Rum make me dizzy…

Frederiksted, USA Veterans Shore Rd

Password til WiFi her på Sandcastle, hvor vi er rykket til lige udenfor Frederiksted, er ‘find your happy’… Og det er et helt fortryllende sted – uspoleret, beskeden, fredeligt og ligger udenfor lands lov og ret lige ud til havet og hele stranden har vi for os selv. Vandtemp. er ca. 24 gr og med den fineste og blødeste sandbund. Kl. 18.10 indfinder hotellets gæster sig (de der har fundet herud) og nyder andægtigt de vildeste solnedgange. Solen dumper ned lige for øjnene af os; stor, rund, gul og rød. Det er ganske enkelt terapeutisk at nyde disse minutter. Der er delfiner i vandet lige ud for og et par km. længere op ad stranden trækker de store grønne havskildpadder op fra havet og lægger deres op til 100 æg i strandsandet.
De lokale cruzans (indbyggerne) er rigtig muntre, skægge og larmende. De er hurtigt med på en dialog når man tiltaler dem – og fanger lynhurtigt skæve vinkler og begynder at råbe til naboen hen over hovedet på os. På en søvnig tirsdag duller kvinderne sig op og promenerer i deres stiveste puds. De seniore sorte mænd går i mørkt tøj, hvide skjorter, stok og selvfølgelig en flot høj stråhat a la borselino. Når man passerer dem siger de ‘good afternoon, how do you do’ – der er stil og charme over dem…
Mellemgruppen – mændene mellem 30-50 år de hænger ud under palmernes skygge i en gammel sofa ell. lign. de har slæbt hen på ‘kontoret’ og laver … ingenting! Tempoet er ikke højt og der bliver hygget, råbt og snakket en del.
I dag havde vi hyret en lokal dame og hendes udemærkede Toyota (den havde heldigvis aircon) til at tage os med rundt på øen og fortælle os om de steder vi så. Det var fantastisk godt. Så de store maghoni træer som står overalt på St. Croix, de mange gamle bygninger (og fortet her i Frederiksted, som sørgede for at slaverne ikke flygtede (!)), så hvor hård en af de værste orkaner (Hugo 1988) ødelagde rigtig meget og var også på en af sukkerrørsplantagerne – Laewets House som en dansk familie har drevet siden ca. 1900 og stadig bor der og taler dansk! Hele slægten ligger begravet i den smukke have ved hovedhuset – ene danske navne på gravstenene; funny… Turen sluttede af på rom destilleriet Cruzan rum – og det var godt at det var sidste punkt! Vi fik en rundvisning på fabrikken som ligger i en af de gamle sukkerrørsplantager med sukker/vindmøller og er det eneste produktionssted i verden af denne lokale drik. Ret spændende at se den håndholdte produktion og ikke mindst duften på hele området. Rundvisningen sluttede af med generøse smagsprøver – som ikke kan klares på tomme maver!

Gjorde ellers min entre her på Sandcastle under stor ståhøj. Da vi skulle op på værelset (som faktisk er den fedeste lejlighed med the køkken) skvattede jeg i trappe opgangen over nogle løse måtter, havde en tung rygsæk på nakken og en trolley i hånden, foretog et forlæns rullefald og knaldede hovedet ind i hjørnet af et stålskab. Jeg skreg som en stukken gris, værterne blev dybt chokerede og anede ikke hvad de skulle gøre. Jeg fik en flænge og en bule a la Anders sand samt hovedpine. Det kostede lige et par ibumetin eller flere at blive kvit med hovedpinen. Men alt er nu såre godt – håret er tilmed blevet vasket rent for blodet – og vi har droppet sagsanlægget (men Bissen har selvfølgelig fotodokumenteret det hele – typisk!)

Auf wiedersehn herfra – vi tales ved. Lægger lige nogle separate billeder og, også.

image1455147314 image1455147306 image1455147450

Visninger

28

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg