Dag 16 + 17 + 18 Velkommen til Sri Lanka

Sri Lanka Pinnawala

Så kom vi til Sri Lanka, hvor vi skal tilbringe den næste halvanden måned.

Vi ankom til Colombo sent juleaften, og selvom vi var trætte, bevægede vi os over skinnerne på en mørklagt tovbane og afsted for at få noget lækker “jule”mad – rygtet gik nemlig, at vi skulle have and! Fjerkræ kom da også på bordet, men skuffelsen var stor, da anden viste sig at være en kylling.. Endda en meget tør en af slagsen. Men det var tanken der talte – og tigerrejer med pasta er i øvrigt også rigtig god julemad 🙂

Colombo er en ret mærkelig by – på mange måder føles den dyster. Om det er stormvejret eller de mange tiggere ved jeg ikke, men jeg tror vi alle har fået reflekteret lidt over vores vestlige liv derhjemme.

Trætte efter gårsdagens rejse tog vi på sightseeing i Colombo. Vi erfarede dog hurtigt at selvom kun 7 % af befolkningen er kristne, så havde hele den kaotiske storby lukket. En ting man dog altid kan regne med har åbent på en kristen helligdag er de buddhistiske templer, så der tilbragte vi formiddagen. Sri Lankas regnvejrstragedi fortsatte ud på eftermiddagen, så det blev ikke til meget mere end en middagslur og en gåtur til os 🙂

Maldiverne og Sri Lanka

Min rundrejse rundt på Maldiverne og Sri Lanka i vinteren 14/15. | Læs mere

Visninger

139

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg