Rinjani – fantastisk forfaerdelig

Indonesien Lombok

Mount Rinjani: Fantastisk forfærdelig !!Anne her: Jaa jeg må jo personligt sige, at jeg havde erklæret mig selv død og begravet de første 46000 gange i løbet af de tre dage, vores trekking tur til/på/i Rinjani tog!! Hold nu kææææææft! Den første dag starter vi fornøjeligt med at gå – alle ved godt mod! Efter 40 min spørger jeg, hvor længe vi skal gå den første dag – og svaret er 8 timer!!! ….. Er det en joke?!?!? Nej det var det ikke fandt vi ud af…Så der var jo intet andet at gøre end bare at traske derudaf … Efter 8 timer, hvor terrænet kun gik op ad – når vi endelig til vores første basecamp, der ligger med udsigt til toppen af Rinjani og en sø med en stadig aktiv vulkan i midten! Fantastisk flot!! … og koldt!! Her må vi så vente på, at vores dovne portere endelig kommer med teltene!! -.- Vores agent på Gili havde fortalt os, at det var varmt nok med en sweater – DET SKAL I ALDRIG LADE NOGEN BILDE JER IND!!!!! Det er løgn og latin og HUMBUK !! Det er tispisfrysende koldt på Rinjani!!! Så godt frøsne, trætte, ømme og beskidte kryber vi ind i teltet for at nå at få så meget søvn som muligt inden vi skal op igen kl 03 for at bestige toppen og så solopgangen !! Kl 03 begiver vi os mod toppen – stadig ved godt mod!! Men vi finder hurtigt ud af at, det her bliver lettere sagt end gjort!! To skridt frem og et tilbage aser og maser vi os op ad bjergtoppens sand og sten!!! Da vi på et tidspunkt indser, vi nok ikke når til toppen, inden solopgang, tager fanden ved Marie og hun begynder nærmest at spæne op op op… Her kigger Ditte og jeg på hinanden med et møøø opgivende blik – og fortsætter i vores eget langsomme pinefulde tempo, hvor hvert skridt føles som et uoverskueligt projekt… Her tænker jeg første gang, at vi måske ikke når toppen – og jeg er egentlig ret ligeglad på det her tidspunkt ! Jeg fryser, jeg er træt og jeg er sulten og jeg magter faktisk ikke mere! Men vi fortsætter op ad for i det mindste at holde varmen… Ditte og jeg skiftevis opgiver og kæmper videre … På et tidspunkt sidder vi i ly bag en sten og vi er på vores allermest usle lavpunkt, hvor vi bare ønsker os alle andre steder hen! Et par stopper foran os og spørger om vi er ok og siger, at nu er der ikke så langt til toppen – de er så søde og tilbyder os deres jakker og Ditte ender med at få mandens tørklæde, som hun slynger om sig som en gammel kone – hvilket kun får hende til at se endnu mere ussel og pinagtig ud. Hun ligner faktisk lidt en gammel heks – hahahahahahaaa 🙂 Det søde par og synet af heksemutter længere nede giver mig helt fornyet energi og nu SKAL vi fandme på toppen!! Lige inden toppen møder vi Marie, der er på vej ned, heldigvis vender hun om og bestiger lige toppen en gang til!! Seje tøs 😀 Wuuuuhuuuuuuu 4,5 times pinsel er endelig slut da vi får taget sejrsbilledet på toppen … Wuuuuhuuuuøøøøøhhhh vi skal også lige ned igen … SATANS 🙂 Vi løber bogstaveligt talt ned af bjerget igen – efter 1,5 time er vi ENDELIG ved basecamp igen!!Meeeen dagen er jo langt fra slut! Vi skal skam gå hele 9 timer endnu …. FML big time!! Til middagsmaden spørger vi efter mere vand – vi har nemlig kun fået 1,5 l – TIL DELING – siden kl 03. Altså 0,5 l hver – her afslører de så den usle lille hemmelighed, at der ikke er mere vand! Som i overhovedet ikke mere – og der er ikke noget at gøre – der er 10 timers gang til det nærmeste beboede sted og vi er fanget hjælpeløse uden vand eller nok mad for den sags skyld.. Her slår vi alle sammen cirka 15.000 kolbøtter i rødglødende raseri!! Her går det på for os at det virkelig er et LORTE agency vi er kommet på trekking med – tegnene havde været der under vejs men nu blev det for alvor tydeligt!! Men vi har intet andet valg end at fortsætte med at gå selvom vi mest af alt har lyst til at bestille en helikopter til at komme og redde os fra det her mareridt !!Vi ender med at gå i 15 timer den dag – og den sidste time går vi i totalt mørke på store sten og glat sand, hvor vi glider og falder og kun bliver mere og mere rasende!! De giver os noget “springwater” som vi har hørt, at vi bliver syge af at drikke – så vi får ikke ret meget andet end en halv liter vand den dag!!Dagen efter skal vi gå 5 timer og vi ender med at løbe ned gennem skoven for bare at slippe hurtigere væk fra det her mareridt som turen har udviklet sig til!!På ikke engang 3 døgn gik, klatrede, gled og kæmpede vi i 28 timer i det sygeste terræn… Uden ordentlige mængder væske eller mad… Da vi endelig når en “vandbod” næsten i slutningen er vi LYKKELIGE og dehydrede!!Vi brugte efterfølgende tre dage, på et hotel i byen Sengigi, på at komme os efter turen! Vi gik som gamle koner med gigt og fik 1,5 times massage hver dag af nogle sæde balinesiske piger og forkælede os selv med milkshakes og løkker mad!Derudover sporerede vi os af mange omveje frem til det firma vi havde været på tur med!!! Ditte og jeg lejede en scooter og kørte som de sygeste rockere hen og opsøgte ham og fik ham til at bekræfte at det var hans firma – inden vi grillede ham og forlangte penge tilbage!!! Det blev til noget værre råberi, men vi endte med at få 500kr tilbage hvilket var 1/3 af prisen og godt tilfredse fejrede vi vores egen mafia klub med drinks og mad!!!Hurra for skrappe madammer, der ikke finder sig i noget !!!!!

untitledSAD 3 5 CCD untitled untitled1 untitled2 untitledASDASD untitledd untitlede untitledh untitledj untitledk untitledkm untitledo Picture 320 Picture 307 Picture 313 Picture 314

Indonesien

Hvorfor ikke Bali? VI ELSKER BALI! | Læs mere

Visninger

301

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg