The last resort

Tatopani Nepal

Normal
0

false
false
false

EN-US
JA
X-NONE

MicrosoftInternetExplorer4

 

Marie ved tastaturet! Så skal jeg da lige love for, at vi fik sluttet Nepal af med et brag af et farvel. Vi tog nemmerlig en lille smuttur øst for Kathmandu nær Tibets grænse, til et sted kaldet The Last Resort. Her var planen at vi alle tre skulle hoppe et bungy jump på hele 160 meter! Hvilket er blandt toppen af poppen, hvad angår bungy jump . Så søndag morgen stod vi fluks ud af sengen klokken 04.45 om morgenen..selvfølgelig.. Zzz.. Nå men afsted kom vi da, for vi glædte os alle som små børn til at prøve den her ekstreme “rutsjebane” (nogle mere end andre) og det forhåbentlig kæmpe adrenalin kick vi havde i vente. Meningen var, at Ditte og jeg skulle springe hver for sig og så skulle en af os efterfølgende hoppe et tandemspring sammen med Anne. Og hvis folk ikke var klar over det, så lider den kære Anne pige ekstremt meget af højdeskræk!!!! Som i virkelig virkelig, tusinde millioner gange af højdeskræk!!!!!!!! Så hun havde virkelig brug for en af os kammersjukkers støtte, for at forhåbentlig overvinde den her angst. Det var dog først ved mødestedet, at vi alle sammen fandt ud af, at tandem spring ikke var en mulighed på The Last Resort, da det simpelhent er for farligt. Anne blev ligepludselig en del blegere i hovedet og kunne mærke angsten sprede sig helt ud til fingrespidserne. Mens mig og Ditte nervøst kiggede på hinanden, og tænkte inde i os selv; der bliver sgu nok ikke noget hop fra Anne af…Nå men afsted med os andre trunter skulle hun da, så hun satte sig dog alligevel frivilligt ind i bussen og afsted vi var. Her havde vi alle sammen rigeligt med tid til at fundere over hvor højt 160 meter egentlig var. Hvilke bragte de helt store sommerfugle frem i vores små maver. Og de baskede virkelig med vingerne, da vi ankom til den enormt lange hængebro, hvor folk bungy jumpede og lavede Canyon swing på stribe. Og ressortet hvor vi skulle overnatte, lå selvfølgelig på den anden side af broen. Da broen skulle krydses, fik Anne udtrykkelig ordre fra Ditte og jeg, at hun ikke måtte kigge ned! Over broen var vi – så langt så godt. Her var der briefing, sikkerhedsinstrukser, vejning og underskrivelse på vores eget selvmord. Det var først her, at den lille detalje om, at man SKULLE gøre det i en fuldstændig lukket sko pga. sikkerheden, dvs. selv praktiske sandaler var et no go. Dette var en del problematisk idet, at hverken Anne eller Ditte havde dette med i vores lille medbragte taske. Der var derfor en del kaos omkring at få lånt nogle lukkede sko. Anne kunne heldigvis passe mine, men det så i noget tid ud til, at der ingen bungy jump blev til Ditte i denne omgang. Men Gud ske tak og lov for at der var en venlig sjæl i denne verden, som endelig gerne ville låne Ditte sine sko. Så hu hej vilde dyr og pludselig stod vi ude midt på broen som ved et trylleslag – Anne stadig uden at have kigget ned 🙂 Her sad vi i et par timer, hvor vi en og en blev revet hen til kanten og “skubbet” ud over. Et genialt sted til at blive endnu mere nervøs og bange. Men overraskende nok tog vi det alle sammen rimelig cool. Så blev det pludselig Dittes tur. Og selvfølgelig laver Ditte et totalt prof hop og skreg i vildens sky. Det var barnemad for adventure kvinden. Efter et stykke tid blev det så endelig Annes tur, så hun kunne få overstået det ski’ værk. Og hun har været cool og rolig indtil nu. Men da hun sad med al udstyret på, begyndte angsten at komme til overfladen og et par enkelte tårer fandt sin vej ned ad kinden. Men langsomt blev hun trukket ud til kanten af instruktøren som lynhurtigt talte ned fra tre – og så trillede hun bogstaveligt talt afsted ud over kanten. Ditte modtog en grædende Anne dernede, men ikke mindst en lykkelig en af slagsen, over at hun endelig havde overvundet sin største modstander! Kæft de er sgu seje de tøser jeg har med mig på forlænget søndagstur! Nå men jeg skulle jo også ud og flyve som en fugl, og det hele gik som smurt. Overskud til at sige vi ses til mor og far indtil kameraet – og så ud over kanten. Synes selv også jeg var lidt sej 😉 Og der var selvfølgelig stor glædes genforening ved bunden. Alle lykkelig for at have livet i behold.

 

Tilbage på ressortet skulle vi lige forhøre os om, hvordan man bestilte nogle af de mange aktiviteter, som de tilbyder. Planen var her at dette skulle vi gøre mandag formiddag. Det viser sig gudhjælpemigda, at alle instruktørerne har fridag mandag, så det var ikke muligt at få et ekstra bungy jump dagen efter. Men vi kunne prøve canyon swing her om et kvarter, hvis det var noget. Og hu hej vilde dyr, så stod mig og Ditte ude på broen igen for at lave hvad der bogstavligtalt er verdens vildeste canyon swing med et frit fald på 7 sekunder og med en fart på 150 km/t i vente!!!! Anne havde dog fået nok action for i dag, og sprang over i denne omgang. Så så har vi også prøvet det 🙂 og hold nu helt kaje hvor troede vi begge to at vi skulle dø, men mage til adrenalin kick skal man godt nok lede længe efter! Sikke nogle oplevelser vi lige fik på en dag. Dagen efter havde Anne fået blod på tanden for højder, og jeg personligt kunne godt tænke mig at prøve noget mere. Så Anne og jeg brugte formiddagen i dag på at rapelle ned af hele 7 vandfald, hvor de højeste var på hele 45 meter. Saa vores dejlige Anne er hermed kureret for højder, for der var slet ikke et kvæk fra tøsen og hun var kanon til det! Endnu en fantastiskoplevelse at proppe i rygsækken. Så vi skal da lige love for, at vi fik sagt ordentligt farvel til det fantastiske Nepal med manér. I aften skal rygsækken pakkes og så skal vi flyve fra Kathmandu lufthavn kl. 12.20 i morgen nepalesisk tid og videre i eventyret mod Kuala Lumpur, Malaysia. Så vi takker Nepal for at have været et kanon værtsland. Og hvem ved, måske bliver det kun et på gensyn-namaste fra os af. Det må tiden vise. Så farvel Nepal – Malaysia here we come!

 

 

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:”Table Normal”;
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:””;
mso-padding-alt:0in 5.4pt 0in 5.4pt;
mso-para-margin-top:0in;
mso-para-margin-right:0in;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0in;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:”Calibri”,”sans-serif”;
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

 

ditte (2) ditte (3) IMG_1223 IMG_1221 marie (8) marie (3) marie (4) ana (2) DCIM100GOPRO DCIM100GOPRO DCIM100GOPRO DCIM100GOPRO IMG_1225 1381546_10151968241202612_77387313_n 1374170_10151968241702612_1548420287_n 1377376_10151968237197612_1502114894_n Copy of IMG_1947 Copy of IMG_1953 Copy of IMG_1943

Nepal

Vi besøger Nepal fra d. 1. sep-1okt. 2013   | Læs mere

Visninger

138

Kommentér

Opret profil