Dag 13 + 14 + 15 Farvel Maldiverne – glædelig jul

Maldiverne Male

Så er vores paradis på Maldiverne ved at være mod enden – nu sidder vi nemlig i lufthavnen på vej til Sri Lanka. Det har været to fantastiske uger med masser af fede oplevelser, kultur og ikke mindst natur.

De sidste dage har vi brugt på afslapning, sol og snorkling i de fantastiske rev, der ligger rundt om øerne. I går holdte vi afskedsmiddag efter vores sidste ø-tur til en af de nærliggende bounty-ø. Til middagen fik vi grillet de fisk, som vi selv havde fanget på nightfishing-turen sammen med masser af stegte ris og hvidløg – mums!

I dag rejser vi som nævnt videre til Sri Lanka – men det er også juleaften, og vi har det vist allesammen lidt mærkeligt over ikke at være hjemme med familien. Men vi hygger os lidt ekstra – og der er da også en Burger King i lufthavnen.

Jeg ønsker alle derhjemme en rigtig dejlig jul, og jeg håber at I har det bare halvt så godt som mig 🙂 Juleknus herfra!

Maldiverne og Sri Lanka

Min rundrejse rundt på Maldiverne og Sri Lanka i vinteren 14/15. | Læs mere

Visninger

68

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg