Sydøen

Så er vi gået i flæsket på New Zealand – hvilket overflødighedshorn. Det er intet mindre end FLØDESKUM for øjnene!
Startede i Christchurch og så hele området (som er gigantisk stort) og blev meget hårdt ramt af de to jordskælv i 2010 & 2011. Hele området og genopbygningsprojektet har de kaldt RE-start og er bygget op med containere, malet og kreativt i farver så det ikke ligner de forretningskvarterer det er. Det hele er selvfølgelig tænkt som noget midlertidigt – men det forstemmende er, at det virker som om de har tabt modet og er gået i stå. Faktisk lidt deprimerende oplevelse her på 4. år at se ruiner der ikke er ryddet op, store gamle bygninger der holdes provisorisk sammen af store jerndrager…
Simpelthen uhyggeligt at se den store katedral smadret og bare skærmet af – de venter nok på sponsor hjælp til at re-etablere de historiske gamle bygninger eller blot få dem revet ned og ryddet pladserne. De lokale hernede holder vejret og håber det lykkes at genrejse byen.
Vi gik tur i Botanisk Have og var inde på ChCh art museum (bygget i 2004 og dermed jordskælvssikret. Var headquater for Byrådet og Beredskabsledelsen efter jordskælvet fordi det var den eneste større bygning der stod op!)
Dagen efter var vi på NZ air force museum (de har været ret krigsgale gennem tiden og har memorials for ALT fra 1. og 2. Verdenskrig. Det er nok også fordi det er så ung en nation at de har behov for at skrive noget (?) i historiebøgerne). Never the Less spændende oplevelse – videre gik det til Lyttelton ude på halvøen (meget idyllisk havneby, som også blev smadret af jordskælvene) og derefter til Akaroa, som franskmændene troede skulle være deres – men briterne var hurtigere… Akarora er for franskmændene hvad Hanhndorf var for tyskerne i Austrailen. Satte JUCY camperen til strøm på den vildeste og smukkeste beliggenhed lige ned til vulkanske bugter (se billede). Passeret Arthur passet, gået i National parker (og oplevede bl.a. Castle Hill, som ligner menneske anbragte kæmpe limsten som en borg men som er naturens værk gennem tusinder år) – fabulous…
Faktisk har Bissen lige proklameret at han fremover kun vil sove i swag (australsk sovepose til outback’en), når vi engang kommer hjem. Så vild er han blevet med camper-natur livet, hvor varmt vand ikke er en selvfølge – hvem skulle ha’ troet det???
Nå, men videre er det gået nord-vest over ad Grand Alpine Highway 73 (som IKKE er en motorvej men blot en asfalteret gedesti) – total scenic route – og aldeles vejrtrækningsbesværet – så smukt og vildt er det. Sne på toppene og de mange km. høje bjerge, iskoldt vand i smeltevandsfloden og klar høj, blå himmel. Inde på bjergene er der tempereret regnskov (jeps – det er korrekt). Der er digitalis, sommerfugleblomster, bourgonvillas, lupiner, hortensia, palmer, løvtræer (dog ikke bøgetræer!), birketræer, egetræer oma. Fauaen er helt uhørt mangfoldig og derfor ligner landet ikke noget vi nogensinde har set.
Vi skal helt over til vestkysten og opleve spektakulære scenarier – desværre er der plagsomme mængder af sandfluer (det er altså blevet vores lod) så vi bruger store mængder repellent ind- og udvortes og vores rullende gadekøkken får også en ordentlig tur inden sengetid (apropos søvn – vi sover som små englebasser og har ditto drømme – det må være den friske luft og de mange hikes der gør det…)

Håber nytåret kom godt i gang derhjemme?
Mange kiwi hilsner herfra et land, som forandrer mennesker efter et besøg.

image14202817292 image1420281736 image1420281744

Visninger

80

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg