Grand Canyon, Zion og Bryce Canyon

Hejsa igen alle sammen 😀

 

Tre nationalparker, tre vidt forskellige, underskønne, unikke og ubeskrivelige parker på hver deres måde – Grand Canyon, Zion nationalpark og Bryce Canyon. Jeg har fundet ud af at højdeskræk ikke er en god ting blandet med bjergkørsel og -vandring og nationalparker. Kanterne, som man nemt kan falde ud over og går flere hundrede meter ned, var ikke noget jeg skulle nyde noget af. Blev helt dårligt da jeg så Lea, puha. Det ville være løgn, hvis jeg sagde det ikke har givet svimlende øjne og klumper i maven de sidste par dage.

Grand Canyon var vores første stop, fredag, på vores alt for hurtige ”gennemgang” af disse tre parker. Man hør altid om folk der går turen ned i dalen og op igen. Så vidt jeg ved er turen på omkring 17km og rigtigt hård, og man skal helst være i træning for at tage den tur. Jeg betvivler bestemt ikke min form, haha, men det havde vi altså besluttet os om, før vi tog afsted, ikke at gøre. Da vi kom ind i parken fik et kort og en lille avis udleveret der havde tre forskellige shuttlebusruter. Vi valgte at tage den ene, hvor der ikke måtte køre biler, fordi vi alligevel ville køre den vej ud, hvor de andre busser kørte. Shuttlebussen havde forskellige stop og man kunne hoppe af og på som man ville, og man kunne også vandrer fra stop til stop. Vi tog bussen, og der var lidt ventetid og en del mennesker (tør slet ikke tænke på højsæsonen så). Vi stod af første gang og fik taget en masse gode billeder, og det var helt eventyrligt smukt – og billederne kommer ikke til sin ret. Det er så enormt, og en kæmpe dal så langt øjet rækker. Vi går på toppen/kløften af det, hvis man kan sige det. Vi tog nogle gåture, og havde madpakke med, så det var helt fantastisk, at sidde på ”kanten” og spise en god bagel. Efter nogle timer kom vi til endestationen som havde en lille kiosk og en gift shop. Der var en ravn og et egern (jeg kalder det en ”squirtle”, blandning mellem squirrel og turtle, åbenbart. HAHA) som burde være vilde men bestemt ikke var det – de kom så tæt på. Vi sad og nød en is og tog så bussen hele vejen tilbage. Da vi kom tilbage kørte Lea og vi fandt ud af at vi skulle køre fire timer cirka, og der skulle lægges en time oveni pga ny tidszone. Det blev skumring, og nu begyndte dyrene at komme frem – vi så hjort i vejkanten, hare og en præriehund. Vi var hvor vi skulle overnatte ved halv ti tiden om aftenen, og der var en masse bøvl fordi booking.com havde lavet en fejl, så vi skulle betale 20$ ekstra. Det viste sig så at der både var motorcykeltræf og greyhoundtræf (grimme dyr, dog meget sjovt da vi så dem i deres udklædning dagen efter) i byen dagen efter, så ALT var booket- og var nød til at acceptere. Dog var værelset rigtig fint, og vi fik hver en queensize seng – dejligt med lidt plads.

Zion nationalpark tog vi til om lørdagen. Efter en times kørsel, kom vi til parkering og visitor center – hvor parkering selvfølgelig var fyldt op. Vi tog en shuttlebus rundt ligesom Grand Canyon og stod af forskellige steder. Ved Zion er det som om man er nede i dalen og går rundt mellem, og også her vi for første gang har kørt gennem tunneler. Det var mere frodigt, grønt og mere liv end ved Grand Canyon. Vi tog bussen til endestationen og sad og nød solen. Der kom et egern hen bagved mig og jeg sprang op. På et andet tidspunkt kom den igen hen og vi flyttede os begge to, men lod vores tasker stå – hvilket den selvfølgelig udnyttet og var nærmest på vej ned i Leas taske. Hvis vi havde haft noget mad, så havde den helt sikker taget det. På vejen tilbage stod vi af ved et stop, hvor der skulle være en fin rute. Ville ønske vi ikke havde gjort det. Vi endte med at gå op og ned af klipper, det var en moderat hiking tur – føltes som den længste time i mit liv. Turen havde fuldstændig taget vores kræfter og vi kom tilbage til bilen – og havde (selvfølgelig ville nogen sige) slik i vores tasker. Mine sure orme var smeltet helt sammen næsten og blevet til gummi, men havde nu også stået i direkte sol en hel dag. Vi havde en lille tur foran os, til vores motel som var en total mærkelig træhytte, med lyserøde døre. Her spiste vi pølser, kogt i kaffemaskinen, peber, gulerødder og havregryn til aften. Haha. Lige pludselig begyndte det sgu at sne, vildt hvad to timers kørsel kan gøre. Gå fra 25 grader til 0, MEGET koldt. Nattøjet bestod af tykke strømper, langærmet trøje (som blev udskiftet i løbet af natten med en tykkere) og bukser – men vi var også så dumme ikke at tænde for airconditionen, :s

Bryce Canyon nationalpark, som lå tre kvarters kørsel fra hvor vi havde overnattet, ville selvfølgelig også være dækket af sne. OG KOLDT! Vi har ikke taget ret meget varmt/tykt tøj med, dog gik det, selvom vi godt kunne have brugt en hue og handsker (sokker på hænderne og underbukser på hovedet, var Leas idé (som vi dog ikke gjorde brug af, kun sokkerne, haha)). Vi kørte til visitor center. Her kunne vi se at den en af de to køreruter der var, var lukket pga. snestormen. Vi kørte selv den anden og stod ud de steder der havde gode udsigtsposter. Tog nogle billeder hvert sted, og skyndte os tilbage til bilen. Så kørte vi hen til visitor center igen og så en film på 22 minutter og fik et godt indblik i hvordan parken er blevet til, og hvem der har boet der, dyrelivet osv. Bryce er kendt for deres Hoodoos og er en af de parker der forandre sig mest, fra år til år. Der er rust i bjergene, og vandet former dem. Vi kørte igen, varmede bilen op og holdte ind på en rasteplads, skyndte os at hente hvad vi ville have i bagagerummet til vores madpakke og satte os ind og smurte/spiste det i bilen. Så gik turen mod Salt Lake City og det tog cirka 5 timer, pga. kø/vejarbejde og et lille stop.

Det var vores tre hektiske dage, som har gjort os rigtigt trætte pga. vinden og gåturene – derfor godt med et lille break i Salt Lake City. Billederne nedenfor viser et lille indblik i parkerne og hver deres specielle træk. Mit kamera har en speciel funktion, som gør at farverne ændres nogle gange og derfor nogle af billederne er ekstra/mindre farvrige osv. Dog skal det siges igen at billederne ikke er tilstrækkelige til at vise hvor fantastisk og flot der virkeligt er der.

Mit humør er ikke yderst godt, fordi at den ikke har gemt alle de billeder jeg lige har siddet og lagt herind så i kunne se. SÅ derfor får i her kun beskrivelser for de tre dage, og lidt billeder fra hvert sted kun. Ved ikke om rækkefølgen er rigtigt, i forhold til skilte så i kan se hvilken park billederne hører til. Men her er der nogen.

Ha’ det så dejligt!

-Dorthe

IMG_1772 IMG_1766 IMG_1767 IMG_1768 IMG_1776 IMG_1780 IMG_1781 IMG_1783 IMG_1784 IMG_1789 IMG_1790 IMG_1791 IMG_1792 IMG_1803 IMG_1807 IMG_1822 IMG_1823 IMG_1826 IMG_1829 IMG_1764 IMG_1416 IMG_1421 IMG_1423 IMG_1427 IMG_1431 IMG_1434 IMG_1450 IMG_1469 IMG_1478 IMG_1479 IMG_1481 IMG_1482 IMG_1490 IMG_1497 IMG_1521 IMG_1534 IMG_1540 IMG_1595 IMG_1601 IMG_1615 IMG_1639 IMG_1643 IMG_1651 IMG_1668 IMG_1627 IMG_1672 IMG_1682 IMG_1689 IMG_1694 IMG_1711 IMG_1715 IMG_1725 IMG_1740 IMG_1753 IMG_1758 IMG_1761

Rundrejse i USA

Rundrejse i USA, med min veninde Lea, hvor første destination er LA på vestkysten. Derefter… | Læs mere

Visninger

92

Kommentér

Opret profil