KL – regn,sygdom,shopping

Kuala Lumpur Malaysia

(Ditte)Ja det klart – det er kraft’ejme klart! Hvorfor dog smide vores baggage ombord på flyet fra Nepal til Malaysia? Ja her står vi altså uden bagage i Kuala Lumpur 🙁 og så regnede det!!! ..heldigvis varmede tanken om vores forsikring vore hjerter. Da vores taxa stopper foran vores hotel som er booket hjemmefra fik vi smil på læben! Vi kunne kigge op på en 10 etager hotelbygning. Og mig, der aldrig har levet hotel/charterlivet pga. campingferie, var det jo vaaaaanvittigt! Vi havde alt fra badekar til minibar til små toiletpakker på badeværelset – noget af er skift fra Nepal! Efter der er blevet hoppet i sengen gik turen ud i byen til de verdenskendte gadekøkkener, og vores smil blev bredere og bredere! Istedet for stegte ris og nudler stod den nu på ‘vælg selv’ imellem en masse grønsager, kød og fisk, og så blev de ellers bare grillet lige for øjnene af os. Det var super lækkert! Og vi kastede sig ud i alt fra blæksprutter til dådyr – men sprang dog over den helstegte frø (eller som Anne udtalte “I Think I’m gonna jump over that’, imens der blev kigget meget forventningsfuldt på hende. Wrahaha). Vores tur til turistinformationen ændrede dog vores planer om 2 uger på fastlandet drastisk. Vi fandt nemlig hurtigt ud af at alle steder, vi havde planlagt at besøge, ville være i regntiden – hvilket var ærgerligt med tankerne om en øde-ø-bade-uge. Derfor besluttede vi os straks at bestille flybillet til en lille måned på borneo, hvor der, i følge vores turistmand, skulle være fantastisk vejr. Dagen efter stod den på hospitalbesøg. Marie havde haft det dårlig i snart 2 uger og jeg skulle lige have tjekket min sølle numse, der dog fik det meget bedre efter aloe! Ventetiden var ingen problem, da titanic kørte på skærmene i ventesalen. Og på trods af grædende børn, larm og ingen lyd på filmen formåede Anne alligevel at sidde grædende i ventesalen – men det er nu også en god film 😉 Marie fik 3 slags piller og jeg havde bare fået mig en allergisk reaktion, så vi forlod glade hospitalet for at smutte ned til den kæmpe store H&M, hvor vi kunne benytte vores forsikringsfordele i form af GRATIS SHOPPING FOR 1000kr, hvilket Anne udnyttede til perfektion. Da vi dagen efter begiver os afsted for at se den nationale moske får Marie det igen dårlig og må tage tilbage til (KONGE) hotellet. Anne og jeg fortsatte til Chinatown, hvor man kunne købe fantastisk billige falske varer. Da vi kommer hjem omkring midnat har Marie stadig ikke sovet, og efter snak med Gouda bestemmer jeg at hospital skal være nu! Så afsted vi kom kl 1 om natten, hvilket bestemt ikke blev slutningen på den nat.

(Indskud (lang) saetning fra Marie) Så for satan. Så ligger man her…syg og dårlig på en al for hård sygebriks og venter på at man kan få sin seng på hospitalet. Og der er selvfølgelig problemer med at få faxet forsikringspapirernes betalingsgaranti, så man må da lige vente i en sølle 3 timer for et lille bitte stykke papir. Øv med øv på! I de tre timer passede Ditte musen rigtig godt på mig! Der blev hentet McDonalds, chips og kager inden jeg skulle ind i en seks timers lang faste for at blive ultralydsscannet (for at tjekke om jeg havde nogle insekter eller parasitter i mig – AD!) Og hun passede især rigtig godt på mig, da jeg skulle have lagt drop – helt ude på den anden side af forhænget. Ja Ditte blev ski lidt utilpas af nålen. Men hun gjorde da idet mindste et forsøg på at holde mig i hånden. Nå men de tre små timer gik som smurt, så mig i en hospitalsseng og Ditte hjem til hotellet. Efter få timers søvn blev jeg meget ukærligt vækket af hvad der synes som 20 sygeplejesker. Tid til blodtryk og febermålning – stadig fint. Og afsted til ultralydsscanning var jeg. Her var der heller intet at se. Puuha!! Ingen lang hvid orm eller edderkop dernede. Det var da altid noget. Og tilbage i hospitalssengen var jeg. Så fik jeg besøg af mine to dejlige rejsekammersjukkere, og de havde igen medbragt snacks til mig. MUMS! Her lå vi alle mast sammen i en lille dejlig tremandske og fik en lur på øjet. Efter luren tog Anne og Ditte videre for at ordne en masse praktiske ting inde i midt KL. Og jeg skulle bare ligge og vente for at få det endelig svar fra doktor manden. Det tager ham så åbenbart f+#$@!g 6 timer at få lavet min sygerapport og for at fortælle mig: “vi ved egentlig ikke hvad der er i vejen med dig, her er noget medicin, og så kan du godt tage hjem”. Nå men dejligt med en udskrivelse. Bortset fra at det så åbenbart også lige tager 3 timer at få alle mine papirer og komme ud af hospitalet.. Jesus Kristus… Nå men ude er jeg og klar til Borneo!!

(Ditte is right back at ya’)Da Marie var tvangslagt på hospitalet besluttede Anne og jeg os for at gøre det praktiske, der udover en tur til frisøren(12kr!!! ..som for mit vedkommende inkluderede masser af lækkert hovedbundsmassage) indebar at hente vasketøj og sende pakke til DK. I sidste øjeblik får vi sendt vores 15kg tunge kasse hen til Danmark. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem til de godter! Og nåeh ja, så har vi gået alt vores bagage tilbage i god behold! Vi finder på daværende tidpunkt ud af, at Marie bliver udskrevet og at vi dermed når vores fly til Borneo! Hun får adressen på vores nye og billigere hostel(Vi gik fra at betale 550 DKK pr nat til 120kr pr nat) og vi aftaler at mødes på værelset nogle timer efter. Der var ikke rigtig spor af Marie, da Anne og jeg er tilbage. Bliiing, og lige som jeg har sat mig i sengen skriver Marie. ‘Adressen eksisterer ikke. Kom til Genisis(konge hotel) nu!!!’. Anne og jeg får benene på nakken og løber straks hen på vores gamle hotel, men ingen spor af Marie. Pludselig skriger Anne højt bag mig. Det er Marie, der nu står og omfavner Anne med tårer i øjnene. En times taxitur med en efterhånden sur og vred taximand var en ærgerlig topping på et aldrig-rart hospitalbesøg. Heldigvis får vi krammet liv i Marie igen og finder hjem til vores trygge hostel. Senere smutter Anne og jeg endnu engang til Chinatown for at købe 2 par sko, som vi ikke nåede dagen forinden. Jeg havde forelsket mig i et par orange Nike sko og et par turkis Adidas. Men så sker det forfærdige! Stort set alle deres boder er pakket ned og vi ser kun rester af skostativer, der hurtigt forsvinder ind i lagerrum. OG JEG SKAL HA DE SKO! Et enkelt sted har stadig lidt sko ude og jeg får øje på de orange Nike, men han lader mig skisme ikke købe dem. Jeg løber videre med Anne i hælene, men kan godt se, at jeg må forlade Malaysia uden mine elskede sko, da vi næste morgen skulle flyve til Borneo. En skuffelse vælter ind over mig og jeg vil ikke simpelthen ikke forlade Malaysia uden de sko! Så tilbage til den lille butik kom vi i en hurtig fart, og med et sødt smil og lidt ekstra cash lykkedes det nu dælme at få ham ud i det lager igen. Imens vi venter kommer både Anne og jeg i snak med mænd, vi tidligere havde handlet ved. Tro det eller ej, men det er faaanme ham. Ham, den eneste sælger af de turkis Adidas, der kun har dem tilbage i en størrelse – nemlig min!! Det ham, der står lige foran mig! Jeg ber muligvis til Gud et par gange eller to, smiler lidt bredere og jaaaaa!! Efter et par opkald lykkedes det ham at få i nøglen til deres lager, og der stod jeg pludselig med mine turkis sko i hånden. Hvilket fantastisk følelse af shopping-lykke 🙂! Så glade og tilfredse gik Anne og jeg derfra med 9 af de flotteste sko! Da vi kommer hjem har vores hostel har vores meget entusiastiske hostelejer(en rig lille tyk amerikaner),der viste os frem til det gode billige hostel. Han havde fødselsdag efter midnat, og ville gerne give alt, hvad hjertet kunne begære og sende hans chauffør til at hente os, hvis vi ville feste med ham. Alt var muligt, vi skulle bare sige til!! Vi sagde dog pænt nej tak (ca 24402 gange) og gik i seng efter et godt grin 🙂 Dagen efter gik turen til Borneo.

 

1385192_10151968239237612_2095056603_n 1385944_10151968239732612_284631140_n 1393150_10151968239472612_1087034716_n 1374062_10151968237097612_712205577_n

Malaysia

Vi endte saa kun med at besøge regnfulde Malaysia fra d. 1. okt. -10. okt. 2013   | Læs mere

Visninger

254

Kommentér

Opret profil