Big Island, Hawaii

Hello folkens 😀

Vi er i New York på nuværende tidspunkt, og ankom i fredags efter en træls tur med fly om natten, ingen mad, skift i LA og tidsforskel. Dette blogindlæg kommer dog ikke til at handle om New York, men om den anden ø på Hawaii – the Big Island.Der var vi fra den 7/6-12/6, altså også fem dage hvor vi havde en bil.

Det der er med the Big Island, er at den er stor. Siger lidt sig selv, men den største ø af de hawaiianske øer der findes. Øen er også hovedsagligt bestående af klipper, vulkaner og lava og derfor ikke rigtigt nogen strand – på samme måde som det der var på Oahu. Det gjorde nu egentlig slet ikke noget, da vi havde pools og liggestole. Problemet med at øen var “så” stor, var at det tog en krig at komme steder hen – og at seværdighederne lå så spredt fordi der ikke bare er noget over alt at se. OG ikke at forglemme – fartgrænserne lave. Haha, “sjov” historie om det senere. Da vi var der var vejret også lidt ustadigt – hvilket var svært at planlægge efter. Der var blå himmel indtil klokken 11 cirka, og så blev det ellers overdækket med mørke skyer, oppe fra bjergene, så man troede det skulle regne. Og det gjorde det også nogle gange – jeg hørte noget om det måske var regntid. Det var VARMT hele tiden, og sådan en ulidelig varme med HØJ luftfugtighed.

 

Lørdag den 7/6 ankom vi til øen efter en halv times flyvetur fra Honolulu. Mange tager også øen som enddagstur. Lea hentede bilen og jeg fandt baggagen. Vi boede i en stor to værelses lejlighed, hvor jeg sov i stuen, for jeg var blevet forkølet og Leas og min temperatur er ikke den samme. Haha, kan godt misforstås. Men det betyder bare at når jeg synes det er koldt, synes hun det er varmt og omvendt. Vi handlede og slappede bare af om aftenen.

 

Søndag kørte vi ved halv ellevetiden hen til Volcanos National Park, med vulkaner der kan eksplodere eller hvad det nu hedder. Det der er på første 10 billeder, nedenfor. Det var en lang tur på to timer. Vi kørte rundt i parken og gik en tur til en vej som er “oversvømmet”  med lava, det regnede endda også lidt. Om aftenen så vi Miss USA, selvfølgelig, og Nevada vandt. Bonusinfo 😉

 

Mandag lavede vi absolut ingenting. Tog lidt sol om formiddagen, indtil skyerne kom. Derefter ville vi snakke med conciergen for at bestille snorkling, men han var taget tidligt hjem. Om aftenen ville vi op til Mauna Kea, vulkan, for at se solnedgangen. Vi fandt dog ud af at køreturen tog to timer, og vi derfor ikke kunne nå det til klokken 19.

 

 

Tirsdag VILLE vi op til Mauna Kea, og spiste derfor varm mad til frokost og tog madpakker med på vores tur. Men det er så her den værste aften i længe begynder og den “sjove” historie kommer. På øen, og mange andre steder vi har været, er benzintankene MANGE mil fra hinanden. Og især når det er sådan lidt ude på Lars Tyndskids mark, hvilket var hvor vi befandt os. Bilen havde selvfølgelig ikke meget benzin på, og skulle tankes. Vi tænkte at vi nok kunne nå en, eller at der i det mindste kom en. Vi tog fejl. Vi kørte op på vulkanen, som ikke var asfalteret, så vores Chervolet hoppede rundt. Lidt sjovt. Der var jo også okay langt derop, sådan set. På toppen var der smukt og koldt, omkring de fem grader. Da vi ville ind i bilen igen efter noget tid, virkede den elektriske nøgle ikke. Da vi gjorde det manuelt, begyndte bilen at dytte og ville bare ikke holde op. Det var så pinligt, og den gjorde det to gange. Åndsvage bil (og ikke uvidende kvinder, vi aner stadig ikke hvad der var galt) På vej ned af vulkanen kunne vi imidlertidigt godt se at vi ikke kunne nå hen til en benzintank. Vi spurgte en mand om hjælp, og han gav os retningsanvisning hen til det nærmeste sted og sagde det kunne vi godt nå. Vi kørte derud af med gps’en, der ikke lige vidste der var kommet en ny vej. Så vi kørte for langt. På samme tid kørte vi en del for hurtigt, for det var ned af bakke og vi troede det sparede på benzinen (her er det uvidende kvinder, haha). Ikke nok med at vi ikke havde drejet af, kørte for hurtigt, ikke vendte om, så var der selvfølgelig en politibil der målte os. UPS!!!! Bøden var MEGET mindre end først frygtet, og godt vi er i USA på det område. Og gad vide hvad de skal bruge ens vægt til når de skriver bøden, politimanden blev vidst lidt halv flov og grinte bare. Vi fandt dog ENDELIG en tank efter LANG tids kørsel og kunne ånde lettet op, På vej hjem blev “Happy” også spillet for fulde drøn, med nedrullede vinduer, OG overholdelse af fartgrænsen selvfølgelig 😉

 

Onsdag skulle vi på snorkletur. Vi stod tidligt op og fik serveret morgenmad – som bestod af kager (lige efter mit hoved, HAHA). Det var en katamaran vi sejlede med og det var hyggeligt. Vi kom hen til det første sted, fik udstyr og så bare ud. Der var en masse andre både og mennesker også. Jeg var godt nok lidt bange, men havde sådan en skumgummiting som hjalp mig med at flyde. Det var rigitgt flot og vi så en MASSE flotte fisk, i mange forskellige farver, størrelser og former. Vi så en humuhumunukunukuapua’a, som er en fisk. Og bare spørg mig hvordan man siger det, for jeg ved det godt. Det tredje hawaianske ord jeg kan, mahalo(tak), aloha(hej/farvel) og så fisken. Der var også koraller og sådan. Jeg havde min mobil med ude i sådan en vandtæt lomme, og tog nogle billeder, de blev bare ikke så gode desværre. Kan heller ikke få dem over på computeren pga. nogle tekniske fejl og mangler med miin computer. Derefter blev der serveret frokost, og så kom vi til nummer to sted af snorkle. Der var der ingen mennesker. Jeg var den første i vandet, og her var vi dybere ude. Der var en der arbejdede på båden der havde smidt brød ud, så fiskene bare styrtede op så det lignede piratfisk. Han kastede også noget ud en meter fra mig, og der blev jeg godt nok en smule bange. Men de gjorde ikke noget jo. Det var også flot her, bare mere bølget og fik det lidt utilpas. Lea så en ål, og den var altså lidt lang, og jeg har set Spiderman som faktisk handler lidt om ål, og jeg blev derfor ret bange og skyndte mig op. Haha, åndssvagt. Vi hvilede bare og tog sol på vej tilbage og da vi kom hen til poolen igen. Ikke noget at sige til jeg blev total brændt for fjerde gang. AV!!!! Og jeg skaller og klør helt vildt disse dage, så det er super.

 

Torsdag skulle vi chekke ud klokken 11 og først flyve klokken 22 om aftenen. Derfor kørte vi hen til et sted vi havde bestilt massage. Vi fik en omgang Lomi Lomi massage hver, hawaiansk massage. Det var virkeligt godt og kom igennem hele kroppen og hun brugte noget specielt aroma noget til mig, for at nedkøle mig. Virkede fantastisk. Derefter gik vi lidt rundt i byen, fik en shaved ice – slush ice med forskellige farver, og is i midten. Mums. Vi kørte videre hen til noget shoppingområde, men fandt ikke rigtigt noget og kørte derefter hen til en restaurant vi havde fået anbefalet med rigtigt hawaiansk mad. Der skulle forbruges noget tid, og vi gik derfor all in med tre retters menu. Forretten bestod af svin lavet og krydret på en speciel måde, i nogle springrolls med lidt løg osv. inden i. Endnu engang mums, og den delte vi heldigvis. Hovedretten bestod af frisk fanget fisk, fra samme dag. Hvilken en fisk skal du ikke spørge mig om, for det ved/forstod vi ikke. Men godt smagte det, med kokusnød ris og grillede grøntsager og en kanon sauce. Desserten var for mit vedkommende en kage, med vanilje is, flødeskum og chokoladesovs. Endnu endnu mere mums!!! 😀 Derefter kørte vi til lufthavnen og selvom det nærmest er verdens mindste, udendørs lufthavn, tog det en krig at komme igennem. Selv chekke ind, derefter hen og får sat bagagesedler på den store taske, for så selv at skulle gå hen og aflevere tasken og så gennem security. Vi havde dog god tid og kom med flyveren.

Det var vores lille hawaianske eventyr, håber I nød at læse med. Dejlig slap-af-ferie, med alt for meget varme. Næste blogindlæg bliver om New York, ved dog bare ikke helt hvornår endnu.

Ha’ det så godt, til vi snart ses igen, shakka 😀

Mange kærlige hilsner Dorthe

IMG_3827 IMG_3836 IMG_3843 IMG_3845 IMG_3846 IMG_3863 IMG_3865 IMG_3870 IMG_3872 IMG_3887 IMG_3898 IMG_3899 IMG_3924 IMG_3929 IMG_3939 IMG_3942 IMG_3947 IMG_3956

Rundrejse i USA

Rundrejse i USA, med min veninde Lea, hvor første destination er LA på vestkysten. Derefter… | Læs mere

Visninger

280

Kommentér

Opret profil