Hawaii = James Cook, lækkert klima og amerikanisering

Kailua, USA Kona Coast Shopping Center

Aloha everybody!
I dag er det vores bryllupsdag – den bedste dato i vores liv. Vi har droppet hæsblæsende udflugter i dag og har daset, shoppet og badet. Bissen har tilmed fået klippet de efterhånden flipperlange lokker. Nu har han bare en kridhvid kant hele vejen rundt… Den verdensberømte Triathlon her på Hawaii foregår ud fra hotellet, som vi bor på. Det er placeret lige ved stranden med direkte adgang fra døren.
Siden sidst har vi været ude og spotte de vidunderlige pukkelhvaler igen (og så dem igen i stribevis) samt været i den Vulkanske Nationalpark ved Hilo igen. Halvdelen af arealet på Big Island er lava der har udvidet øen og den vokser dagligt. Vi fulgte en tidligere lava flod (en rute) fra Mauna Kea som ender direkte i Stillehavet. Dimensionerne er så vilde og store, at det er svært gengive. Mauna Kea er jo aktuel aktiv (gik i udbrud i juni 2014) men den glødende lava flyder lige nu i nogle interne tunneller, så den er ikke umiddelbar synlig. De kalder det ‘lava tubes’ og opstår fordi der dannes gasser (de kan blive kæmpestore og det var sådan nogle gamle nogen vi beskrev at vi gik inde i i sidste indlæg).
Klimaet er vidunderligt – simpelthen. Der er altid en let søbrise, solen skinner hver dag, himlen er blå og luften er tør. Temperaturen er 28-30 grader og om natten falder den til 22-24 grader, så det er meget konstant. Der er evig sne på de over 4 km. høje vulkaner på øen. Kan godt forstå at de amerikanske pensionister flygter herover og holder ferie eller køber bolig. Apropos USA, så mærker man desværre tydeligt den amerikanske indflydelse. I 1958 optog USA Hawaii som den 50. stat. Så selvom vi geografisk befinder os i det nordøstlige Polynesien så er der ikke meget tilbage af den oprindelige kultur og livsstil. Maden er som vi kender det fra USA er elendig og VILDT usund (sidste nye stunt er at wrappe bacon rundt på siderne/højkanten af en deep pan pizza (!?) og dertil ostegratinerede fritter samt panerede popkorn – det er ABSURD!!!!). Der er også pludselig fattige tiggere på gaderne og på bænkene men der er gode veje og (uhyrligt) store 8 cylindrede biler.
Et hot topic hernede er Hawaiis ønske om uafhængighed – hedt emne, også fordi der er placeret så mange amerikanske baser.
Det er ret mærkeligt at der ingen backpackers er her på Hawaii, vi møder ingen og der er stort set ingen hostels, de kan bo på. Måske skyldes det prisniveauet, som ligger væsentligt over det almindelige inde på fastlandet USA. Det forklares med at alt det der ikke produceres lokalt skal shippes herover – og det er selvfølgelig også en væsentlig prisfaktor.
I går så vi James Cook monumentet som står lige her udenfor Kona i den lækreste bugt. Han kom hertil (opdagede øerne) i 1778 – for første, eneste og sidste gang – han nåede at benævne dem Sandwich øerne. De lokale med kongen i spidsen (ja; de havde konger her frem til primo 1900 tallet) blev foruroligede over at han vendte tilbage efter de havde sendt ham ud af havnen, så de dræbte simpelthen den store verdensomsejler og hans besætning. Cook vendte kun om fordi sejlene var gået i stykker og havde brug for reparation. Så var hans eventyr slut – og det er vores desværre også snart (yaks!). Vi kører på sidste vers – flyver til en anden ø, Oahu i morgen og er der indtil der er abfahrt nach Dänemark på næste torsdag. Det er ikke fordi vi er færdige, slet ikke – men alt godt har jo en ende og pligterne kalder. Og Bissen begynder at savne sit fly og den gryende svæveflyve sæson – jeg savner noget sund fuldkornskost efterhånden.
Vi skrives ved – biss dann…
C&K

image1424592654 image1424592662 image1424592643

Visninger

92

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg