Almost Mount Everest basecamp

Nepal Pokhara

 

D. 6/9 kl. 19.48

(Anne) Så kom vi til Pokhara!! Efter 9 stive timer i en lummervarm bus på bumle bumle vej! Heldigvis har Ditte et godt sovehjerte, så hun opdagede slet ikke at hun lettede fra sædet flere gange under turen!! Marie derimod var ved at gå lettere i panik, de første par timer, pga en manglende behagelig sovestilling! Men afsted kom vi gennem det utroligt flotte nepalesiske landskab med høje grøntklædte bjerge, landsbyer og floder 🙂 Under turen blev humøret dog holdt højt med kitkat og mangojuice!!!

Vi er nu klar at udforske lidt af Pokhara inden vi begynder på Butterfly Childcare center på søndag!! Byen virker til at være mere behagelig end larmende og beskidte Kathmandu 🙂 Så vi er godt tilfredse med at Pokhara skal være vores base i de næste 2 uger 🙂

7/9 (Anne)Første dag i Pokhara. Første dag med rent afslapning! Vi sov længe, hvilket var til stor tilfredshed for Marie. Efter lækker morgenmad på hotellet (ihvertfald højere standart end sædvanlig(havregryn med vand)) drog vi ned til Nepals 2. største sø, hvor vi lejede en ‘colourful boat’. Vi nød det lækre vejr ude på søen i form af solbadning i bikini – endelig lidt sommerkulør! Vi var dog de eneste hvide, halvnøgne svesker, hvilket resulterede i megen opmærksomhed fra lokalfolket, der sejlede lidt for tæt på, lidt for længe, lidt for tit og tog alt for åbenlyse billeder – så ja, vi følte os lidt som aber i bur – men sol skal vi da ha!

(Ditte) Derefter besøgte vi ‘Butterfly Lodge’, hvor vi skal bo, imens vi de næste to uger skal arbejde på ‘the Butterfly Foundation’ – et child care center for fattige børn. Planerne om at starte søndag blev dog ændret pga “Ladies festival”, hvilket betød, at vi først kunne starte onsdag. Derfor bestemte vi os for at tage på trekkingtur! Sammen med vores guide Raju drog mod Himalaya, selvom vejret pga regntiden er meget overskyet. Men et forsøg på at se de hvide bjergtoppe, måtte vi give! Så her vi i fuld gang med en lille hyggelig 3 dagstur, der dog har budt på alverdens oplevelser! Vi har gået i regnskov, set de små nepalesiske bjerglandsbyer, hvor alt er utrolig primitivt! Vi har næsten kravlet op ad stier af mudder og sten i sol og regn, men har gjort det med et smil på læben!

På vejen mødte vi en gammel og utrolig venlig nepaleser, der utrolig gerne vil ha taget et billed med os. Det hele resultere i, at han(inden Anne får set sig om) tværer sin hånd i ansigtet på hende for at fjerne hendes sved som en hjælp, men han gentager ‘My baby my baby’. Hun tog dog imod ‘hjælpen’, hvorefter hun fandt en passende grimasse og hældte en liter vand i ansigtet på sig selv. Denne episode var til stor morskab for både Marie og jeg, da vi begge ved , at Anne er utrolig sippet omkring andres berøring af hendes ansigt.

Nå ja, vi ankom til det ellers lækre hostel i bjergene. Da vi skal til at i seng ser vi en meega gigantisk klam edderkop, der leger på toilettet. Vi får hurtigt kald på Raju, der redder os. Kl 4 slår vågner jeg pludseligt med fornemmesen af, at en kæmpe fed edderkop kravler på min ryg. Jeg skriger ikke, da jeg ikke vil gøre pigerne mere hysteriske for vores ellers lidt primitive livsstil. Men både Anne og Marie er mega trætte og vælger mere eller mindre at ignorere det. Ja jeg vidste skisme ikke, at jeg var så bange for edderkopper, men jeg vågner igen kl 6 – denne gang kravler den ved mit hår. Endnu engang krise, og endnu engang ingen edderkop. En halv times tid senere vågner vi ved, at der bliver banket på døren. Det er Raju, der råber, at bjergtoppene har vist sig bag skyerne – endelig!!

Tilføjelse: (Anne ved tasterne) Da Raju på et tidspunkt spørger om vi har kærester – rækker Maire og undertegnede promte hånden op! Tilbage er Ditte the single – og Rajo med julelys i øjnene!! Efter denne episode vågnede Rajo lidt mere op og lavede jokes og tilbød massage flere gange – kun til Ditte Ja personligt følte jeg mig jo ret diskrimineret, da han henvendte sig til Ditte med kommentaren: “what about you sexy eyes” Blå øjnfarve er mærkeligt nok in her i Nepal Senere, da vi piger nød den sidste eftermiddagssol på altanen, kom han og begyndte at give Ditte pigen en ufrivillig hovedbundsmassage – ovenikøbet med tungen ud af munden – en massage som Marie og jeg tilskønnede med stor begejstring, imens vi forsøgte at skjule, at vi skraldgrinede!! Ditte måtte dog hænge i det bedste, hun havde lært! Heldigvis gik han igen med kommentaren : “I dont understand why they laugh!!” Men bare rolig far Klaus – vi lover, at hun ikke bliver giftet bort!

Kl er kun 5:30, da Raju næste morgen igen banker på døren. Oppe fra taget er udsigten vidunderlig. Og solen har endnu ikke vist sig. Et fantastisk syn viser sig, da solen står op over Himalaya, og skyerne endnu ikke har lagt sig. Vi er nu tilbage til Pokhara, og har faaet et dejligt varmt bad og tjekket ind paa vores foreloebige hjem “The Butterfly Lodge”. Her er pragfult og folk er utrolig soede! Vi glaeder os til at starte paa arbejde imorgen..

 

nz 322 nz 345 911240_10151903718092612_1445428485_n 972718_10151903718137612_690162553_n nz 271 nz 376 nz 397 nz 398 nz 417 nz 420 1234194_10202116283452179_7633655_n nz 020 nz 021 nz 352 1174645_10202116462296650_71486206_n

Nepal

Vi besøger Nepal fra d. 1. sep-1okt. 2013   | Læs mere

Visninger

60

Kommentér

Opret profil