Hulhumale – Maldiverne

Maldiverne Hulhumale

Jeg ankom klokken 08.40 lokal tid imorges og brugte så 1,5 time gennem paskontrol og bagageudlevering. Jeg nåede kun lige at stige ud af lufthavnen før sveden dryppede af mig..31 grader og en skyfri himmel. Bum.  En repræsentant fra NewTown Inn (mit hostel) mødte mig i lufthavnen og kørte mig til mit hostel.

Da vi kørte gennem gaderne lagde jeg mærke til den helt absurde mængde skrald der lå overalt! Ruiner af bygninger, alt fra legetøj til påklædning og pantflasker…så når arbejderne skulle holde frokostpause smuttede de lige ud i et buskads og hentede nogle papstykker som de kunne sidde på. Derefter lader de dem ligge. Hele indtrykket af selve gaderne (masser af rod og hjem bygget af blikdøre og vægge) gav mig ikke en fed vibe, og ovenpå min søvnmangel fik jeg bare lyst til at krølle sammen på værelset så snart jeg kom frem.

Der er også bare vildt meget bygningsarbejde overalt på øen. (værre end i Aarhus). Og man kan ofte høre et charterfly eller vandfly der skal lande på øen. Øen er forrrsten temmelig stor ift mange andre maldiviske øer, den er nemlig 4 km bred og 5 km lang. Så største delen af transport foregår via cykler og knallerter.

Jeg bor på et lille privat værelse med en dobbeltseng, et badeværelse og tv. Det er helt tilpas for mig. Da jeg var checket ind og havde smidt mit grej på værelset gik jeg ud for at finde et sted st spise frokost. Jeg kom forbi nogle juicebarer, restauranter og 1 takeaway. Problemer er bare at det hele ser SÅ lukket ud! Mørke lokaler, ingen synlige medarbejdere eller åbne døre..Så jeg endte med at spise frokost på hotellet…her bestilte jeg en Caesar Salat der vitterligt bestod af et salathovede med kylling og krydderi på. Det kan altså ikke anbefales! 😉

Der er 1 “turist strand” på øen, resten er lokale. Forskellen er, at på de lokale så må man ikke bære bikini eller badedragt, der skal man pakke sig ind. Efter min frokost tog jeg badetøj på og gik mod turist stranden. Det var en 10 min gåtur fra hostel. Der var ikke mange på stranden, 1 par og en politibetjent….og det har generelt været min opfattelse af øen, lavt antal besøgende, lidt en “stopover” ø (som jeg jo også selv bruger den til…)

Jeg har stort set kun mødt lokale idag. De er meget flinke, men om det kommer sig af natur eller af  min hårfarve er lidt svært at sige…De er meget interesserede i hvor man kommer fra og hvad man synes om Maldiverne. Til en start synes jeg det var lidt ubehageligt, at de allesammen ville snakke, give hånd og hilse. For man skal jo ikke være for naiv. Men samtidigt skal man også passe på med at være for skeptisk jo..

Ved ca. 15 tiden gik jeg hjemad for at hoppe i bad og få mig en lur. Jeg er udmattet ovenpå en lang rejse, og imorgen går det først “rigtig løs” – hvor jeg kl. 07.30 skal mod Rashdoo, en lille ø på 500 m x 600 m. Her skal jeg bo resten af ferien.

Jeg har prøvet at vedhæfte nogle billeder af øen, men der er lidt pri mener med at uploade dem. Jeg smider dem op engang når det bliver muligt!! 🙂

Knus Caroline.

Maldiverne Foråret 2017

Som et led i min store forårs rejse, starter jeg i Maldiverne hvor jeg skal… | Læs mere

Visninger

32

Kommentér

Opret profil