Happy newyear 2015

Papanui, New Zealand 517A Cranford Street

Kære dagbog.
I skrivende stund er kl. 11 formiddag den 1. januar 2015! Tidsforskellen er nøjagtig 12 timer. Festen og fyrværkeriet ved midnatstid er veloverstået og vi er klar til at gå ombord i Christchurch, som skal udforskes i dag. Når julen og nytåret sætter IND her på den anden side af jorden – så ryger den gode smag UD. Godt at normal tilstande snart sætter ind. NZ er landet med de mange hellig/fridage (!) – så vi må være vakse ved havelågen når der skal findes åbne muligheder for indkøb og oplevelser. Der er eks. også lukket ned alle steder den 2. januar – det lyder iøvrigt ret fornuftigt…
Sådan er så meget anderledes hernede – eks. gælder teorien om at når man kan lave et ‘a’ på den aktuelle halvmåne IKKE hernede – for månen er TILTAGENDE!!! Solen står dog stadig op i øst og synker ned i vest… – men i stedet for at gå syd om, går den nord om. Der er iøvrigt lyse lange aftener – det blev først rigtig mørkt i går lige op til midnat. Det er simpelthen så dejligt – vi nyder det og sidder og krammer hinanden udenfor i de spektakulære solnedgange…
NZ er et sandt overflødighedshorn og vidunderlige views, aktion-paction adventures, 15.000 KM strande/kyster og kun 4.4 mill. indbyggere så vi må i gang med en prioriteret plan for de 5 uger vi har her i landet både på syd- og nordøen.
Hentede juicy-camperen i går – har ikke fået givet vores rullende hjem et navn endnu – gode forslag modtages gerne…
Vedlægger lige et par stemningsbilleder fra nytårsmiddagen (grillede ribeye steaks og drak Creek bobler til) og morgenmaden i dag som indtaget i det lækreste sommervejr.

I ønskes alle et rigtig godt nytår – vi ser frem gode timer i Jeres selskab i 2015.

image1420064720 image1420064703 image1420064688

Visninger

93

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg