National palads og Wat Phro

Dag 3 i Bangkok er blevet brugt på båd tur kombineret med guidet tur gennem national paladset og Wat Phro (liggende Budda). Turen tog 7 timer, de første 4 blev tilbragt i båd. Vores sjove, lidt spøjse tur guide Jimmy snakkede uafbrudt i 7 timer. Meget informativt, men til tider meget svært at forstå hva han sagde på hans thai/engelsk. Helt galt gik det i national paladset da vi skulle velsignes med helligvand. Ritualet består i at man dypper en tulipan i helligt vand og banker sig selv oven på hovedet 3 gange. Jeg (Kathrine) tager tulipanen og gokker mig selv i hovedet 3 gange som ritualet siger – Carina har derimod ikke helt forstået hvad vores guide fortalte. Hun dypper tulipanen og gokker sig selv oven i hovedet i hvert fald 5 gange – guiden når lige at få hende stoppet i tide, for jo flere gange man gør det end 3, jo mere uheld bringer det!! 😀
Til trods for det uheld Carina nu har bragt over sig selv og vores tur, havde vi en skøn dag. Paladserne og templerne var fuldstændig overdådige! Alt er pyntet med guld og smukke sten. Selv den liggende Budda på sine 46×15 meter var overdådig at se. Vi tog en tuk tuk tilbage til hotellet – de 5 min. det tog at køre var ganske enkelt livsfarligt!
Vi beklager at vi ikke har særlig mange billeder ar ligge op, men alle vores billeder ligger på vores kamera – så i må nøjes til vi kommer hjem!
Aftenen er blevet brugt i China town, hvor vi har fået massage i 1 1/2 time for 40 danske kr 😀 vi sluttede aftenen af med at smage en is lavet af ris og brune bønner. Thailænderne forstår virkelig at spise ris og nudler til alle måltider – åbenbart også dessert! Men denne is kan dog ikke anbefales!

image1435768478 image1435768456 image1435768470

Thailand ’15

1 mdr. gennemrejse i Thailand sommeren 2015. Vores backpack tur vil starte i Bangkok, derefter… | Læs mere

Visninger

45

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg