Hospitalsbesøg & Holiday Club

Sydafrika Cape Town

Hej igen allesammen! 

Så gik den første af de 3 ugers frivilligt arbejde, og det har været en meget blandet oplevelse! Langt opslag følger….
Der er påskeferie hernede, hvilket betyder at vi i denne uge og næste uge kører “holiday club” og ingen skolegang. Det betyder at når vi ikke befinder os på skolen, Sunshine, så laver vi aktiviteter med børnene.
Det er meget dejligt!
Sidste uge var således: sunshine, beach day, sunshine, ice skating og fri fredag på grund af landets protester.
Jeg gik desværre glip af beach day (tirsdag) fordi jeg om morgenen faldt/gled ned af vores trappe i huset, med mit dårlige knæ som faldepude. Så jeg måtte bruge dagen i sengen og et besøg på hospitalet.
Det var et overraskende behageligt besøg på hospitalet, jeg synes tit man føler sig i usikre hænder på udenlands hospitaler…men det var et flot og rent sted med utrolig kompetente og veltalende engelsk personale!
Lægen undersøgte mit knæ (og han var tilfældigvis knæspecialist) og kunne fortælle mig, at mine ledbånd var okay. Min meniske (som også har været skadet, men ikke opereret fordi den skulle hele af sig selv) havde til gengæld fået nok og var formentlig blevet revet i. Han bad mig lægge mærke til om knæet låser sig/knækker i løbet af de næste uger, genoptræne 2 gange om dagen og når jeg kommer hjem få en scanning og evt. meniske operation.
Jeg har efterfølgende mærket smerte i knæet, de klik han snakkede om kommer fra tid til anden…
Og det var faktisk heldigt nok, at jeg kom galt afsted uden at fuldstændig smadre mit knæ. For derved fandt vi ud af, at min rejseforsikring, som jeg tegnede med utrolig stor vægt af mit dårlige ben, faktisk dækker ALT undtagen skader af mit højre knæ…
Heldigvis havde min organisation en forsikring der dækkede hospital regningen og medicinen!
Det giver nok sig selv, at jeg ikke skøjtede om torsdagen 😉 til gengæld havde jeg nogle gode dage på skolen!
Skolen ligger i et Settlement med ca 700 “huse” (derhjemme vil det nok klassificeres som et skur). I hvert hus bor der en familie på 5-9 mennesker.
Jeg har endnu ikke været inde i et af husene, men de siger at huset består af 1 rum. Ovre i hjørnet er der en vask og et lille køkkenareal. Toilet er udenfor i sådan nogle “festivals båse”, dem er der ca 10 af i hele “byen”.
Det er meget forskelligt hvordan børnene ser ud rent tøjmæssigt: nogle har sneakers, jeans og t-shirts på. Andre render rundt i en morgenkåbe, klip klappere, hullede trøjer og lasede bukser…
Det er også super forskelligt om hvilket sprog de forstår og snakker. Alle snakker selvfølgelig Afrikaan, men når det kommer til engelsk er det vidt forskelligt. Nogle snakker super flot engelsk trods en alder på 4, andre forstår slet ikke engelsk selvom de er 10..(alle kender dog ordet “iPhone” 😉 )
Men en ting er sikkert: de kommer allesammen lige lidt i bad. Hvilket er ca 1 gang om måneden.
Børnene har intet legetøj, så når legetøjet kommer frem i skolen går de amok! Altså en barbiedukke, en bog, et stykke tegnepapir og en blyant eller legoklodser kan underholde dem i TIMEVIS! Og der bliver ikke råbt eller faret rundt – de er totalt i deres egen verden. Problemet er nogle gange, at børnene prøver at stjæle legetøjet med hjem. De kommer nemt til at snige det ind under blusen.
Udenfor er der en lille legeplads med klatrestativ, og en cykelbane. Der er bare ikke nogen cykler endnu, så de løber rundt på cykelbanen med bildæk og leger bil. Der opstår hurtigt konflikter udenfor, fordi her kommer de store op at skændes med de små, hvis ikke de gør som der bliver sagt. Og hernede snakker man ikke om en konflikt: man slår. Det er det de har lært derhjemme i hjemmet tit; man må gerne slå på piger, man er en alfa han og er man ældst så bestemmer man, også med næverne.
Skolen er rigtig meget til for at lære dem at ting som at slå, ikke er ok. Men den er også til for at holde dem væk fra problemer. Går de ikke i skole, så ender de ude i byen – som ikke er et godt sted for børn. Der ligger skrald overalt (knive, glas, pinde, dåser osv osv) og her finder børn tit ting de bruger som våben mod andre børn..
Mange af de voksne er stofmisbrugere. Nogle er også prostituerede. Nogle er 14 år og har fået sit første barn. Generelt er det ikke er godt miljø for børnene. Vi har en fysisk handicappet dreng på skolen, hans forældre er begge stofmisbrugere og grunden til, at han er endt som han er – ude af stand til at snakke eller gå.
Børnene er generelt rigtig rigtig glade og livslystne, trods miljøet! Hvilket er SÅ fedt at opleve! De elsker at klatre på en og høre om ens liv derhjemme!
Organisationen sejler selvfølgelig stadigvæk med kommunikationen til frivillige og imellem personale. Der er mange mangler og rigtig meget at arbejde på – og uanset hvor meget jeg vænner mig til den her tilværelse samt bliver glad for børnene og personalet som mennesker, så vil jeg ikke anbefale organisationen eller komme tilbage hertil.
Idag var jeg på The Biscuit Mill, Neighboursgood Market i Woodstock sammen med Helene, Nanna, Louise og Emilie!
Det er kæmpe madmarked, med en lille afdeling af de fineste lædervarer, tøjvarer og en lille chokoladefabrik! Det var SÅ fedt at opleve!
Det meste var lokalt produceret, og det fedeste er at når man bestiller mad, så ligger det ikke allerede i gryden eller er lavet på forhånd (så du får en 3 timer gammel sandwich eksempelvis). De laver din mad helt fra bunden, og det går SÅ hurtigt! Det er fedt at se processen, endnu federe at smage det!! 😀
Jeg er vild med alle de markeder der er her, og kan slet ikke vente med at opleve endnu flere! Idag blev der kun brugt penge på mad, hahah!
Imorgen skal jeg på sightseeing tur med Helene og Nanna, og vores African Moma – Carlene😊
Knus.

Syd Afrika Foråret 2017

Som et led i min store rejse i foråret er Sydafrika min anden destination, hvor… | Læs mere

Visninger

22

Kommentér

Opret profil