Rotorua 27.-29.12.2016

New Zealand Rotorua

Roturua, d. 27.-29.12
Vi brugte en de af dagen på transport til Rotorua, hvor vi fik plads på et alt for dyrt motel, men alt er simpelt hen optaget, da New Zealænderne holder sommerferie, og meget gerne tager til Rotorua, hvor der er mange aktivitetsmuligheder.

Vi besøgte et af thermale bade med små naturpools med 32-40 graders varmt vand og mineraler i lange baner. Anne og Amanda valgte på råd fra stedet ikke at vaske sig bagefter, men lade de sunde mineraler sidde på kroppen og i håret. Not a good decision, skulle det vise sig, da deres hår siden har været stift trods shampoo, balsam og klipning. Vi fornuftige drenge vaskede os bagefter og er måske knap så sunde, til gengæld har vi sjarme, selvtillid og lækkert hår.

Om aftenen var vi til et Maoriarrangement, hvor vi fik en del af deres historie præsenteret, bådturen fra Polynesien, deres familieforhold, traditioner m.v. Far her fik lov til at danse en haka, sammen med alle de andre uskyldige mandlige turister – og ja, det er på film, men vil ikke blive slået op på siden her, hvis jeg kan forhindre det. Vi sluttede aftenen med et festlig måltid bagt i jordhul over fire timer – fantastisk god mad. Der var mad til mere end 100 mennesker lavet i samme to jordhuller (store ganske vist). Bålet er ca. 2 meter højt til at begynde med, og derpå bliver lagt sten på brændet. Når stenen falder i gennem brændet, lægges al maden (15 kg lam, 20 kyllinger og en masse kartofler, gulerødder mv. på det tredje fad) ned i hullet og dækkes til af en masse måtter og steger nu indtil de er færdige.
Som de ofte selvironiske og humoristiske Maori-fyre siger – vi mænd er god til to ting, madlavning og rugby.
Billeder følger.

28.12.
Vi har været i Waiotapu, som er det største thermale område i New Zealand – bl.a. med en doven geyser, der skal have en sæbeagtig opløsning, før den gider springer op – eller rettere, hvis man ikke vil vente i op til tre dage, så kan man ikke være sikker på at se den springe, så derfor så hælder de lidt opløsning i den hver dag 10.30, så alle kan få oplevelsen. Lugten i i hele Waiotapu var meget værre end den vi oplevede på toppen af alpine crossing, så for specielt Mathias’ og Amandas følsomme næser gjaldt det om at komme videre i en fart. Der blev dog købt en del souvenirs i shoppen inden afgang.

29.12.
I dag har vi taget afsked med Daniel, der skulle hjem til DK – desværre blev han tur til Auckland ikke så god, som man kunne ønske. Daniel mistede sin kuffert på vej til lufthavnen – hvordan det gik til er ikke helt klart, men resultatet er – kufferten ligger nu i Auckland og venter på, at vi tager den med til DK om tre uger. Surt for Daniel, som lige akkurat nåede at blive rask før hjemturen.

Vi brugte bl.a. dagen på at vandre lidt om en sø, og egentlig ville vi have været op i et aktivitetsområde med en såkaldt skyswing, men da det regnede og vi så, hvad der var i det ift. hvad vi kan opleve senere i Queenstown, så sagde vi tak, men nej tak. I stedet blev det til lidt opdatering af blog og kort spil mv.

Om aftenen var vi på Atticus Finch (kan I huske hvem han er?) og spise og fik det bedste måltid so far i New Zealand – det var simpelt hen super.

IMG_0790 IMG_1831 IMG_2680 IMG_2662 P1000743 P1000745 IMG_1856 P1000781 P1000785 P1000816 IMG_2705 IMG_1901

Visninger

56

Kommentér

Opret profil