Peru – part 2

16 marts – Chivay

Tidlig afsted med bus op i bjergene med kurs mod den lille by Chivay, som ligger i 3600 meters højde. På vejen gjorde vi nogle få stop for bl.a. at se vulkaner, smukke bjergkæder og alpakaer – som er et dyr der minder lidt om en lama. 

Vi blev indlogeret på hotel, og gik derefter en tur i området – nu kunne vi for alvor  mærke at vi var kommet op i højden! Min puls hamrede løs og det var pludselig ikke så nemt at trække vejret – godt jeg har noget tid til at vende mig til højden inden Inka trail’et begynder! 

Senere var vi 6 gutter og jeg, som ville udfordres mere – så vi spillede fodbold mod de lokale. 1 tabt, 1 uafgjort og 1 sejr – ganske udmærket, når man tænker på at vi ikke er vant til højden.  

Vi var ude og spise fælles aftensmad – hvor de lokale undeholdte os med bl.a dans og musik. Super underholdende! 

17 marts – Colca Canyon 

Afsted fra hotellet og ud i de smukke omgivelser. Idag skulle vi besøge Colca Canyon, som er verdens dybeste kløft. Her var vi så heldige at se kæmpe kondorer, med et vingefang på lidt over 3 meter – dvs sige jeg er ligesom høj/lav som én vinge!!! Vanvittigt!!!! – men god oplevelse!

Senere afslapning i de nærliggende varme kilder, mere fodbold og ud og fejre Sankt Patricks Day på irsk pub om aftenen 🙂 

18 marts – Arequipa 

Retur med bus til Arequipa. På vejen stoppede vi ved det højeste punkt, som var lidt over 4000 m. Der gik ikke længe før vi havde sat en god sneboldkrig igang! Go sjov og spas!

Halvanden time senere ankom vi til Arequipa, og om aftenen tog vi natbussen til Cusco – 10 timer.

19 marts – Cusco

Vi ankom til hotellet og gik direkte ud i byen for at få morgenmad. Dagen gik med at pakke ud, udforske byen og naturligvis skulle vi ud og danse salsa om aftenen – vanvittig sjovt! 

20 marts – Cusco

Idag stod den på riverrafting! Afsted kl 8 og retur omkring eftermiddag. God oplevelse og efterfølgende lækker middagsmad i skyggen af et telt nær floden. Flotte omgivelser og gode mennesker! 

Da vi kom retur til Cusco, tog jeg med en af gutterne fra New Zealand til en frisør, da han havde et ønske om at få DREADLOCKS! Og ja… Hvis han gjorde det, så måtte jeg jo også. Hihi! 

Fælles aftensmad med gruppen og mere salsa!! LOVE IT!

21 marts – Ollantaytabom 

Afsted fra Cusco kl 14 med bus mod Ollantaytabom. Denne by er kendt for at være sidste destination før man påbegynder Inka Trail. 

Der er bl.a. også et par gamle Inka ruiner, som vi naturligvis skulle bestige og som skulle være opvarmning til vores Inka trail. 

Fælles aftensmad og indkøb af de sidste nødvendige ting til Inka Trail’et. 

22 marts – INKA TRAIL!!! Day 1

Farvel til biler, storby mm. og goddag til bjerge og smuk natur! Kort bustur også ellers på med løbeskoene og afsted! Dog løb jeg ikke, MEN løbesko er ganske udemærket at hike i! 

Ialt bestod vores gruppe af 3 guider og 28 porters (folk der skulle bærer 20-25 kilo hver de næste 4 dage! Telte, mad, borde stole og andet – vanvittigt!!!)

Vi havde en rigtig fin fyr som vores main guide – Carlos. Han synes naturligvis, at vi skulle have et nyt gruppenavn, som endte med at bliver “g-spot” fordi vi rejser med g-adventures – haha det var der meget sjov med de næste 4 dage.

1. dagen var ikke slem, men ses som en træning/opvarmning til 2. dagen. Der var nogle få stigningerne, men intet vildt. Halvvejs stoppede vi for at få middagsmad – Vi blev modtaget med klapsalve og ankom til et telt hvor der var dækket op med dug, servietter og det hele! 3 retters menu, 20 min hvil også afsted mod vores camp. Endnu engang ankom vi til opslået telte, happy hour som bestod af te og snacks, senere 3 retters menu og hygge inden vi gik i seng. REN LUKSUS! 

23 marts – INKA TRAIL, DEAD WOMANS PASS! Day 2

Vi blev vækket kl 5.30 med varm koka te, morgenmad kl 6, fik pakket vores grej sammen også afsted. 

*BONUS INFO: Koka te modvirker bl.a. højdesyge – så rigeligt med det!*

Idag var den hårdeste dag, da vi skulle over “the dead womans pass” på 4250 meter! Det var sgu op af bakke!! Haha

Halvvejs begyndte det at regne, så på med regnjakken! Da vi nåede toppen holdte vi en kort pause, hvor der var tid til en lille snack. Efterfølgende var det ned af bakke, indtil vi nåede vores camp. Dog lå vores camp stadig i over 3500 meters højde, så natten var en kold fornøjelse!. Da vi ankom var der happy hour, hvil, et (dejligt) iskoldt bad og senere aftensmad. 

24 marts – INKA TRAIL, Day 3. 

Idag var den længeste dag med 16 km hike både op og ned af bakke. På ruten havde vi nogle pause for at se og få mere kendskab om forskellige inka ruiner. Spændende viden og virkelig smukt! 

Vi fik middagsmad på toppen af et bjerg, med udsigt til Maccho Picho bjerget – nu nærmede vi os for alvor Maccho Picho! Kokken havde bl.a. lavet lagkage til os!!! Utrolig hvad de dog ikke bærer rundt på! 

Videre til campen, happy hour og aftensmad – vi sulter ikke! 

25 marts – INKA TRIL, final Day 

Vi blev vækket kl 3 om natten.. Op og på med shorts og regntøj også afsted ud i regn og mørke. Vi skulle direkte ned til et check point, og vente til kl blev 5.30, hvor de åbner porten for at komme videre. Hjemmebragt feltration til morgenmad! Ganske udemærket og nogle gode minder tilbage på værnepligten 🙂

5.30 afsted mod sol porten. Da vi ankom stod ned i stænger og vi kunne intet se for skyr og tåge! Trods vi var triste over vejret – så var smilet stadig at finde på mine læber – for nu havde jeg gennemført det 4 dage lange Inka trail på 43 km og nået Maccho Picho – så glad og stolt! 

Vi kom ned til indgangen, fik tørt tøj på og 1-2 timer senere var der blå himmel og høj solskin! Ind og få rundtur af Carlos. Derefter havde vi 3-4 timer til selv at udforske Maccho Picho. Utrolige bygninger, skjulte tegn, templer – alt var gennemtænkt og var utrolig smukt! 

Senere mødtes vi på en restaurant og fejrede vi allesammen havde gennemført turen. Pisco sour og pizza – det duer! 

Efterfølgende retur til Cusco med tog og bus – hvor ingen måtte falde i søvn! Efter man har været oppe siden kl 3 om natten, så er udfordringen at holde sig vågen i 24 timer. Vi ankom til hotellet kl 19 – vi fik pakket ud, et tiltrængt bad, aftensmad også direkte i byen og minimum holde sig vågen til kl 3! Mere pisco sour samt salsa også kørte det ellers! Godkendt dag, aften og nat + gennemførte 24 timers udfordringen, naturligvis! 🙂 

26 marts – Cusco

Trods endnu en nat uden meget søvn, var vi 8 styks som var morgenfriske, og tog med vores guide Willian til det lokale marked – bl.a. for at få en go frisklavet tømmermændsjuice! De har ting for alt dårligdom hernede! Super oplevelse med masser af smagsoplevelser og viden om diverse frugter, bagværk, drikke, krydderier, urter mm. 

Resten af dagen slappede vi af og fik endnu engang pakket rygsækken og klar til endnu en bustur.

27 marts – bye bye Cusco

Idag gik det meste af tiden i en bus til Puno. Afsted tidlig om morgenen og ankomst sen på eftermiddagen. Fælles aftensmad, kortspil og et par øl inden sengetid.

28 marts – Lake Titikaka

Afsted fra hotellet til havnen med Tuc Tuc’s – Perus svar på en Christiania cykel. Haha

Ombord på båden og opleve Peru til vands. Titikaka er verdens mest højtliggende sø, og er van(d)vittig stor!!  Vi gjorde holdt forskellige steder og ellers nød jeg bare at være på en båd og mærke den friske luft suse gennem mit hår 🙂 

Om eftermiddagen ankom vi til den ø, hvor vi skulle overnatte ved lokale familier. Vi blev modtaget med musik og ført hen til skolegården. Straks begyndte der en fodboldkamp mod de lokale, og senere skulle vi lære at danse ligesom de lokale. I den anledning skulle vi naturligvis ligne dem, så vi blev iklædt det samme tøj som dem. Som pige bestod det bl.a. i at have 5 nederdele/skørter i forskellige farver på, sort skjorte, bælte, hat og fletning. (Billeder kan fremsendes haha) 

Senere afsted med 17 årige Doris som vi (Julia og jeg) skulle bo hos. Familien bestod af Doris, hendes forældre, lillebror og en masse husdyr! Vi hilste på familien, fik talt en masse spansk mens vi spiste aftensmad også i seng. 

29 marts – Lake Titikaka

Op kl 8, morgenmad også hjælpe familien med de daglige pligter. Først skulle vi have fårene på græs og derefter hjælpe med at grave kartofler op. Efterfølgende middagsmad og retur på båden mod Puno. 

Idag var sidste dag i Peru, så om aftenen tog vi på restaurant hvor der var underholdning, dans og musik. 

30 marts – bye bye Peru

Afsted med bus til La Paz i Bolivia. Efter et par timer skulle vi ud af bussen, ind og vise pas, få stempel, gå over en bro for at krydse grænsen, også i bussen igen. Underlig oplevelse, men vi klarede den. Haha

Senere ankom vi til hotellet, gik en tur i området, fælles aftensmad også ud og feste. Dette var sidste aften hvor hele gruppen var samlet, da mange skulle rejse videre på egen hånd eller rejse hjem. Den fik ikke for lidt da…. vi kom først hjem næste morgen. Men godkendt aften

31 marts – La Paz

TRODS vi igen ikke havde fået mange timers søvn og havde tømmermænd – så valgte hele gruppen at begive sig ud på DEATH ROAD! Death Road er en 60 km off road down hill mountainbike tur og nøj hvor var det fedt!! Lige hvad man havde brug for, for at glemme man havde tømmermænd! :-)) et par stop på vejen med snacks, utrolig flotte omgivelser! Vanvittige sving og LANGT ned hvis man kom for tæt på skrænten! Risky business! 

Vi startede i ca 3700 meters højde – sne og en meget kold vind, men så vågnede vi da i hvertfald! – på med handsker, hjelm, knæbeskyttere, solbriller også afsted! Efter 10 min ned af bakke begyndte det at regne…. Men dette gjorde det blot mere intens og nice! Men gudskelov for at jeg havde solbriller på, ellers kunne man intet se! 

Men vanvittig god oplevelse og kan helt sikkert anbefales!! 

I aften var sidste aften for 2 tyske piger og mit vedkommende… 🙁 derfor var vi allesammen ude og få lækker aftensmad sammen. På-gensyn-kammere og måtte også knibe et par tårer..

Utrolig der nu er gået 35 dage med alle disse skønne mennesker og helt igennem fantastiske oplevelser! Der er absolut intet jeg ville have været foruden! Men underlig følelse af at det hele nu er slut… Tilbage har jeg en rygsæk fyldt med fantastiske minder og skønne venner rundt om i verden. Rar følelse!! 

Kl 3 går turen mod lufthavnen og mod Buenos Aires og et nyt eventyr begynder – men nu er på egen hånd! Huhu det bliver spændende! Camilla over and out!

USA + SYDAMERIKA 2015

Først 5 dage i skønne New York og efterfølgende 3 måneder i Sydamerika. I can’t… | Læs mere

Visninger

80

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg