Ved du ikke, hvor du skal hen på sommerferie? Få tips til Kør-selv-ferien her!

Når den danske sommer viser sig at være utrolig regnfuld i netop de uger, hvor du havde ønsket ferie, så kan du og familien hoppe i bilen og køre sydpå i stedet for at blive hjemme. Det lyder måske trængt, men er I kun to, vil der være masser af plads til den første type af kør-selv-ferier:

Roadtrip

Det essentielle for et roadtrip er, at bilen ikke bare bliver et transportmiddel, men at bilen, og tiden du bruger deri, derimod er en del af selve turen. Når du planlægger turen, så vær opmærksom på at komme væk fra motorvejen eller de store hovedveje.

Kom ud i landsbyer og se for eksempel den del af Tyskland, du sjældent ser, når du suser ned af A7. I landsbyerne kan I opdage de små hyggelige steder og komme i snak med de lokale, og det kan gøre hele køreturen meget mere værd.

Derfor er det også vigtigt ikke at have for ambitiøs en køreplan, når I planlægger et roadtrip. Der skal være tid til omveje og stoppesteder, for du ved aldrig, hvad du render ind i, der kan finde på at stjæle din opmærksomhed.

Derfor kan det også være en god ide at have et telt og soveposer med i bagagerummet, hvis vejret tillader det. På den måde er I ikke bundet af en destination, hvor I i forvejen har lejet et værelse.

Hvis I har hele oppakningen med selv, har I den ultimative frihed, og det eneste, I skal holde øje med, er, om benzintanken løber tør. En roadtrip er en fantastisk mulighed for at være to og to, og få snakket en masse når I kører på vejene, for har I børn med på bagsædet, kan denne type ferie risikere at blive for inaktiv.

Den næste type af ferie har derimod stort børnepotentiale.

Campingferie

Bliver en roadtrip for trang for hele familien, så kan du montere et anhængertræk på bilen og sætte en campingvogn bagpå. Du kan nemt få monteret et anhængertræk, det kan dog være en fordel at forhøre sig om prisen hos forskellige forhandlere.

Desuden skal du være opmærksom på, hvor meget din bil må trække af vægt. Alle med et B kørekort må køre med en campingvogn, dog må anhængeren inklusiv vægt maksimalt veje 750 kg. Husk også at bilen skal omregistreres. Du kan spørge dit lokale værksted om reglerne, da proceduren også afhænger af din bils alder.

Når du har et anhængertræk på bilen, kan du sætte en campingvogn bagpå, og så er I klar til at køre afsted. Campingvognen giver en helt speciel stemning, som I vil opleve, når I mødes med de andre campister på pladsen.

I lever som familie sammen på meget lidt plads, hvilket kan være rigtig hyggeligt at opleve modsat den travle hverdag i hus eller lejlighed. På campingpladsen er ofte fælles køkken og andre fælles faciliteter, som kan være rigtig gavnlige for en familie, der er afsted med børn. Der vil nemlig altid være andre børn, de kan lege med, og forskellige aktiviteter I kan gøre sammen. En campingvogn giver dig friheden i at have din egen bil med på ferien, samtidig med at I har et fast sted at bo.

Det betyder, at I stadig kan tage på ture, når I er kommet frem til destinationen, uden at skulle bakse rundt med en stor anhænger i en lille italiensk landsby. Hvis I var kørt afsted med en autocamper, havde det ikke været helt så nemt.

Ved du ikke, hvor du skal hen på sommerferie Få tips til Kør-selv-ferien her!

Visninger

8

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg