Port Elizabeth

Sydafrika Port Elizabeth

Lige da jeg havde booket min tur til Port Elizabeth, på tre dage og 4 nætter, så blev jeg fortalt af en anden backpacker, at det nok ville ende med at skuffe mig. Port Elizabeth var mere et stop over night sted, uden noget at se. Men hostel var booket og fordi bussen ikke går alle dage, kunne det ikke lige gå op på andre måder. 

Jeg ankom om aftnen til Lungile Lodge, som er et rigtig fint hostel. Der er køkken, fine badeværelser, svimmingpool, have, poolbord og stue.
Her skulle jeg bo på dorm sammen med piger, 2 tyskere og 2 franskmænd, der også skulle være der i 4 nætter.
Mine planer var at bruge en dag på at gå rundt og opleve stedet til fods, tage til Addo National Park og evt. tage på en township tour eller bare slappe af ved poolen. Der var i hvert fald rigeligt med muligheder! Så jeg “bestilte” det ved receptionen – og fik af vide jeg ville blive taget fat i de forskellige dage omkring turene, som nok ville finde sted søndag og mandag.
Lørdag tog jeg så ud til fods for at se noget af byen. Port Elizabeth er en rigtig stor by, så jeg kunne selvfølgelig kun bevæge mig rundt i bydelen jeg boede i, ved Summerstrand, Kings Beach og Humeswood.
Jeg fik set de flotte strande og promenade lige ved siden af, så man kan gå langs kysten i uendelighed! Det var en både flot og hyggelig gåtur som endte på de små 8km.
Efterfølgende tog jeg på shopping (når man kan få nye træningssko til samme kvalitet men halvpris hernede så skal man da slå til😇).
Søndag regnede jeg med at skulle på Township Tour, men da ingen fra receptionen tog fat i mig, og jeg derfor opsøgte dem, så var der ikke rigtig nogen der vidste noget om det..det var en ny der sad der som ikke var blevet informeret.
Det var faktisk helt okay med mig, fordi jeg allerede har oplevet flere Town Ships i Cape Town..
Jeg endte i stedet med at Google mig frem til et søndags marked ved Kings Beach! Der tog jeg hen sammen med Anni, tysker. Det var et lille marked langs promenaden, jeg vil ikke mene det levede op til Cape Town markeder..
Søndag var der rigtig godt vejr så jeg endte også med en tur i poolen! 👌🏽
Søndag aften tog jeg så fat i receptionen igen, for at høre hvornår jeg skulle på safari/Addo Park tur om mandagen. Men igen sad der en ny som ikke var blevet informeret – og derfor var der ikke sket en skid..det irriterede mig grænseløst. Både fordi de ikke er i stand til at kommunikere mellem personale, men også fordi jeg har trods alt har været i Sydafrika så lang tid, at jeg ved hvordan det fungerer og jeg bare skulle have gjort det selv!
Så mandag endte uden en tur til Addo.
Jeg har da heldigvis set både elefanter, løver, leoparder osv…
Mandag var straks lidt sværere at komme igennem rent aktivitetsmæssigt. Jeg havde set det meste af bydelen og vejret var ikke super. Jeg fik handlet STORT ind (de næste stops jeg skal hen til har ikke de store indkøbsmuligheder) og så lavede jeg en Braai sammen med Anni og Maijken, om aftenen.
Selvom jeg ikke rigtig endte med nogen specifik “tur/oplevelse” så er jeg stadigvæk glad for min tur til Port Elizabeth. Det var en by jeg følte mig tilpas i. Jeg kunne gå rundt alene og ikke havne nogle mindre sikre steder (om dagen vel at mærke). Det var en flot by med palmer og flotte gåture, kunne jeg løbe havde jeg gjort det. Det var en fin lille pause fra naturlivet og de mere afskærmede lokationer.
Jeg ville helt klart anbefale 1 dag eller 2 i Port Elizabeth! Det er ikke spilddage 🤗
Nu er jeg på vej til Chintsa, tæt på East London! Her får jeg lidt flere natur oplevelser igen, og jeg glæder mig på ny!! 😍

Syd Afrika Foråret 2017

Som et led i min store rejse i foråret er Sydafrika min anden destination, hvor… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

12

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg