mange år siden endda, havde gået folk på. Det sidste skib, vi dykkede ved, tog vi forresten billeder af med et lejet undervandskamera. Ikke fremragende billeder, men måske det kan give en fornemmelse af om ikke andet så i hvert fald vores oplevelse med det. På Coron skulle vi desværre endnu engang rammes af sygdom, som holdt os tilbage fra aktiviteter et par dage. Dette betød, at vi endnu engang måtte aflyse en flerdagestur. Meget frustrerende at skulle rammes af sygdom to gange inden for så kort tid (og faktisk tre gange efter blot endnu en uge, skulle det senere vise sig). Men nok engang klarede vi os (mod alle odds) gennem skærene. Kort efter endt sygdom blev vi enige om at betale den ekstreme overpris, det kostede for at flyve til Manila frem for at skulle ud på endnu et halsbrækkende eventyr til vands. Fra Manila af var planen nemlig at tage natbussen til Banaue og de berømte risterrasser oppe i det Nordlige Luzon. Så det gjorde vi samme dag, og næste morgen vågnede vi op til et spektakulært syn (løgn, vi havde ikke lukket et øje hele natten). Særligt den første dag, hvor vi tog på en mindre tur rundt og se Banaues risterrasser, var vi meget betagede af det smukke syn. Vi har taget billeder, men tror selv man skal have været der for rigtig at opleve det. Næste dag tog vi på et to-dages trek længere nordpå i Batad, som er kendt for at have de absolut flotteste risterrasser. Særligt det ene sted, som I kan se på et af billederne, der nærmest ligner en kæmpe stor teaterscene, hvor risterrasserne er de utallige tribuner. En god tur med en god guide, der kunne fortælle os flere detaljer, vi ikke kunne læse os frem til. På turen fulgtes vi også med et spansk par, som vi faldt i snak med. Rent faktisk har vi aftalt at komme og besøge dem og bo hos dem i nogle dage i deres hus i Madrid. Manden har kontakter inden for fodboldholdet Atletico Madrid, så det trækker selvfølgelig også lidt i Frede Efter endt trek tog vi direkte videre til byen Sagada, der huser de såkaldte ‘hanging coffins’ eller på dansk hængende kister. Historien bag er så vidt vi har forstået temmelig simpel; nogle af de lokale vælger at hænge deres afdødes kister op på en bjergside i stedet for at begrave dem. Vi forstod desværre ikke den nærmere historie, da vores guide tydeligvis ikke havde studeret engelsk (eller Sagadas historie!) på et højere niveau. Udover det korte trek til de hængende kister lavede vi ikke så meget i Sagada. Dette skyldtes, at tyfonen Chedeng, som hærgede i det østlige Luzon, forårsagede regnvejr i resten af Luzon også. MEN vi mærkede altså ikke til andet end regnen! Sagada fik vi hurtigt nok af, når nu vi ikke kunne foretage os så meget, og derfor besluttede vi os hurtigt for at drage videre til den store by Baguio beliggende ca. 6 timer fra Manila. Førstehåndsindtrykket er ganske overvældende, da forureningen fra bilerne og de utallige jeepneys er ekstrem. Hver andet køretøj, du passerer, udstøder massiv sort røg, som ligger i luften flere minutter efter. Der er mennesker overalt, og stressen og kaosset kan mærkes overalt. Alligevel har byen noget over sig. Midt inde i alt kaosset ligger flere hyggelige parker, hvor du kan smide dit på græsset og nyde den Shawarma og de friske jordbær, du lige har købt på det nærliggende gigantiske City Marked. Dagene i Baguio fik vi til at gå med at besøge markedet, tage på et museum og læse om den lokale kultur og deres håndarbejde. Vi havde nogle dejlige dage i Baguio, men havde til slut også brug for at komme videre og væk fra den evige støj og stress. Da vi tog bussen fra Baguio om aftenen, følte jeg mig en anelse sløj, og da vi kom frem til Manila, var vi nødt til at blive i stedet for at tage direkte videre til Legazpi, som ellers var den originale plan. Ak og ve, endnu en omgang sygdom! Men hele blogindlægget skal ikke handle om sygdom, så lad os hurtigt springe over det. Efter et par dage kom vi omsider med natbussen til Legazpi – føj det var en lang tur! Her er vi så nu og har allerede besøgt Filippinernes mest aktive og nok også flotteste vulkan Mayon. Vulkanen kan ses nede fra byen af, og den er simpelthen så betagende.. Billedet, I kan se, er taget fra et bjerg og udsigtspost, som vi besøgte i går. I morgen tager vi ud til attraktionen vi virkeligt kom for; at snorkle med hvalhajer. Det ser vi meget frem til! Ellers lakker turen, må vi jo erkende. Det gør nu ikke noget. Vi nyder vores rejse her i fulde drag, men glæder os også til at komme hjem til alle jer. Vi regner med at komme med et enkelt opslag mere inden hjemrejse. Ses så længe! Knus og kram.

11136973_10206867236185849_1883790959_n 11118735_10206867236345853_805762942_n 11134339_10206867235545833_1590123644_n 11118579_10206867235665836_1238637149_n 11103853_10206867236225850_616561247_n (1) 11158116_10206867236825865_1383303834_n 11149063_10206867236745863_1146813521_n 1419932_10206867236665861_1411774838_n 11149083_10206867236505857_1425380423_n 11130766_10206867236425855_1799970744_n 11149095_10206867237345878_1512426402_n 11116206_10206867237305877_1228662038_n 11118068_10206867237225875_1406990937_n 11156971_10206867236945868_1092987738_n 11157018_10206867236865866_1252763113_n 11148890_10206867244706062_545040084_n 10533738_10206867244106047_1240579482_n 11149172_10206867244226050_1091910441_n 11095222_10206867244306052_820919536_n 11101116_10206867244186049_296126975_n 11117545_10206867245426080_1474010611_n 11157949_10206867245066071_2009274774_n 11106414_10206867244826065_1200761157_n 11092590_10206867244786064_641929586_n 11104071_10206867244626060_178558045_n 11101657_10206867246306102_932537395_n 11124878_10206867245786089_1318757484_n 11118101_10206867245746088_1536794317_n 11092558_10206867245906092_864173460_n 11121890_10206867245506082_432952427_n 11146038_10206867256066346_1056228719_n 11157963_10206867256146348_1540933902_n 11156871_10206867255826340_1158631657_n 11156745_10206867255506332_1314248430_n 11139833_10206867256106347_348812492_n 11136831_10206867256386354_1775513515_n 11102034_10206867256466356_640028605_n 11139474_10206867256506357_1822241935_n IMG_1864 IMG_1865 IMG_1866 IMG_1862 IMG_1868 IMG_1870 IMG_1871 IMG_1887 IMG_1888 IMG_1891 IMG_1893 IMG_1899 IMG_1902 IMG_1907 IMG_1916 IMG_1920 IMG_1921 IMG_1932 IMG_1937

Thailand og Fillipinerne 2015

Vi har her oprettet en blog, hvor du kan følge Frede og mig (Silje) på… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

245

Kommentér

Opret profil