New York del 2.

 

Hej igen 😀

Denne gang er det om de sidste dage i New York, og hvad vi fik tiden til at gå med. Det er dog ikke svært at finde noget at lave, der vil altid være noget nyt at se eller opleve i denne by.

Onsdag bestilte vi billetter til Broadway showet – Mamma Mia, til om aftenen. Derefter tog vi hen til Central Park. Det er USA’s anden største anlagte park, efter Golden Gate Park i San Francisco. Vi fandt en cykeltaxa, hvor vi fik et godt tilbud og så ville han guide os rundt i en times tid. På turen kom vi forbi den sø hvor Stuart Little er ude at sejle med båd, H.C. Andersen statuen, stenene fra ”Alene Hjemme 2” hvor den mærkelige ”due”dame kommer, John Lennons mindesmærke og Yoko Onos hjem og selvfølgelig ”the Mall”, som er den gang med alle de store træer som bliver brugt i mange film. Han var rigtigt sød og viste os en masse bygninger hvor de kendte bor osv. Derefter spiste vi sushi til frokost, og satte os i parken. Vi tog lidt tidligt hjem fordi vi skulle gøre klar til Mamma Mia, og komme i god tid. Der lå en Ben&Jerry’s isbutik, hvor vi selvfølgelig skulle have noget af en kaloriebombe inden vi tog ind i teatret. Showet var over alt forventning, sjov, gode skuespillere og sange selvfølgelig, og gode rekvisitter. Vi hyggede os gevaldigt og tog en øl bagefter på en bar, for nu var vi i stemning. De lukkede desværre bare tidligt.

 

 

Torsdag lavede vi ikke rigtigt andet end at shoppe og gå rundt i regnvejr, desværre. Som et højdepunkt på dagen fik vi mad fra en af de der tusinde madboder der står på hvert hjørne. Jeg fik ris med kylling og salat, til sølle fem dollars og det smagte fantastisk. Helt klart en anbefaling. Om aftenen klarede det op og vi havde set det ikke skulle regne, så vi tog hen til Top of the Rock. Det er Rockefeller Centers høje tårn. Da vi kom derhen var der naturligvis lidt kø. Dog er vi rigtigt glade for tidspunktet vi har valgt at rejse på, for køerne til attraktionerne kunne være MEGET værre. Da vi kom op på toppen, som tog sølle 23 sekunder, og var lidt klam fordi det gik så hurtigt, så var det sgu begyndt at regne. ØVVVV!!!! Det kan også ses på billederne og mit hår 😉 Men flot var det nu alligevel, dog ikke så klar til alle sider, men man kan godt se omridset af New Jersey og Central Park og Times Square med H&M skiltet.

 

 

Fredag gik vi hen til Grand Central Stations, den kæmpe flotte togstation der ligger i hjertet af New York. Det er også den, til de Gossip Girl kendere der læser dette, station hvor man ser Serena stå oppe på trappen og Dan der kigger tilbedende på hende. Haha. Bagefter tog vi metro til Meatpacking Distriktet. Det var hyggeligt med små cafeer, brostensgader og store lagerhuse osv. som selvfølgelig er bygget op. I dette område er også der hvor the Highlane starter. Highlane er en ”gang”, hvor der er togskinner, som er lavet om til et grønt område som også kan ses på billederne. Det var rigtigt hyggeligt, men igen mega varmt – som alle de andre dage. Man skulle tro vi havde vænnet os til varmen, men NEJ. Og heller ikke her nu i DC. Da Highlane stoppede, gik vi til vi fandt en restaurant vi ville spise på, og satte os og så fodbold. Det var kampen Frankrig-Schweiz, som var noget begivenheds- og målrig. Om aftenen gik vi hen til Times Square og sad lidt på den kendte røde trappe, og gik i m&m’s world for sidste gang. HVORFOR har vi ikke sådan en butik i Danmark/Esbjerg 🙁 😉 Haha, det er vidst godt nok.

 

 

Lørdag skulle Lea på Sex and the City bustur, og jeg gik mig en tur i området imens. Da hun kom tilbage gik vi hen på en irsk pub, som der er overraskende mange af, og fik frokost og så kampen. Vi gik derefter hen på restauranten vi havde været på dagen før, for der var Happy Hour og så den anden fodboldkamp. Da den var slut gik vi hjem igen. Om aftenen var vi trætte, men jeg gik mig alligevel en halvandens time tur rundt i byen, og blev endda spurgt om vej. Hehe.

 

 

Søndag stod jeg tidligt op og skulle på Gossip Girl bustur. Det var rigtigt sjovt og vi kom en masse steder hen og så en masse steder fra serien og var også inde nogle steder. Vi fik også en macaron – de smager MEGA godt jo. Men vi fik heldigvis kun en. Haha 😉 Lea og jeg tog ud og spiste pizza, da jeg kom tilbage. De var mega gode og blev brugt til madpakke og aftensmad. Fandt ud af der var bøvl med mit Visa, haha, hvordan kan det mon være? Det kan siges med et ord- tøj. 😉 Om aftenen ville Lea se fodbold, så det gik hun ud og så. Jeg tog i stedet metroen til Upper East Side, og ind i Central Park og gik hele vejen ned gennem parken og hjem. Det var rent faktisk noget af en tur. Så vi bevæger os rent faktisk en del, samtidig med at vi æder så meget usundt – så det må gå lige op jo? Det er i hvert fald det vi bilder os selv ind 😉 Vi må se hvad vægten siger når vi kommer hjem. Haha.

 

Mandag skulle vi afsted med bussen til Washington og tog derfor tidligt af sted fra YMCA. Jeg købte også en ny taske, fordi jeg om morgenen havde erkendt at der SLET SLET SLET ikke var plads til alle mine ting. Hov. Haha.

 

 

Næste gang kommer der opdatering om hovedstaden, Washington DC.

 

IMG_4379 IMG_4386 IMG_4389 IMG_4401 IMG_4408 IMG_4421 IMG_4433 IMG_4438 IMG_4462 IMG_4486 IMG_4496 IMG_4510 IMG_4527 IMG_4548 IMG_4549 IMG_4553 IMG_4560 IMG_4574 IMG_4586 IMG_4597 IMG_4608 IMG_4609 IMG_4613 IMG_4622 IMG_4630 IMG_4638 IMG_4644 IMG_4649 IMG_4653 IMG_4663 IMG_4668 IMG_4689 IMG_4719 IMG_4721 IMG_4730 IMG_4733 IMG_4836 IMG_4849 IMG_4856 IMG_4859 IMG_4865 IMG_4871 IMG_4886 IMG_4896 IMG_4920 IMG_4940

Rundrejse i USA

Rundrejse i USA, med min veninde Lea, hvor første destination er LA på vestkysten. Derefter… | Læs mere

Visninger

114

Kommentér

Opret profil