Kenya og Tanzania 2015

Tanzania Kilimanjaro

Hej med jer i det kolde nord,

Så er jeg igen på farten ude i den store skønne verden. Denne gang er turen gået til Tanzania og Kenya i Afrika. Jeg startede rejsen den 02. Juli fra Aalborg lufthavn mod Kilimanjaro lufthavn i Tanzania. Her blev jeg afhentet af en fyr ved navn Castro, som tog mig til mit super hyggelige hotel i byen Moshi, hvor jeg havde dagen til afslapning inden, at jeg den kommende dag skulle med ham ud og se de forskellige hoteller, vi hos Jysk Rejsebureau plejer og bruge. Udover dette fik jeg en masse god information omkring det at rejse i Tanzania og se vores udstyrs-muligheder til både trekking og safari. Sidst men ikke mindst bød denne dag også på briefing omkring mit Kilimanjaro trek, jeg skulle påbegynde den næste morgen. Jeg var meget spændt på denne tur, da jeg jo, som mange af jer nok ved ikke klarede højderne i Nepal så godt. Denne gang skulle jeg bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg via den rute, der hedder Machame ruten, som får en til toppen til de 5895 m.

Briefingen gik rigtig fint – jeg fik styr på de sidste mangler og følte mig så godt som klar til at skulle tage afsted mod Afrikas højeste bjerg.

Køreturen mod startgaten til Kilimanjaro trekket var helt fantastisk. Vi kørte langs lokale landsbyer og kaffeplantager, hvor man kunne se de lokale arbejdede. Ved ankomst til gaten skal alt pakkes og tilrettelægges for porterne, som er dem, der bærer vores ting, vi skal bruge undervejs på de 6 dage, trekket varer. Nu har jeg efterhånden oplevet disse portere et par gange og jeg bliver mere og mere imponereret af dem, jo flere gange, de opleves. Hvordan de mestre at få båret alle de ting op, der skal benyttes på trekket er utroligt. Store kasser, rygsække, bunker af stole, æggebakker osv. osv. Stablet sammen og sat oppe på hovedet. Her kræves altså en god balance i det terræn, vi var igennem.

Første dagen gik vi omkring 6 timer i et ‘junglet’ terræn fra startgaten og til den første Camp (Machame Camp) hvor porterne havde gjort vores telte klar til “indflytning” og lidt efter var aftensmaden på bordet til os. Den første dag nåede vi op i 3000 m. Højde, så der var allerede her godt koldt om natten.

Dag nummer to startede tidligt morgen med havregrød og te. Vi havde en dag på ca. 6 timer forude med en stigning på 800 m. op til Shira campen, som ligger i en højde af 3800 m. Vi trekkede igen gennem grønne arealer og havde for første gang synet af Kilimanjaro i sigte. Det så godt nok meget højt ud, og ingen af os kunne forstå, at vi skulle op på toppen af dette majestætiske bjerg at stå – men der var selvfølgelig også et par dage endnu før, at dette kunne ske.

Dag nummer tre startede naturligvis igen med havregrød og te, som nu var mere end nødvendig for at kunne holde varmen. Efter morgenmaden fortsatte vi ad stenørken over gletsjervandløb, indtil vi kom til Lava Tower, hvor var helt oppe i 4.600 meters højde. Her mærkede jeg for første gang højden i form af en vanvittig hovedpine, men denne opstigning skulle dog hjælpe kroppen til hurtigere at akklimatisere. Vi skulle kun være i Lava Tower (4600 m.), mens vi spiste vores frokost før, at nedstigningen til vores næste camp “Barranco Camp” begyndte. Barranco camp er beliggende i 3.950 meters højde med udsigt til den imponerende Barranco Wall, som vi kunne glæde os til at klatre op ad dagen efter. Vi trekkede alt i alt ca. 7,5 time på denne dag.

Som nævnt havde vi Barranco Wall at se frem til på fjerde dagen. Barranco Wall er som ordet lyder en væg, som skal klatres op af for at komme videre og et skridt nærmere bestigningen af Kilimanjaro. Med første øjekast så denne væg meget uoverskuelig og stejl ud, men da vi først kom i gang, var det faktisk en meget sjov og udfordrende måde at trekke på. Klatringen gik rigtig fint og inden, at vi have fået set os om, var vi på toppen af væggen. På toppen af væggen holdte vi os et godt hvil før, at turen gik videre mod Karanga Camp, hvor vi skulle have frokost. Nerverne begyndte så småt og komme efter frokost, da det jo var i nat, at vi skulle gøre forsøg på at komme helt til tops på Afrikas højeste bjerg. Man starter med at gå mod toppen til midnat for at ankomme ved solopgang, så man kan se solen stå op fra Kilimanjaros top. Vi gik i ca. 8 timer denne dag før, at vi nåede Barafu Camp i 4600 meters højde. Barafu Camp var fuldstændig enestående. Når man kommer op i disse højder får man virkelig fornemmelsen af, at man befinder sig på “Verdens Tag” eller hvert fald “Afrikas Tag”. Uanset hvor du ser, er teltene på campen omringet af skyer og du kan ikke se ned, da du er ovenpå skyerne. Det var så flot og helt fantastisk. Da vi skulle vækkes til midnat, var det på hovedet i seng efter aftensmaden, så vi kunne få et par timers søvn, inden de næste 10 timers vandring stod for skud fra midnat og indtil næste formiddag.

Da vi bliver vækket til midnat, og hvor dag nummer 5 starter, er jeg iført 4 lag forneden, tre par strømper og 5 lag foroven. Det var så koldt. I kan slet ikke forestille jer det. Ikke nok med at kulden var rigtig slem, så blæste der også helt vildt, så temperaturen føltes nok endnu koldere, end hvad den reelt var. Der var ganske vist kulsort, da vi begynder og gå til midnat. Det eneste man kan se, er den fantastiske flotte stjernehimmel og en masse masse pandelamper på vej mod toppen. Man skulle holde hovedet højt, når man kunne se, hvor højt nogen var oppe og hvor langt vi selv havde tilbage. Vi gik og gik. Nu rigtig rigtig langsomt, da vi nu begynder og ramme de 5000 meters højde. Indtil nu havde jeg ikke haft andre “problemer” end hovedpine, som et par panodiler kunne klare. Men jo længere vi kom op i løbet af natten, jo mere begyndte min mave og opføre sig meget underligt. Det skulle jo også være mærkeligt, at jeg om nogen, skulle gennemføre uden nogen skavanker med de højde-erfaringer, jeg har på bagen. Jeg var meget opmærksom, og forhørte mig hos min guide, da jeg ikke ville udsættes for en slem højdesyge igen. Når det “kun” var dårlig mave og opkast, var det ikke noget problem at gå videre, mente de. Så jeg fortsatte naturligvis og efter nok 4-5 gange med opkast, måtte jeg vide hvor langt, der var tilbage til toppen. “4-5 hours, Charlotte. Don’t look at me at that way – I know you can do it”. Det burde have været en spøg. Jeg vidste ikke hvordan, jeg skulle klare mig igennem de næste 4-5 timer med denne mave, men min guides ord og en stærk vilje, så blev skridtene taget langsomt op af bjerget – og det var bare hårdt! Jo længere vi kom op, og jo længere tid der gik, jo mere begyndte solen og stå op – og jeg har aldrig nogensinde set noget lignende. Wauwwww, siger jeg jer! Denne solopgang var helt sikkert også en af grundene (sammen med min stædighed!) til, at jeg formåede at nå toppen efter godt 7 timer til at kunne se denne solopgang fra Kilimanjaros top, som var målet for os alle. Normalt ser vi solopgange under skyerne derhjemme – men denne solopgang var fra den anden side af skyerne – nemlig over dem. Hele himmelen lyste op og viste sig fra det smukkeste, jeg nogensinde har set. Når det så er sagt, så var det selvfølgelig vigtigt, at jeg efter det obligatoriske “Jeg-har-besteget-Kilimanjaro-billede” begyndte nedstigningen igen, da det kun hjælper på højdesyge at gå ned i meter.

Nedstigningen til Barafu Camp tog omkring 4 timer. Her fik vi efter min mening et velfortjent hvil inden, at vi gudhjælpemig skulle vandre igen til den næste camp, hvor vi skulle sove til dagen efter, som tog godt 3 timer. Hele denne dag fra midnat og indtil, at vi stod i Mweka Camp i 3100 m. Til eftermiddag havde vi vandret i alt ca. 14 timer på en dag. En Coca cola ville have været på sin plads, men denne måtte vente til dagen efter, hvor vi ville være tilbage i civilisationen.

På 6. Dagen var det heldigvis kun få timer, der ventede os igennem et skov-terræn til, at vi var tilbage til slut-gaten på vores Kilimanjaro trek. Jeg må sige, at bestigningen af Kilimanjaro og alle dage der ligger op til dette er virkelig uden sammenligning. Det er et trek, hvor man kommer gennem jungle, skov-arealer, stenørken, vulkan terræner, stejle klipper og ikke mindst sne og gletchere. Et helt fantastisk varieret landskab med ubeskrivelige flotte udsigter. Når det så er sagt, så ville jeg lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg synes, det var udfordrende – mest af alt pga. sygdommen selvfølgelig. Derudover er følelsen af at være ren efter et bad og få en pizza samt cola helt vidunderligt efter sådan en uge! 🙂

Efter trekket havde jeg kun en enkelt nat i byen Moshi før, at turen gik videre mod Nairobi i Kenya. Jeg fløj om morgenen, blev budt velkommen i lufthavnen af en vores samarbejdspartner og tilbragte de næste timer sammen med ham. Jeg checkede ind på Wildebeest Eco Camp, som er en smuk lille oase af en camp lidt udenfor Nairobi by. Safari stemningen mærkes allerede her, da min mor og jeg havde booket os ind i et lækkert lækkert stationært telt med bad og rigtige senge.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at skulle dele disse oplevelser med min mor, og inden at jeg fik set mig om, var jeg morgenen efter i lufthavnen igen – denne gang for at hente hende. Vi havde en helt masse oplevelser at se frem til og disse har ikke skuffet på nogen tidspunkter. På dagen hvor min mor landede, var vi ude og se et slum kvarter i Nairobi, der hedder Kibera slum – det var lidt hårdt at se, hvordan folket levede derude, men alle var så glade og hilste med store smil på læberne på trods af deres tilværelse – det er vi vist nogen, der kan lære noget af herhjemme 🙂

Næste dagen gik med besøg på et elefantbørnehjem for forældreløse elefanter, der bliver hjulpet til at blive klar til at kunne klare sig selv i den vilde natur igen. Udover dette besøgte vi en giraf farm med en truet giraf art, et smykkeværksted ved navn Kazuri og ikke mindst Karen Blixens hus, hvor vi fik rundvisning og rigtig fin historie omkring både hende og huset. Om aftenen havde jeg fået anbefalet en restaurant “Restaurant Carnivore” i Nairobi, som skulle siges, at være noget af et “kød-helvede” og det kan både min mor og jeg vist skrive under på. Sikke en oplevelse. Tjenerne kommer på skift og skærer kødet foran en – uanset om det er struds, krokodille, lam, kylling og så videre. Det var så godt – selv krokodillen 🙂 Dette sted kan varmt anbefales, hvis man ønsker en anderledes men vildt god afrikansk mad-oplevelse.

Den sidste uge er gået med en helt fantastisk safari, der startede i Masai Mara Nationalpark, hvor vi allerede på første dagen så en masse forskellige dyr. Zebraer, gnuer, antiloper, gazeller, løver, giraffer, elefanter med mere. Vi havde de to første nætter i en Camp, der hed Lenchada Tourist Camp, hvor vi igen sov i nogle stationære telte med toilet og senge. Det var en super hyggelig camp med rigtig søde mennesker og bavianer på terrasserne. Både min mor og jeg var selvfølgelig helt oppe og køre over den første dag, da vi allerede havde fået set så meget – vi var så klar til at se, hvad næste dagen bragte, hvor hele dagen stod på kørsel i Masai Mara Nationalpark. Masai Mara Nationalpark er kendt for den store vandring af tusindevis af gnuer og zebraer, som vi var så heldige at få et glimt af i løbet af dagen. Hvor var det vildt. Der var så mange af dem på et sted – lydende og ja, man kunne stå og observere dem i timevis, hvis man kunne. Udover begyndelsen på den store vandring mødte vi flere løver, geparder, giraffer, næsehorn, elefanter, bøfler, strudser med mere. Vi gjorde stop ved Mara floden, hvor vi oplevede flodheste. Det vil altså sige, at vi på dag nummer to allerede havde set 4 ud Big Five – Bøflerne, løverne, elefanterne og næsehornene. Vi manglede kun leoparden, som vi heldigvis havde et par dage endnu til at kunne få lov til at se – fingers crossed 🙂

Efter Masai Mara parken gik turen videre mod en lokal Masai landsby, hvor vi skulle overnatte en enkelt nat og virkelig få indblik i, hvad det vil sige at leve som en rigtig Masai. Vi mødte vores Masai fyr, Josef i en lille flække, hvor der skulle foregå det ugentlige marked med køer og geder, som vi fik lov til at få en lille bid af. Herefter gik vi på indkøb med Josef til aftensmaden, som bestod af lam. Ja, vi fik faktisk selv lov til at vælge hvilken kølle, det skulle være, da de hang frit i vinduet – det var nok ikke gået, hvis Sundhedsstyrelsen var kommet forbi – og jeg tager hatten af for mor Elsa, der ikke var yderligere bekymret på trods af hendes mad erfaringer som kok.

Denne dag havde vi begge set rigtig meget frem til, da det også var lidt grænseoverskridende – altså det her med at sove ude i det fri – godt nok i telt – men vi havde jo selv set, hvilke dyr der levede her omkring. Vi havde dog to masaier siddende som nattevagter ude foran vores telt hele natten, hvis der skulle komme en løve eller lignende forbi. Om dagen var vi på en gå tur op til en rigtig flot udsigtspost – vi så giraffer og var på besøg i den lokale Masai landsby, hvor vi blev budt på te hos Josefs mor. Sikke hyggeligt det var. Om aftenen fik vi fortalt mange Masai-røverhistorier og de optrådte med dans og sang ved bålet. Næste dagen besøgte vi den lokale skole, som også var super spændende. Vi havde en lang køretur foran os til den næste nationalpark, vi skulle besøge “Lake Nakuru Nationalpark”. Denne nationalpark er kendt for sin store sø med flamingoer, et yderligere rigt fugleliv samt næsehornene på land og alle dele var vi endnu engang rigtig heldige at få at se. Lake Nakuru Nationalpark var tildels anderledes end Masai Mara, da denne nationalpark bar mere præg af tæt skov end slette. Vi var endnu tættere på dyrene end, hvad vi havde været forinden, da denne nationalpark også var noget mindre end kæmpe store Masai Mara. Endnu en kæmpe oplevelse rigere!

Fra Lake Nakuru gik turen videre mod Lake Naivasha Nationalpark, som også er kendt for en kæmpe stor sø med øen Crescent Island. Her fik vi muligheden for at komme på båd-safari og se det fantastiske dyreliv herfra. Vi mødte fire flodheste familier i vandet, flere afrikanske ørne, pelikaner og rigtig mange andre specielle fuglearter. Fra vandet observerede vi også dyrelivet på øen Crescent Island, hvor der gik flere zebraer, antiloper, gnuer med mere.

Alt godt har desværre en ende, og vi var kommet til den sidste dag på vores uges safari. Denne dag skulle tilbringes i Hell’s Gate Nationalpark. Dette havde mor Elsa set meget frem til, da hun var hovedpersonen i dette tilfælde. Start gaten er nemlig opkaldt efter hende den gamle: “Elsa Gate”. Hell’s Gate Nationalpark er en helt speciel en af slagsen, da denne park er omringet af et imponerende landskab – et vulkanisk krater og stejle klipper. Vi startede med at cykle på Kenyanske mountainbikes i en times tid mellem bøfler, zebraer, vortesvin og så videre. En helt speciel oplevelse at komme nu så tæt på dyrene som dette. Efter en times tid hoppede vi af cyklerne og begyndte vandringen ned til nogle dybe, skjulte kløfter, hvor varme kilder løb ned af klippeformationerne. Wow, det var flot! Vandringen indebar alt lige fra normalt terræn til klatring med torv op af lodrette klippevægge. Sikke en sjov oplevelse og sikke en sej mor, jeg har.

Nu er vi tilbage i Nairobi, og venter spændt på morgendagens flyvetur ud til paradiset på Zanzibar. Vi ser frem til en uges afslapning efter at have fået en masse gode minder og oplevelser med i bagagen fra Kenya.

Zanzibar viste sig at være en fantastisk perle uden lige. Vi boede først i den nordlige del af øen ved Kendwa Beach og sluttede af længere syd på ved Uroa Beach. De første par dage gik med ren afslapning i de skønneste omgivelser med svajende palmer og azurblåt hav inden, at vi tog en tur til Stonetown, krydderplantagerne og Prison Island, som klart er et besøg værd.

Alt godt har desværre en ende – og drømmerejsen til Kenya og Tanzania er nu forbi. Det er ikke sidste gang, at jeg besøger Afrika – landet har allerede fået en speciel plads i mit rejse-hjerte 🙂

Mange Afrikanske hilsner, Charlotte.

Tanzania_Barafu_Camp_Kilimanjaro (2) Tanzania_Barafu_Camp_Kilimanjaro (3) Tanzania_Barafu_Camp_Kilimanjaro Tanzania_Barranco_Wall_Kilimanjaro Tanzania_Cloudforest_Kilimanjaro Tanzania_Kilimanjaro_Trek Tanzania_Machame_Camp_Kilimanjaro (2) Tanzania_Mount_Kilimanjaro (2) Tanzania_Mount_Kilimanjaro Tanzania_Startgate_Machame_Kilimanjaro Tanzania_Stella_Point_Summit_Kilimanjaro (2) Tanzania_Stella_Point_Summit_Kilimanjaro Kenya_Masai_Mara (2) Kenya_Masai_Mara (3) Kenya_Masai_Mara (4) Kenya_Masai_Mara (5) Kenya_Masai_Mara Kenya_Masai_Mara_Lenchada_Tourist_Camp Kenya_Masai_Mara_Sunset Kenya_Masai_Mara_The_Migration (2) Kenya_Masai_Mara_The_Migration Kenya_Nairobi_Kibera_Slum (2) Kenya_Nairobi_Kibera_Slum Kenya_Nairobi_Wildebeest_Eco_Camp (2) Kenya_Nairobi_Wildebeest_Eco_Camp Kenya_Hells_Gate (1) Kenya_Hells_Gate (2) Kenya_Lake_Naivasha (1) Kenya_Lake_Naivasha (3) Kenya_Lake_Naivasha (4) Kenya_Lake_Naivasha (5) Kenya_Lake_Naivasha_Taphe_Guest_Resort Kenya_Lake_Nakuru (1) Kenya_Lake_Nakuru (2) Kenya_Lake_Nakuru (3) Kenya_Lake_Nakuru (4) Kenya_Lake_Nakuru (5) DSC_0877 DSC_0900 DSC_0926 DSC_0940 DSC_0959 DSC_0960 DSC_0961 DSC_0967 DSC_0972 Zanzibar_Uroa_Bay_Beach_Resort (4) Zanzibar_Uroa_Bay_Beach_Resort (5) Zanzibar_Uroa_Bay_Beach_Resort (6)

Kenya og Tanzania 2015

Rejse til Tanzania og Kenya – Til toppen af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, opleve det… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

185

Kommentér

Opret profil