Intro dage i Cape Town

Sydafrika Cape Town

Det var en lang flyvetur fra Maldiverne til Cape Town. Rigtig lang. Jeg fik ikke meget søvn pga tidsforskellen, og generelt så sover jeg bare ikke godt på et fly..
Da jeg ankom stod en repræsentant fra Saltycrax klar til at modtage mig. Vi var 4 piger der skulle fragtes fra lufthavn til Saltycrax. Saltycrax ligger 18  fra Cape Town Centrum, det ligger i West Cape Table View.
Saltycrax er hyggeligt, og det er her alle frivillige samles for aftensmad og aftenhygge. Her har jeg boet de sidste 2 nætter på dorm.
Der er 3 frivillige huse. Saltycrax, Briza og Dunbar. Jeg skal bo i Dunbar huset, der ligger lidt længere nede af vejen, så der bliver jeg forflyttet til idag 14.00.
Man kan godt mærke, at selvom Sydafrika skulle være et dejligt sted som backpacker, så er det ikke ufarligt. Overhovedet ikke faktisk. Der er elektriske hegn på alle huse, gitter for vinduerne, koder til alle døre og mange forholdsregler.
De to dage jeg har haft her indtil videre er blevet brugt på små gåture og afslapning i haven. Der er både bålsted, lounge/bar hængekøje og bænke her. I området er der strand, tonsvis af restauranter og shoppingcenter. Jeg har brugt tid sammen med et kærestepar fra Silkeborg/Herning. De skal også være frivillige hernede, dog kun i 2 uger.
I aften skal jeg til orienterings møde for at få information om hvordan de næste 3 uger skal forløbe..
Jeg er meget spændt men også lidt overvældet af det hele. Der er mange nye mennesker og mange ting at forholde sig til. Noget af det mest overvældende for mig lige nu, er faktisk alle de tidspunkter jeg skal holde styr på. Det er rigtig svært for mig at jonglere med alle de tider og datoer. Specielt uden min fysiske kalender, som jeg bruger flittigt derhjemme…
Det kan godt stresse mig rigtig meget mentalt, at ikke kunne skrive det ned på papir, men kun elektronisk…
Jeg har desuden lige overværet en gruppe frivillige blive “kollektivt straffet”. Der er mange regler man som frivillig skal overholde, det er basis regler som at være hjemme inden 23.00 på arbejdsdage, ikke være påvirket af alkohol, gøre rent på værelset hver mandag osv. Og det er intet problem for mig at overholde den slags. Men når det hele er kollektivt er det ude af mine hænder..det bryder jeg mig ikke om.
Den her gruppe frivillige sad og skrubbede toiletter med en tandbørste. Og ja – det er rigtigt.
Jeg er ængstelig og forventningsfuld lige nu. Jeg glæder mig til at komme igang, men er også nervøs for om hvorvidt jeg er glad ved det.
Ambivalent følelse.
Imorgen 08.30 skal alle os nye på Cape Town tur hele dagen, og søndag er en fridag til at slappe af. Jeg vil få vasket noget tøj der. (Med vaskepulver og en håndvask!, man er vel primitiv!)
Mandag skal vi i “træning” hele dagen, og tirsdag skal vi ud til skolerne og igang!
Knus.

Syd Afrika Foråret 2017

Som et led i min store rejse i foråret er Sydafrika min anden destination, hvor… | Læs mere

Visninger

21

Kommentér

Opret profil