Højt til vejrs

Vietnam 🇻🇳 Sa Pa

Halløjsa I nordboere…

Så kom vi dryssende ind på endestationen Lao Cai i det nordligste Vietnam – kun 3 km til den kinesiske grænse. Turen forgik i en sovevogn med nattog fra Hanoi og var en rimelig vuggende men dejlig og komfortabel oplevelse. Der er 4 sovepladser, så de to andre pladser blev delt med et meget sødt og interessant par fra Oslo. Han arbejdede i Danske Banks afdeling i Norge og hun skulle netop tiltræde en stilling i Pfizer i København pr.1.2.19. Vi hyggede os og snakkede løs og kom først til at sove lidt sent. Ren og fin standard må vi sige – det kørte ikke specielt stærkt da der var nogle RET ujævne skinner, sveller og samlinger. På et tidpunkt fik jeg en klam fantasi om afsporing – men alt gik vel 😊. Da vi steg af var der lidt over en times kørsel i bil til Sa Pa, som er vores bestemmelsessted højt oppe i bjergene (1800 meter) med udsigt til Fai Span som er Vietnams højeste bjerg (3.1500 meter). Vi bor så at sige midt i skyerne – gråt og let regn. Trist og noget hæmmende for de mange scenic views. Håber på opklaring i morgen.

Det afholdt os da ikke for et fint og langt trek på ca. 12 km med mange stigninger og fald undervejs. Vi gik med en guide rundt i dalene og på bjergsiderne. Vi kom igennem flere bjerglandsbyer, hvor der boede minoriteter – altså familier/stammer der indtil for 20-30 år siden levede helt isoleret. Der er en del forskellige minoriteter her i bjergene – de ernærer sig med forskelligt håndværk, såsom bambusfletning (kurve, måtter mv.), broderier, produktion af hamptråd/reb, dyrkning af mange forskellige grøntsager, frugter, the osv. som de sælger her i Sa Pa. De er ret fattige og flere boede sammen med dyrene (grise, høns okser mv.) og det er p.t. et fugtigt og koldt klima – helt uvenligt klima for mennesker tænker vi… Mad, lys og varme klares ved et bål på køkkengulvet! Infra strukturen er elendig og med mudrede og smattede veje (ej asfalt/beton).

Afhængig af hvilke ‘stammer’ eks. kvinderne tilhører er der traditioner for særlige hovedbeklædninger, eks. rød tørklæde bundet på en speciel måde ligesom nogle kvinder fjerner deres øjenbryn da de ikke synes at ansigtsbehåring er pænt. Andre igen bærer masser af kæmpestore øreringe, der deformerer ørene.

Fælkes for dem alle er at de er helt vildt små – fysionogmisk – max 1.5 meter høje så man føler sig ret klodset og har svært ved at vurdere om det er børn eller voksne man møder…

Som nævnt er der 4 sæsoner heroppe nordpå – med en uhyre kort vinter på et par uger eller tre. Og det er ret koldt og fugtigt i år, så vi fryser og iklæder os alt det lange tøj, som vi har med (og det er ikke meget – tak, Lisbeth for de Windbreaker bukser du gav mig; stor succes).

Det er meget smukt heroppe, frodigt og grønt med masser af plateauer og rismarker, mange bananplanter, overdådigt mange orkideer med så mange blomster vi aldrig før har set – så sommer og sol er her altså også i rigeligt mål, selvom det i disse dage er svært at forestille sig… Området er subtropisk.

Det er tydeligt at fornemme det franske fra kolonitiden; ‘Ca phe’ – betyder således cafe og ‘bia’ er øl.

Vi ikke blot føler os som millionærer (pga. det lave prisniveau) – vi ER millionærer! Møntfoden hedder ‘vietnamesiske Dong’ og har et latterligt indeks pga. inflation og de-evaluering. 3.550 Dong svarer til 1 krone, så der er uhyggeligt mange nuller at forholde sig til – og det går også galt nogle gange, når der opereres med eks. 350.000 – var det tusinder eller millioner???

I dag har vi trekket igen ned vores bjergguide John – ud til den anden side af dalen. Vejret var noget lunere i dag, tørt og med gennembrud af solen, så vi så det meget smukke område i alle dimensioner – smækfyldt af scenic views. Så og drøftede en del med ham. Bl.a. var han meget åben om tiden med Vietnam krigen og havde mange detaljer om hjælpen fra Sovjet og Kina og om at det er svært at slå Vietnamesere i landkrig, da de kan klare sig i terrænet, leve af intet og har en vilje som er stærkere end de fleste. Han sagde bl.a. flere gange at Vietnamesere spiser alt/kan spise alt og at de den dag stadig gør det… Alt fra grisen spises om det så er tryne, øjne eller ører, slanger, alle type insekter og gekkoer, koldt gedeblod drikkes, samtlige indvolde inkl. hjerne fra alle dyr fortæres ligeså. Af samme årsag undgår vi gadekøkkenerne…

John fortalte humoristisk om den latterlige kvalitet, noget af det russiske isenkram og krigsvåben havde – og som jo blev sendt til Vietnam i krigen. Bla. sagde han at hvis den russisk producerede lighter; Zippo så en dråbe vand, så kunne de godt droppe at lave bål!!!

‘Ho, Ho – Ho. Chi Minh’ herfra – vi tager nattoget tilbage til Hanoi i morgen aften forderefter at tage på Cruise/båd i Ha long bugten i tre dage.

Håber I alle sprang godt og sikkert ind i det nye år og stadig har alle lemmer intakt. Læser med forfærdelse om togulykken på Storebælt – det var ikke sådan det nye år skulle begynde…

Mange tanker herfra til jer alle;

Ham og hende (selv)

80FBCAF9-471F-4390-AAE7-7B4DCB602CB3 7F9B91B8-3F1C-45E3-8072-F873C1ACA67C 0989DAC5-B3ED-4FFE-B0EC-76DA5A0626A9 B5F3E7BB-515E-428D-ADAC-5D60ABB505AB 3FEF9709-9A26-4E95-982D-907A6281DEB0 2EBDB544-8FCF-4D0D-8456-546297C047D1 4E79D3AA-43DD-4B0D-8D14-4C39CDD201B2 D8A6D7D4-ED0C-4B9E-82F3-2420ECE6F48F 0BB67E1A-11D4-4C47-ACF0-0EBE5059A5F3 F1B994F8-9C8A-4127-BC8E-1D75ADB49315 653580A7-D88A-4708-A9DB-267A7274F308 069CB237-4037-4D69-980B-17DB178CC7F8 D67B7AC9-1B45-4AC7-93A3-FDBA3D49676B B97975DA-D3C3-43E1-A329-0D7C4E3E18AA D8A7C081-F8B1-48AD-B8D7-0347D0D1BDA0 025787E6-FEDA-4C10-8F16-3485C3EBD260 02D9E500-802F-4714-B1A2-03E44A4E82DA

Touring around 2018/19

Så er der kun 4 uger til vi damper afsted på tre måneders rejseri. Vi… | Læs mere

Visninger

73

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg