Træt træt træt

Filippinerne Banilad, Mandaue City, Cebu

Hej..

Siden sidst jeg har skrevet har den stået på mange forskellige ting her i Cebu. Nogle af vores dage, har vi brug i huset, da mange af os stadig er meget trætte. Desuden bruger vi tiden på, at lære vores nærområde, at kende sådan, at vi kan finde de ting vi har brug for.

I Torsdag tog Julie og jeg til den del af Cebu som hedder Colon. Colon er en af de fattigste dele af Cebu. Vi tog den Filippinske bus, som kaldes en Jeepney nummer 13C, som kører fra vores del af byen ud til Colon. Da vi nåede forbi centrum kunne vi tydeligt se på husene, at vi begyndte, at nå til der hvor de aller fattigste menensker i Cebu bor.

Da vi nåede til et område som hedder Parian, gik vi en tur forbi Parian Drop-in Center, hvor Julie skal starte i praktik på mandag. Derefter gik vi en tur i området for, at se hvad det kunne byde på. Vi havde fyldt vores bæltetaske med en masse kiks, da man med garanti møder en masse gadebørn. Det er nemlig forbudt, at give tiggere penge her i Cebu og der er stor chance for, at børnene bruger pengene på stoffer og lim end på mad.

Vi gik rundt i godt 2 timer og havde også mødt en flok gade børn, som var noget af det mest charmerende jeg længe har set. Der var stadig en ambivalent følelse, da de så glade ud og vi havde en hyggelig stund, så har man alligevel en ide om hvor hårdt det må være, at leve på gade.

Da vi fandt tilbage til Parian efter en lang gå tur med mange indtryk og med vejhjælp fra de flinkeste mennesker, gav vi resten af vores kiks til en lille fyr i en alt for stor t-shirt, som var så beskidt, at man ikke kunne se hans rigtige hudfarve. På vej tilbage i Jeepneyen, måtte vi gennem snakke vores oplevelser på vores tur. Resten af dagen var jeg totalte færdig og fik sovet lidt på altanen og i vores seng inden der var aftensmad.

 

I går fredag, tog drenge ud og Wake boardet (en slags surfing, men hvor man holder i en håndtag). Imens gjorde os tøser os klar til, at tage ud og handle. Da vi ikke har så meget plads i køleskabet og der hurtigt går dyr i maden, kan vi ikke købe ind til så mange dage af gangen. Da vi kom hjem havde Camilla vasket gulv og hygget sig derhjemme alene. Da drengene kom hjem, regnede det voldsomt faktisk så voldsomt, at hele vores vej blev omdannet til en flod. Da det også regnede meget oppe i bjergene kom alt vandet ned samtidig, hvilket skabte et vandfald ned af Main Street. Det varede omkring 1,5 time, hvor der konstant kom vand. Vores genbo, har en stue som ligger rimelig lavt hvilket gjorde, at hele deres stue blev oversvømmet. Det utroligt hvilke kræfter der er på spil, når der kan komme så meget vand ned på en gang. Da det nogenlunde var overstået, kunne man se hvilke skader vandet havde lavet på vejen, kæmpe stykker af cement var revet itu og havde flyttet sig flere meget hen af vejen. En lokal kvinde fortalte, at vejen havde kostet omkring 1 million pesos (omkring 166.000 kr.).

 

Idag har vi været til infomøde til Rise Above. En masse info har vi fået smidt i hovedet og meget af det har ikke hængt fast, men mon ikke, at man selv kan erfare mange af tingene selv. Så længe, at mange er ydmyg og respektfuld når man starter på din praktik. Udover det, fik Camilla, Cille og jeg i dag vores endelige praktikplads (da vores anden skal lukke i September). Vi skal ud på en pre-school som hedder Little Bambo Foundation med børn i alderen 4-6 år og er de fattigste af de fattigste børn. I morgen skal vi sætte os og sætte os helt ind i stedet og forberede os mentalt på hvad vi kommer til, at møde når vi starter på mandag. Det hele er meget overvældende på nuværende tidspunkt, men jeg er sikker på, at når vi først kommer i gang så bliver det det hele værd.

 

 

IMG_0036 IMG_0037 IMG_0038 IMG_0039 IMG_0040 IMG_0041

Filippinerne 2015/2016

Praktik på Filippinerne | Læs mere

Visninger

130

Kommentarer (1)

  1. Hej skat, nu har jeg oprettet en profil. Så nu kan jeg skrive til dig her. Men her kan alle vel læse det ikke.
    Knus mor

Kommentér

Opret profil