NORGE: En overset destination med spændende oplevelser

Norge

Norge er for mange danskere et overset land i forhold til rejsedestination – og det er meget ærgerligt. For her er der tale om et land, der er et af verdens smukkeste og samtidig byder på et væld af spændende oplevelser for hele familien.

 I dette indlæg ser vi nærmere på Norge som rejsedestination. Landet fortjener nemlig noget mere opmærksomhed, så flere danskere kan få øjnene op for dette smukke land. Læs med her og bliv inspireret til din næste Norge-rejse.

Norge er et af verdens smukkeste lande

Har du været i Norge – eller måske set billeder fra landet? I så fald vil du med stor sandsynlighed nikke genkendende til, at Norge er et af verdens smukkeste lande. Det er især den vilde natur, der er med til at gøre landet så dejligt at se på. I Norge finder du alt fra vilde elve til store bjerge, der alt sammen er en forkælelse for dit øje.

Et væld af spændende attraktioner og oplevelser

En af de bedste måder at opleve ”smukke Norge” på, det er i form af attraktioner og oplevelser. Attraktioner og oplevelser lader dig typisk komme helt tæt på, hvad landet har at byde på. På den måde får du et meget bedre indblik i, hvad det er for et land du har med at gøre.

Denne indsigt kan for eksempel opnås i form af et ophold i Lofoten. Lofoten er en ø-gruppe, hvor du meget vel finder den absolut smukkeste natur i Norge. I Lofoten kan du aktivere dig selv på mange forskellige måder. Du kan for eksempel dykke med spækhuggere, vandre på yderst flotte bjergruter, tage på fisketur, surfe og meget mere.

Du kan læse mere om Lofoten her.

Norge er et ”stenkast” fra Danmark

En af de helt store fordele ved Norge er, at det kun ligger et ”stenkast” fra Danmark. Dette er selvfølgelig en overdrivelse, men pointen er vigtig. Det tager altså ikke særlig tid at komme til Norge. Et par timer på færgen og vupti, så har du en fremragende natur for dine fødder.

Gode transportmuligheder                   

Transportmulighederne er ydermere meget gode. De mest populære er færge, fly og kør selv. Det er en god ide at tage bil (evt. leje en), hvis du gerne vil se så meget af Norge som muligt. Fordelen ved at køre selv er, at du selv kan bestemme tempoet og destinationerne. På den måde har du stor frihed til selv at finde ud af, hvilke dele af landet du ønsker at undersøge nærmere.

Det perfekte land hvis du elsker natur og outdoor

Har du en forkærlighed for natur og outdoor? I så fald er Norge et tæt på perfekt land at besøge. Her kan du virkelig udfordre dig selv på en masse seje områder. Den store variation i naturen betyder også, at du kan finde aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Alt fra laksefiskeri til vandring i bjergene.

Norge har også mange populære skisteder

Ikke at forglemme: Norge er også et land, der byder på en masse spændende skisteder. Især Geilo er et meget anmelderrost sted. Du har måske hørt om Geilo i filmen ”Mine søsters børn i sneen”. Filmen foregår i og omkring Geilo og giver dig et godt billede af, hvor smuk naturen er i området.

Hvad kan du ellers opleve i Norge?

Hvis du er blevet ”hooked” på Norge som en mulig rejsedestination og gerne vil vide mere om, hvad landet kan tilbyde af oplevelser, så tjek lige hjemmesiden www.opplevelsesgave.com (bemærk sproget er på norsk). På denne side kan du finde en masse spændende bud på, hvad du kan opleve i Norge. Du kan bl.a. læse om det smukke Lofoten og de mange oplevelser som lige præcis dette område kan tilbyde.

Visninger

43

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg