Varme, venlige og vidunderlige Vietnam 🇻🇳

Viet Nam Hue

Så kom vi tilbage til varmen  – det skete hen over natten, hvor vi i nattogtog (se billede af sovekupeen) tog den lange strækning på 12 timer og kom sydpå til det subtropiske Vietnam. Trådte ud i 28 gr og sol midt formiddag (se billede) og i fuld firspring til hotellet, et dejligt bad, i rent sommertøj og så ellers ud på opdagelse i kongebyen Hue – det blev en skøn dag! Alt det lange og varme tøj, vi har overforbrugt den sidste uge blev sendt til hhv. lys og mørk vask i receptionen – håber de har et ‘vanish produkt eller lign.’ for det var godt nok blevet møget!

Hue er en gennemorganiseret by (med kun 300.000 indbyggere) ift. Hanoi og de andre nord vietnamesiske byer vi har oplevet. Hue fungerede som kongeby helt frem til 1945, hvor monarkiet blev afskaffet og komunismen indført – med de sædvanlige subsidaritetsprincipper til følge (omfordeling af værdier), så ved den anledning flyttede almindelige vietnamesere ind i de tidligere kongelige gemakker, hvis de var blevet tildelt den lod. Det er helt vildt! Kongebyen er et gigantisk bygningsværk med  10 km ringmur, voldgrave und alles – faktisk Vietnams største samlede bygningsværk – citadellet, kaldes det også.

Der er store brede boulevarder og ser i det hele taget  europæisk ud her i Hue – tydeligt at vi bevæger os midt/sydpå til mere rige landområder. Trafikken er også meget mindre kaotisk. Området her ved Hue er desuden rig på rædselsvækkende minder fra Vietnam krigen, hvor området blev tæppebombet af amerikanske fly hvert 5. min. i 7 uger i rap døgnet rundt, da kampene var hårdest. Det er også her at den de-militariserede zone blev trukket… Der blevet smidt mange flere bomber her i Vietnam end i hele 2. Verdenskrig TILSAMMEN (!), så bombardementerne/antallet har været helt ufatteligt monstrøst mange.

Lægger lige lidt billeder op på bloggen af de typisk smalle huse/facader – ofte tæt sammenbygget – som vi så overalt i Hanoi området. Vi er blevet fortalt, at denne stil skyldes at man historisk et blevet beskattet ift. hvor stor en facade man byggede – ret funny måde at gøre grundskylden op på…

Ligeledes uploader vi også et billede af gravsteder på rismarker. Det skyldes den traditionelle talemåde; ‘enhver har ret til at blive begravet på egen rismark’ (altså hvis man ejer en rismark, forstås). De er jo buddister og traditionen foreskriver, at man lægges i egen rismark og efter 4-5 år skal familiens ældste søn grave liget op, rense knogler og kranium (!) og lægge det i en kasse inkl. mønter til færgemanden… Kassen begraves derefter igen i haven.

🇻🇳🇻🇳🇻🇳

HUDA er navnet på den lokale ølbryg og er et udviklingsprojekt mellem myndigheder her i Hue og Tuborg støttet af DANIDA. HU = Hue og DA= Danmark! Det er blevet en kæmpe succes og brygger masser af øl hvert år som turisterne er vilde med at købe. 500 ml. flaskeøl koster 4 dkr. på en restaurant og smager forbistret godt!

I rejsebogen (Politikens) skriver de om sprøde rispandekager hos en meget livlig kvinde her i Hue. Vi havde læst om det men gik ikke efter at opsøge stedet. Ved et 100% tilfælde står vi ud for det da frokost sulten overmander os. Lac Thien hedder spisestedet/gadekøkkenet og vi får øje på det fordi der var et livligt leben og masser af kunder. Da vi bliver bænket på de meget lave plastik stole og får menukortet finder vi ud af at vi er landet på det berømte og beskrevne – omend meget ydmygt udseende – gadekøkken. I et par timer er vi i madhimmelen. Vi fik de lækreste små retter og bestiller flere undervejs og som selvfølgelig er  stedets specialiteter; bl.a. de himmelsk lækre og sprøde rispandekager, som vi bestiller med vegetarisk fyld. De serverede også en superdelikat salat af umodne grønne figner der er skåret i helt tynde skiver – en lidt anden variant end dem vi kender for disse var hårde og sprøde og skulle så dyppes i soya – mums, det vietnamesiske køkken er enkelt og elegant. Til dato det suverænt bedste måltid vi har fået under orloven (og vi har absolut ikke spist ringe)! Hele molevitten blev ledesaget af en kold HUDA øl, som nu er Bissens favorit øl (han er en tro løs hund hvad angår loyalitet overfor øl mærker).

Regningen blev uanstændig lav… Vi skal derned igen i morgen aften og prøve flere retter fra kortet.

Idag fik vi en ordentlig en på opleveren – turen gik til den demilitariserede zone (DMZ) langs den 17. breddegrad, etableret allerede efter krigen med Franskmændene og opretholdt under krigen med Amerikanerne. Den fysiske grænse er en flod på 40 meters bredde. De to kontrolposter ligger i hver sin ende af en stålbro. På begge sider er der bygget store tårne med kæmpe højtalere, så man kunne udgyde sine ideologiske velsignelser over hinanden. I løbet af krigen blev højttalerne efter tur gjort større og større så man hele tiden kunne overgå hinanden. Broen blev om natten skiftevis af Nordvietnameserene malet helt gul for at symbolisere at Vietnam var et land og natten efter af Amerikanerne malet blå på den halvdel, der vendte mod syd, for at symbolisere at Vietnam var delt i to!!!! Sådan kan voksne mennesker opføre sig!!!

Lige nordøst for området i Vinh Moc besøgte vi et tunnelsystem på ialt over 2km længde i 3 etager med små huler som sidehuller til gangene – her boede familierne med børn, køkkengrejer og andet habengut, ialt 600 mennesker gennem 6 år. Der var fødestue (60 børn blev født her), operationsstuer, våbendepoter og samlingsrum. Gangene fungerede som beskyttelsesrum eftersom hele den oprindelige landsby var tæppebombet væk. Man kan stadig tydeligt se de enorme bombekratere i terrænet. Hele hulesystemet er gravet ud med håndkraft og jorden er hejset op i kurve, for efterfølgende at blive fordelt i junglen, så intet var synligt fra luften. Dagens indtryk var meget emotionelle. Vietnamesernes vilje og determination gør det krystalklart, hvorfor Amerikanerne ikke havde en chance, ligesom Franskmænd, Japanere og Kinesere før dem.

Vi var også forbi Rockpile, hvor et stort slag blev udkæmpet på en høj, høj bjergtop – ligesom vi så Nc Mamaras udbredte krigsmetode på en bjergtop med hegn og miner i en stor radius rundt om en samling kanoner, som så via varme, detekterer når mennesker (vietnamesere) nærmer sig, eksploderer og følges op af kanonild..

Vi havde en suveræn guide med bil og chauffør med i dag. Guiden, Dun havde en farfar der deltog i krigen på Nordvietnams side mens hans morfar deltog på sydvietnams side – konflikten var helt inde i familien… Farfaren havde været med til at bygge tunneler og levet i dem og endte som ryginvalid af den årsag sammen med al den tortur med bl.a. afklippede fingre han blev udsat for fra amerikansk side. Dun fortalte at han havde haft nogle amerikanske Vietnam veteraner/soldater med på en guidet tur for 4 år siden. På en spontan måde blev det arrangeret at de to amerikanske Vietnam veteraner skulle besøge Duns farfar i hans hjem. Dun fortalte bevæget hvordan de alle græd ved mødet og de fælles erindringer – og der blev sagt undskyld… 8 mdr. senere døde farfaren, som i hele livet havde doceret Dun i at ‘we dont forget but we try to forgive’ – stærkt budskab, hvor vi andre tænker krigsret m.m. Der blev smidt store, store mængder af bomber – herunder napalm og agent orange – lokalt her i området. Dun fortalte om en type bombe; Popeye, som USA smed og som fik det til at regne over et område (altså noget kemi som virker på klimaet) med det formål at genere de Vietnamesiske tropper ude i junglen. Vi har ikke hørt om denne type bombe før.

Her til aften gik vi igen hen til vores gaderestaurant Lac Thien, for at se om vi kunne gentage succesen fra i går. Ingen slinger i valsen, nye retter, dog sprøde rispandekager igen. Var det godt? Ja det var det – og det hele skyllet ned med en HUDA.  Vietnam har været en utrolig positiv oplevelse både naturmæssige,  kulinarisk og ikke mindst kontakten med befolkningen. Og heldigvis er det ikke slut endnu – vi kører ned til Hoi An i morgen – mere herfra senere.

Enjoy life – hilsen herfra VMV (vild med Vietnam)

B7B872EE-0523-4D47-A965-80BE470AC0F4 500E5AFE-BF3E-457A-853B-DF8B52AFFD5F AE27ECCB-6F5C-457C-B633-E3C9CE4E1863 3AF3F3DE-796D-45C2-A933-7CF1247B4AEB FD3B37B6-EC8B-4021-83BC-90643E7E46A2 0A7F492E-2DC5-4FD6-B081-CE1099A577B1 FA78F0D8-3256-440F-A3E2-609557E76107 1A2A9AEE-DB96-4740-9F81-4BEB8F3DCEB6 A76D5A5A-4D73-4543-AC70-DCDE8C4D1EC3 BFABF634-F122-4E7C-ABCE-496664940549 A6851E20-9570-4349-AECB-05D639D5B837 E37CAA27-7C88-4EE9-B436-3980B2436D41 974FF14B-20A2-4237-861E-042955EDD53C 49270F26-77F9-41C6-9C43-AE896C2C053F E11D3E02-3D7F-4262-BA7D-EF169C62E5E3

Touring around 2018/19

Så er der kun 4 uger til vi damper afsted på tre måneders rejseri. Vi… | Læs mere

Visninger

55

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg