Besøg hjemmefra – Per på tur med plejehjemmet fra Præstø

Sverige Saltoluokta

Endelig skulle vi have besøg af en god ven hjemmefra, nemlig Per, som skulle vandre en strækning sammen med os, noget vi har glædet os meget til. Efter en overbelastningsskade af Elsas ankel, måtte vi ændre planerne lidt, så vi tog bussen fra Ammarnäs til Kvikkjokk, så vi kunne nå at få fire hviledage, og håbede at det ville hjælpe på ankelskaden.

Per mødtes vi med i Jokkmokk og fulgtes med det sidste stykke ud til Kvikkjokk, hvorfra vi skulle vandre ad Kungsleden til Saltoluokta, en strækning vi havde regnet med skulle tage 4 dage, men som vi nu havde en uge til, så der var tid til diverse afstikkere fra ruten, og mere hygge og kaffepauser på fjeldet. Det har været en flot og varieret strækning vi har gået sammen, gennem skov, over floder og på højfjeld med masser af rener og perfekte lejrpladser, og så har vi været utroligt heldige med vejret.

Ugens ubestridt største højdepunkt har været en toptur på klippen Skierfe, som troner som en lodret mur 700 meter over Rapadalen i Sarek, med udsigt over et floddelta med turkise gletsjerfloder, søer og fjelde så langt øjet rækker. Når talen blandt friluftsfolk og vandrere falder på Rapadalen bliver de fjerne i blikket, henførte i stemmen og får et forelsket smil om munden, for Rapadalen er simpelthen den smukkeste dal i den største vildmark vi har i Skandinavien, og så var vi så utroligt heldige at være der på den mest perfekte solskinsdag, hvor vi blev på toppen i timevis og drak kaffe, indtil vores knurrende maver tvang os til at gå mod lejren og aftensmaden.

Herfra vandrede vi i afslappet tempo og med et par perfekte lejrpladser med udsigt over søer og fjelde i retning mod Saltoluokta. På denne strækning har der været et par søer at krydse, og i stedet for at tage den organiserede bådfart over, var Rasmus og Per så friske at de roede os over i robåd, Per mens han sang “o´ solo mio” (henholdsvis 3 og 4,5 km) – for en plan havde plantet sig i vores hoveder, nemlig at alle de penge vi sparede på at ro selv, kunne vi bruge på en afskedsfestmiddag i Saltoluokta, fjeldstationen som er kronjuvelen blandt de svenske fjeldstationer. Festmiddagen blev nydt i den rustikke tømrede restaurant, hvor vi satte tænderne i rensdyrsteg, laks og chokoladekage, altsammen med god rødvin til.

Det bliver her i Saltoluokta at vi vender støvlesnuderne sydpå, og hopper på toget væk fra fjeldene. Hviledagene og de korte dagsstrækninger har ikke hjulpet på Elsas ankel, og yderligere har Rasmus hæle og knæ sagt stop for denne gang.

Efter 52 dages vandretur har støvlerne trampet 856 kilometer langs den svenske fjeldkæde, og vi vil se tilbage på en fantastisk sommer i de svenske fjelde.

R1020629 R1020646 R1020666 R1020669 R1020684 R1020687 R1020695 R1020756 R1020759 R1020777 R1020793 R1020798 R1020815 R1020824 R1020829 R1020836 R1020840 R1020852 R1020861 R1020865 R1020875 R1020887 R1020905 R1020906 R1020931 R1020958 R1020997 R1030002 R1030007

Turblog Elsa og Rasmus

1300 km gennem Sveriges vildmark | Læs mere

Visninger

80

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg