Sidste uge som frivillig!

Syd Afrika Cape Town
Min sidste uge som frivillig er ovre, og jeg har prøvet at lave en sammenfatning af ugen der gik (pænt hurtigt..).
Mandag var sidste Holiday Club dag, og vi skulle have påskejagt med børnene.
Vi havde en masse chokoladeæg som vi gemte rundt omkring på skolen, og derefter skulle hver frivillig tage et barn ad gangen i hånden, og finde påskeæg. Det gik ikke specielt godt. Børnene var voldsomt ivrige efter den chokolade, og prøvede at fylde lommerne bag vores ryg. Det endte med at vi måtte lukke dem ind på skolen, når de havde fundet deres æg, for at de ikke skulle smutte ud igen og lede videre.
Det lignede lidt en flok køer inden de skal lukkes ud på græs – en stor flok der står og trykker ved døren..
Om tirsdagen havde jeg en fri dag, jeg skulle nemlig til læge for at have tjekket mit knæ igen. Det er ikke blevet synderligt bedre – og med kun 1 måned til jeg skal bestige Machu Pichu med 12 KG på ryggen, så skal knæet gerne lave et comeback..
Lægen sendte mig hjem med en trist vurdering, han ville gerne sende mig hjem for at få en operation. Han sendte mig istedet videre til en ortopæd som jeg skal se på mandag. Jeg har bestemt mig for at lade ortopæden havde det sidste ord..
Siger han, at jeg skal hjem og have en operation: så må jeg bide i det sure æble og lytte.
Onsdag er så en speciel skoledag. Den dag har lærerne nemlig fri, hvilket vil sige at der er skole – men ikke timer.
Vi har 3 trin: Babyroom, Middle og Big.
Babyroom er 1-3 år. Middle er 4-6. Big er 6-8 år.
Jeg havnede i babyroom denne dag. Og det var første samt sidste gang! Babyerne er SÅ søde! Medmindre du lige skal for tæt med dem..
De har stort set allesammen kun ble på, eller bukser uden ble. Og de bleer bliver tisset tynde i løbet af ingen tid. Og før du ved af det sidder du med tis på benet…
Derudover så græd de ualmindeligt meget i forhold til andre babyer…
Det var konstant gråd. Konstant. I kor.
Jeg skal ikke have en bebs i et stykke tid, og jeg skal heller ikke passe dem..
Torsdag skulle jeg ikke arbejde med børnene, men arbejde med selve “byen” de bor i. Det betyder, at jeg til at starte med skulle gå rundt i byen og give alle hunde mad. Næsten alle familier har enten hund, høns eller kat. Desværre er det bare ikke alle der har råd til at made dem. + der er stadigvæk mange hjemløse hunde. Vi så nogle forfærdeligt udsultede hunde! Og andre meget raske. Der er også mange hvalpe rundt omkring, og mødrene er oftest rigtig udsultede! Udover at made dem så plejede vi også deres sår (enten fra hundekamp eller slag fra deres ejer), og så fik vi også lov til at lege med dem, og nusse dem! Mange af hundene bliver opfostret til at være vagthunde – derfor bliver de tit slået, så de ikke bryder sig om mennesker…
Da jeg madede hunde og gav dem en masse kærlighed, følte jeg for første gang hvordan jeg virkelig gjorde en forskel! Følte mig som en rigtig frivillig! Jeg kunne se konkret, hvordan det gjorde en forskel for de hunde at få mad, vand og kærlighed! Jeg vidste, at det ville hjælpe dem!
Problemet med at arbejde med børnene er, som min projektleder også har pointeret: selvom vi giver dem en masse hjælp til engelsk og leg, giver dem nogle gode dage, så kan vi ikke ændre dem som mennesker eller deres tilværelse..
Vi lærer dem ikke værdien af respekt og taknemmelighed, vi lærer dem ikke hvorfor det er forkert at slå på piger, hvorfor man gerne må sige fra som kvinde og hvorfor det ikke er forkert at have en drøm.
Det ligger i hjemmet. Og deres hjem sejler. Hver gang vi minder dem om at sige tak, så kommer de hjem og bruger det ikke igen. Deres hjem er opbyggede på en helt anden måde end det vi vil lære dem…
Derfor synes jeg det er svært at føle noget konkret opnået med børnene.
Fredag var en kort dag på skolen, til kl. 12. Hvor jeg var sammen med Middle. Vi fik lavet en masse triangler, cirkler og rektangler.
De er rigtig gode til at fordybe sig i deres arbejde og være grundige!
Da jeg kom hjem fra skolen pakkede jeg min taske – og så flyttede jeg fra 83 til Vol House 4. Det er en beslutning der længe har ligget i mit hovede, men først er blevet gjort nu.
Joe, australieren, valgte også at flytte til Vol House 4 – så nu bor vi her sammen. Et lille hus med stue, køkken, bad og to værelser. Og 3 frivillige huse til naboer.
Grunden til beslutninger er af flere ting, men blandt andet for at komme tættere på de andre frivillige. Hverken Joe eller jeg har haft et godt bånd til dem ude i 83. Vi har nogle forskellige værdier og forskellige målsætninger med vores ophold her.
Der har været al for meget teenage-drama, for meget larm om aftnen og ingen gensidig respekt derude. Og torsdag aften kulminerede det hele lidt efter de andre kom hjem fra en bytur og vendte huset op og ned.
Men jeg stortrives i Vol 4! Nu er der ro om aftnen, til at sove, der er pænt i køkkenet og på badeværelset – og der er masser af andre søde frivillige her!!
Min sidste uge som frivillig er gået! Alt i alt har det været en god oplevelse, men manglende på konkret resultat. Måske man skal vælge at være her længere end 3 uger for at opleve det. Næste gang jeg skal arbejde som frivillig (for det skal jeg) tror jeg, at jeg vil prøve med dyr! Aber muligvis. Et Rehabiliteringscenter.
Jeg har stadigvæk 1 uge hvor jeg sover her i Vol 4, men blot bruger hverdagene på eventyr i Cape Town! (Mon ikke jeg også kan snige mig med en skoledag…)

Syd Afrika Foråret 2017

Som et led i min store rejse i foråret er Sydafrika min anden destination, hvor… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

22

Kommentér

Opret profil